Kære alle
Oij – jeg fik løst mit problem med hjemmesiden HELT SELV og i kan tjekke hjemmesiden www.yogajordemoder.dk og www.yogakey.dk her er de nye hold, blandt andet bækkenbundsworkshop og det nye korte forløb YOGA OG MEDITATION FOR GRAVIDE
Jeg blev i sommeren interviewet af ernæringsekspert Marie Steenberger om Yoga, graviditet og kvinders forhold til kroppe.
Jeg havde lige skrevet en lille blog om emnet “Kroppe er FORskellige” og havde tænkt en masse om emnet, så det var dejligt at dele med Marie og helt i tråd med flowet i mine tanker og meningsfyldte sammentræf – vi fik vendt emnet og fik filosoferet og med min faglige baggrund som jordemoder og min erfaring med kvinder, på yoga for gravide og yoga efter fødslen, igennem mange år, har jeg set at der er sket et skift i den FORKERTE retning, ja altså efter min fornemmelse af rigtigt og forkert.
Mit fokus er trivsel, ro, et sundt forhold til kroppen og ingen slankekure , men sund næring og energi på celleplan både følelsesmæssigt, med træning, søvn nok, realistisk kropsideal og at kvinder lærer deres krop at kende og lærer at elske de kroppe de har. Fokus på sundhed og glæde og hvile – En mor skal kunne være til rådighed 24 timer i døgnet og derfor er hendes behov utrolige vigtige, vi skal være der for os selv, før vi har noget at give af og den balancegang skal vi søge at finde, hele livet igennem.
For et par uger siden dumpede bogen så ind i postkassen og jeg er i gang med at læse den, den hedder- Ser jeg tyk ud i den her mave – og det er fantastisk at Marie har lavet en så vigtig bog.
Jeg har lavet et par spørgsmål til Marie om hendes graviditet, træning og krop.
Nyd læsningen og held og lykke med at vinde kærlige tanker og tyk mave fra Camilla Yogajordemoder

Hvordan trænede du under din graviditet
Jeg prøvede i starten at holde mit løb ved lige, men jeg fandt lynhurtigt ud af, at det ikke var noget, jeg skulle fortsætte med. Jeg havde en tyngdefornemmelse i underlivet, og det valgte jeg at lytte til. Så jeg svømmede i stedet for og startede blandt andet til graviditetsyoga.
Var der noget der ændrede sig
Som sagt så løb jeg, før jeg blev gravid, og jeg har altid elsket at få pulsen op og tankerne væk. Da jeg blev gravid fik jeg et behov for at sætte tempoet ned og være mere varsom med min krop. I den lå der jo et lille menneske, som jeg skulle passe på, og min intuitive fornemmelse var, at massage og omsorgsfuld behandling af kroppen var det, den havde brug for.
Derfor holdt jeg fast i at blive masseret og startede til graviditetsyoga og fødselsforberedelse, hvor øvelserne er tilpasset gravide, og hvor roen i motionsformen gav mig tid og plads til at mærke min krops begrænsninger.
Har graviditeterne hjulpet dig til at komme i kontakt med kroppen på en anden måde
Jeg synes altid, at jeg har været i god kontakt med min krop. Jeg har i hvert fald i vid udstrækning forsøgt at lytte til de signaler, den sender og respekteret de grænser, den sætter.
Men som gravid oplevede jeg graviditeten ligesom en megafon af de signaler – både de fysiske og de psykiske. Hvis jeg bekymrede mig, blev jeg ekstra sårbar, hvis jeg var sulten, var jeg ekstra sulten, var jeg træt, var jeg ekstra træt. I virkeligheden var der ikke meget at tage fejl af, når først kroppen havde et behov. Og derfor var det også ret tydeligt for mig, hvad jeg kunne gøre, for at behandle mig selv godt.
Det værste jeg kunne gøre var at arbejde for meget, få for lidt søvn og spise en underlødig kost. Det bedste jeg kunne gøre var at sove, få massage, dyrke yoga og spise sundt.
Det var lettest under min første graviditet og svære under min anden graviditet, fordi jeg havde en 2 årig, der krævede min tid og opmærksomhed. Yogaen gav mig den tid, som jeg ikke formåede at tage mig derhjemme. Jeg brugte yogaen til at finde ind til mig selv og mit barn. Til at afstresse mit sind og min krop. Til at styrke min krop i nogle muskelgrupper, og afspænde i andre.
Særligt under min anden graviditet fik jeg opbygget et afhængighedsforhold til yogaen, som et afbræk fra hverdagens trummerum. Gennem øvelserne kunne jeg mærke, hvor stærk min krop var. Det gav mig en tillid til, at jeg kunne stole på mig selv og mine grænser. Følelsen af, at kunne stole på mig selv og de intuitive fornemmelser omkring min graviditet, var en af de smukkeste gaver jeg tog med mig fra yogaen.
