HISTORIEN OM YOGA OG MEDITATION I DANMARK: 1907-1980

Den stigende popularitet og tiltrækningskraft ved yoga og meditation eller mindfulness praksis i vores globale verden – inklusiv Danmark – kan synes som en moderne trend og en rettidig reaktion på udfordringerne for det moderne liv og helbred. I virkeligheden er tilstedeværelsen af ​​yoga og meditation i Skandinavien og i Danmark langt ældre, end man måske tror, og dens historie på tværs af kulturelle påvirkninger i hele Europa, Indien og USA er bemærkelsesværdig rig angående innovation og udvikling. Så tidligt som 1907 i følgende årtier, der var dygtige danske kunstnere, forfattere, filosoffer – og endda iværksættere – ligesom Johannes Hohlenberg (1881-1960), Dr. Lauritzen (1878 -?), Carl Christian Vett (1871-1956), Louis Brinkfort (1881-1958), ’Yogi Raman’ (1907-1965), Edith Enna (1902-1965), blandt andre, som ikke blot skrev markante værker om yoga og meditations- metoder, men også aktivt underviste i yoga-centre i København.

Deres skrifter – nu med det meste fundet i personlige samlinger og arkiver – afslører en sjælden historie om et moderne ”global-yoga” fænomen i sin vorden. ”Yoga”, som vi lærer om fra disse arkiver og bøger, er langt fra en homogen tradition med østlige visdom stedbundet på den indiske halvø, men en multikulturel disciplin, der rummer en bred vifte af krop/sind-praksis’er, helbredende traditioner og åndelige indflydelser. Vi opdager også de måder, hvorpå disse tidlige udøvere og lærere udforskede yoga- og meditation-systemer i deres dybder samtidig præsenterede dem i et skandinavisk kritisk lys – og bredere europæisk – kulturelle sammenhænge.

På dette kursus vil vi gennemgå historien om yoga og meditation–metoder i Danmark fra begyndelsen af ​​1900’erne til omkring 1980. Denne periode er
væsentlig for fremkomsten og udviklingen af esoteriske bevægelser, åndelige samfund, interesse i parapsykologi og natur-sundhedsmæssige tendenser henover de skandinaviske lande – især Danmark. I København, i det første årti af det 20. århundrede, oplevede grundlæggelsen af ’Selskabet for Psykisk Forskning’ (1905), ’Teofisk Samfund’ (1907), og efterfulgt af ’Antroposofisk Selskab’ i 1917. Den
tidlige interesse for yoga- og meditations-praksis var en integreret del af sådanne alternative kredse, men snart udviklede et eget liv i den retning, hvor nogle bemærkelsesværdige personligheder, forfattere og lærere hjalp med at forme en voksende folkelig bevægelse her.

På dette kursus vil vi se nærmere på fem yogalærere og forfattere, hvor deres på hinanden følgende karrierer bidrog til den historiske udvikling af yoga og meditation i Danmark. De pågældende er: Johannes Hohlenberg (1881-1960), Gunnar Lauritzen/’Yogi Raman’ (1907-1965), Louis Brinkfort (1888-1958), Guni Martin (1936-2011), og Swami Janakananda (1939 -). Hver af dem bragte et unikt sæt af perspektiver og påvirkninger ind i deres arbejde og formulerede metoder, udstrakte og udvidede de eksisterende rammer for yoga- og meditation–praksis i et stadig mere globalt miljø. Deres skrifter indeholder indsigter, der fortsat er meget værdifulde for yoga-udøvere her i nutiden.

Temaer til drøftelse:

Gennem udvalgte læsninger af tekster af disse yogalærere, vil vi søge at udforske nogle temaer, der er særligt relevante i dag: Betydningen ’asana’ eller fysisk kropsholdning i forhold til krop/sind/energi dynamikker; sammenhænge mellem krop-baserede yoga praksis’er, åndedræt–træning og mindfulness, eller meditation; spørgsmål vedrørende grænsefladen mellem spiritualitet og yoga; helbredende aspekter af yoga og meditation og adgang til dybere tilstande af afslapning. Endelig vil vi undersøge de måder, hvorpå disse tekster – og de danske kulturelle sammenhænge, de udtrykker – den nuværende, virkelig udvikling af yoga- og meditation-praksis som en global og tværkulturel fænomen.

