Kemi, hormonforstyrrende stoffer, økologi, allergi – det er svært at finde rundt i kemijunglen så her har jeg fundet en Blog der har styr på det der forstyrrer.
Vi fortsætter med links til gode bøger og blogge her på Yogajordemoder og håber jeres familier får gavn af links og info, den første Blog jeg linker til er Mkittekatbloggen, ind og kigge og kig efter bogen “BABY – 100% naturlig uden tilsætning” Jeg håber du nyder den skønne juletid gravid eller som nybagt mor, jeg synes, der er noget ganske særligt med graviditet og små babyer i julen, min jul fik i hvert fald helt ny mening da jeg fik mine børn, det gik fra at være min jul til deres jul og sådan er det blevet ved med at være for mig, jeg nyder dem i stedet for mad og gaver.
Jeg vil ønske mig i Julegave, at i går ind på bloggen og deltager i ; “Del din fødsel eller amme historie”, vær med til at bryde tabuer, ensomhed med følelser fra fødsler eller svære amninger, inspirer en anden gravid til at få ideer og fødsels og amme fif, “Del din historie” er mit ønske om åbenhed og at mødre deler viden og erfaringer som gaver til hinanden.
Kærlige hilsner fri for kemi Camilla
Jul 2013 Familien Lund
Mkittekatbloggen:
Min blog på facebook om kemi i hverdagen, baby, amning, sundhed og kost. Denne blog er inspiration til dig der gerne vil vide mere om hvor de mindre heldige kemiske stoffer i din hverdag er – og hvordan du bedst undgår dem. Og lidt omkring madvarer og deres indflydelse på indholdet af miljøgifte i vores krop – fordi det hele hænger sammen og fordi en overvejende del af de grimmeste ting vi indeholder kommer ind gennem vores mund. Jeg holder mig videnskabeligt opdateret så godt jeg kan om de nyeste undersøgelser og forskningsresultater omkring hormonforstyrrende stoffer, miljø, sundhed og kost og giver praktiske tips og løsninger omkring hvordan du som gravid og nybagt mor kan undgå kemikalier i din hverdag. Eller bare generelt bare undgår kemi i din hverdag uanset hvem du er.
Feks er det super vigtigt at tænke sig om, inden man med vilje taber sig meget under amning eller under graviditet – eller kaster sig selv ud i 5 kopper grøn the dagligt nu hvor kaffen giver en kvalme eller fordi baby jo ikke fungerer så godt med koffein i ammemælken. Dét giver nemlig max koncentration af kviksølv og andre grumme kemikalier i blodet og dermed i babys lille krop, der slet ikke som mors er gearet til at takle den slags endnu.
Man kan nemt stå som nybagt gravid eller med baby og få kaosfornemmelser af alle de potentielt farlige hormonforstyrrende ting man omgiver sig med i sit hjem – hvad skal jeg smide ud eller anskaffe? Hvilke af netop mine ting er et rigtig skidt valg og gør det noget om jeg lige maler en sætterkasse i den første del af graviditeten? Betyder det noget hvordan jeg opbevare fødevarer eller hvilke sko jeg køber – eller om vi støvsuger de første 3 måneder efter baby er kommet? Allervigtigst er det dog at finde ud af dette så tidligt i graviditeten så muligt, da det er her din indsats for alvor gør noget for din baby.
Forfatteren bag Mkittekatbloggen:
Jeg er toksikolog og uddannet forsker, og har beskæftiget mig med hormonforstyrrende stoffer, vitaminer, fedtsyrer og kost i flere år. Jeg holder foredrag om slynger, stofbleer og og hormonforstyrrende stoffer i graviditeten og med ny baby. Næste foredrag om slynger og bæreseler foregår hos Salto barselscafe i Hillerød den 20. Januar 2015 – tilmeld dig hos Salto: http://salto-familieaktivitetshuset.weebly.com Jeg har skrevet bogen “BABY – 100% naturlig uden tilsætning” sammen med Rose Maimonide (tidl Rebecca Persson). Derudover er jeg fungerende ekspert i den tilhørende online klub “GRØN STUE”. Læs Jordemoderforeningens anmeldelse af bogen BABY her: http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/boganmeldelser/bogliste-anmeldte-boeger/baby-100-naturlig-uden-tilsaetning/