Jeg bruger stadig denne tillid til mig selv i dag i mit liv som mor. Der er så mange der har en mening om moderskabet. Men i bund og grund er det jo os selv, der kender os selv og vores barn bedst. Det prøver jeg at huske mig selv på, når jeg bliver i tvivl om, hvad er er bedst for min krop og mine børn.
Hvad er det bedste råd eller budskab du vil give gravide
At nyde graviditeten og de mange ekstra kilo, som sætter sig i løbet af 9 måneder. Så længe fedtet kommer af sund, ren og nærende mad, så er det ikke så vigtigt om man tager 12 eller 20 kilo på.
Hvad er det bedste du vil give videre til den nybagte mor
værdsæt din krop for det kæmpe stykke arbejde den har udført ved at skabe og bære dit barn. Behandl den og dig selv nænsomt – særligt i de første 3 måneder efter fødslen. Lad være mere at gå på slankekur eller kaste dig ud i løbeprogrammer. Din krop og dit sind har brug for ro og søvn. Jo mere ro og kropskontakt med din baby du har det første halve år, des hurtigere vil din krop komme tilbage til normavægten igen.

Læs mere om Marie`s ny bog
8 ud af 10 gravide bekymrer sig om at tage for meget på under graviditeten og ikke være i stand til at tabe det hele igen efter fødslen. Rigtig mange er faret vild i informationsjunglen om dos and donts og midt i forvirringen, og et par bryster der for længst er vokset ud af alfabetet, sidder en kvinde, der skal vænne sig til tanken om at blive mor, måske for første gang.
Som kvinder bliver vi hver dag bombarderet med idealer om, hvordan kroppen skal se ud. Som gravid er man endnu mere modtagelig for det pres, der ligger på kroppen og moderskabet.
Risikoen er, at maden og vægten kommer til at fylde for meget under graviditeten, og det er synd. For der er så mange andre ting, der fylder – og bør fylde, når man bliver gravid.
Langt de fleste gravide bekymrer sig om vægten – der er bare ikke særlig mange, der siger det højt, for ”man burde jo hylde moder jord og elske de runde former”. Men er du som de fleste, har du sikkert også brug for hjælp til at vide, hvad du bør spise, hvor mange kilo du skal tage på, og hvordan du nænsomt taber dem igen, uden at det går ud over ammemælken.
Derfor har jeg skrevet denne bog. Som ernæringsekspert, kvinde og mor til to små børn på 2 og 5 år, synes jeg det er en fornem pligt at give de erfaringer videre om graviditet, kvalme og vægt, som jeg selv har samlet sammen i løbet af mine to graviditeter. På en kærlig måde og uden løftede pegefingre og med en fælles forståelse for, hvor hårdt det er at tage 20 kilo på og være bange for aldrig at kunne tabe dem igen. Så det blev til bogen Ser jeg tyk ud i den her mave? der kombinerer evidensbaseret viden om graviditet, kost og motion med mine egne erfaringer.
Det her kan du blandt andet glæde dig til i bogen.:
- Den nyeste opdaterede viden om, hvordan det du spiser påvirker din barns vækst og udvikling.
- Simple kostråd omsat til rigtig mad og lige til at tage med ind i køkkenet.
- Lækre sunde opskrifter til hvert trimester – der sikrer en sund graviditet og en vellykket amning.
- Svar på, hvorfor det er ok at tage 20 kilo under graviditeten, og hvordan du taber det hele igen efter fødslen, så du kan skrue dig ned i dine ynglings bukser.
- Maries skønhedsbud på, hvordan du bliver smuk for to under graviditeten til trods for elefantben, kemikalieforbud og manglende søvn.
- Viden om, hvordan du giver dit barn et sundt selvbillede og et afslappet forhold til mad, så det er godt rustet op i gennem livet.
- Personlige beretninger fra egne graviditeter, om kvalme, cravings, vand i benene og vægten og om hvordan Marie tabte sig igen efter fødslen på en nænsom og skånsom måde.
Du kan nu være heldig at vinde den her hos Yogajordemoder – alt du skal gøre er:
1. At like dette opslag på FB
2. skrive i en kommentar på FB, hvorfor det hjalp dig at gå til yoga eller hvorfor du vil vinde bogen
3. At være tilmeldt mit nyhedsbrev
og hvis du vil være extra heldig, kan du også deltage på Instagram og derved få 2 chancer.
Vinderen trækkes 22 Nov – , får sendt bogen direkte fra forlaget og vinderen annonceres her i nyhedsbrevet.
Du kan sende nyhedsbrevet videre feks. fra din mail, og dele med dine venner, hvis du vil, så kan de også få chancen for at vinde.
På instagram kan du finde profilen yogajordemoder,
1.Del derinde med tags og navn #yogajordemodervindbog og@yogajordemoder.
(konkurrencen har ikke noget med facebook at gøre og drives ikke af facebook og kan derfor ikke holdes ansvarlig)