Metodologi og kritiske tilgange:
Vores tilgang til det pågældende emne, vil stort set være historisk og fænomenologisk – det vil sige, vi er interesseret i at gennemgå og bedømme tilstedeværelsen af ​​den virkelige historie bag yoga- og meditation-praksis her i Danmark, som strækker sig tilbage til begyndelsen af ​​det 20. århundrede og udviklede sig gennem kulturelle udvekslinger og dialoger med andre lande – især Indien og USA. Vi er interesseret i at udforske detn særlige reflekterende og kritiske perspektiv hos de danske lærere og praktikere, som optog og fortolkede yoga- og meditation-praksis i lyset af en skandinavisk kontekst. Snarere end at fiksere på ideen om at en “autentisk” eller “klassisk” yogatradition er placeret i det gamle Indien og importeret til Danmark eller Europa, vil vi undersøge et mere mangfoldigt og kulturelt blandet fænomen, hvor hvert ny perspektiv kunne være af vital betydning.

Gennemgang af fem danske yogalærere:
De fem danske yogalærere og forfattere, som er udvalgt til undersøgelse på dette kursus, kan forekommeukendte blandt moderne yoga udøvere, men de har i virkeligheden været afgørende i formuleringen af ​​yoga og meditations-metoder her i Danmark og også i hele verden.

Johannes Hohlenberg (1881-1960), for eksempel, er i Danmark kendt som et politisk–økonom, filosof og forfatter til en omfattende biografi om Søren Kierkegaard. Men hans tætte samarbejde med den indiske yoga filosof, Sri Aurobindo (1872-1950) i begyndelsen af ​​det 20. århundrede er relativt ukendt. Han ikke blot skrev udførligt om yoga, men også underviste og forelæste meget i Skandinavien om emnet. Hans bog, Yoga i dens Betydning for Europa (1916) blev betragtet som en moderne klassiker om emnet, og oversat til flere sprog. Det er fortsat en vigtig tekst til vores forståelse af yoga-systemer i lyset af moderne kulturelle sammenhænge i den vestlige verden, udviklingen i kvantefysik og biologi, eksistentialistiske spørgsmål, og fænomenologiske tilgange til filosofi.

Louis Brinkfort (1888-1958) var en dansk yogi, hypnotisør, illusionist, healer, forfatter og lærer, som grundlagde en af ​​de første yoga skoler, i København i 1940. Hans bøger var populære i de voksende esoteriske kredse og ’sundhed’ eller naturlig sundhed – bevægelser omkring i Danmark – og er unikke for de måder, som de kombinerer “hatha yoga” eller fysisk “asana” praksis med “auto-suggesion” og psykologiske “selvreflekterende” terapeutiske teknikker. Sammen med sin kone, Edith Enna (1897-1965), udarbejdede Louis Brinkfort en karakteristisk serie af yoga- og meditations-øvelser – “stilhed i bevægelse” – det kan praktiseres i åbne og naturlige omgivelser for at opnå optimale resultater. Disse øvelser – nu næsten glemte – er effektive, ikke kun i sig selv, men også værdifuld som en del af en tværkulturel proces med præsentere krop/sind holistiske paradigmer i vores moderne verden.

Gunnar Lauritzen/ ’Yogi Raman’ (1907-1965) er måske den mest bemærkelsesværdige af alle i denne gruppe af yogalærere i Danmark. Han
begyndte sin karriere i Ålborg og rejst meget i Indien i 1930rne før sin start af et yoga institut i København, hvor han uddannede lærere i yoga såvel som i dybere indiske og tibetanske meditations-systemer. Yogi Raman udviklet en omfattende tilgang til yoga og meditation begyndende med hele kroppens dynamiske rytmer synkroniseret med kalibreret vejrtrækning–cyklusser og udvidet til mere komplekse “asanas” eller kropsstillinger, “mantra”-meditationer, og dybere mindfulness praksis. Han havde studeret klassiske indiske yoga tekster i årevis, og formulerede sine kurser i henhold til tekster såsom ’Hatha Yoga Pradipika’,’Yoga Sutras’ og ’Gherandha Samhita’. Hans omhyggelige tolkning af disse tekster er unik for deres praktiske og anvendbare tilgang, der igen giver dem liv og samtidig bevarer deres mystiske og esoteriske aspekter i perspektiv. Yogi Raman udviklede et system med yoga og dyb–åndedrætsøvelser, kaldet Åndedrætsrytmisk Teknik som udnyttede energetiske bevægelser til terapeutiske formål. Hans skrifter afslører nogle af de tidligste kendte undersøgelser i verden om forholdet mellem yoga og meditation sammen med moderne lægevidenskab og psykologi samt kendskabet til anatomi–fysiologi, io-kemi, og neuro-videnskab af yoga, ”pranayama”og meditation praksis.

Guni Martin (1936-2011) var en nøglefigur i yoga og meditation bevægelse i Danmark i 1960erne og medstifter af ’Dansk Yoga’ i de årtier, der fulgte. Hun var elev af både Louis Brinkfort og Yogi Raman, men udformede sin egen uafhængige tilgang og stil. Hendes fokus blev mere og mere på den betydning, som yoga og meditations-praksis i moderne kvinders liv og spørgsmål vedrørende sundhed, empowerment, og wellness i relation til til dem. På et tidspunkt, hvor der var for få muligheder til rådighed for kvinders sundhed udover den moderne medicinske industri, blev hendes yoga og meditations-klasser tilbudt som alternative tilgange, der bevidst integrerede feminin subjektivitet og selv-healing. Hun skrev bøger og underviste i udstrakt grad i fire årtier i København og bevarede samtidig en kritisk distance fra den voksende, “fitness-baserede” yoga–industrien. Hendes senere lære om yoga og meditation er i stigende grad rettet hen mod en “soma–psyke” balance og undersøgte relevansen for ​​yoga praksis til moderne psykologi.

Swami Janakananda (1939-) er den sidste af de fem førende yogalærere udvalgt til historisk gennemgang i dette kursus. Han er bedst kendt som grundlæggeren af ​​”Skandinavisk Yoga Skole” – populær for sine yogakurser rundt om i verden – og forfatter til kritisk litteratur inden for yoga og meditationsstudier. Han fandt frem til yoga i slutningen 60erne, som var en vigtig social og kulturel periode for dens undesrsøgelser af alternative spiritualitetsformer med grupper for naturlig-sundhed og selvudvikling teknikker. I kølvandet på sine rejser til Indien og yoga–undervisning med Swami Satyananda, kom Swami Janakananda tilbage til Danmark og grundlagde en yogaskole i 1972, hvor han underviste i særlige metoder eller teknikker kendt som “Kriya Yoga”. Disse er energi-baserede øvelser, der bruger en bred vifte af
krop/sind værktøjer – herunder lyd, bevægelse, bevidsthed og åndedræstøvelser
for at få adgang til healing og dybere tilstande af bevidsthed. Hans yogalære er en unik syntese på tværs af kulturelle påvirkninger, som opretholder en kerne af indiske tantriske traditioner tilpasset skandinavisk kontekst: De er uformindskeligt praksis–baserede, men også fortolkende og anerkendende af udviklingen i den moderne vestlige psykologi.

Anusuya Kumar:History of Yoga and meditation Practices in Denmark: 1900-1980, 2011, Københavns Universitet, København.

Hvis det har fanget din interesse og du vil vide mere om dagene 7/3 og 8/3 så er folkeuniversitetes kursusoversigt og direkte link til deres side lige her

KURSUS OVERSIGT

Dette kursus er en gennemgang af den tidlige historie yoga og meditation praksis
i Danmark fra de første årtier af det 20. århundrede og frem til 1980. Den omhandlede periode er i virkeligheden ganske betydningsfuld for etableringen af ​​flere alternative og esoteriske bevægelser – især de, der vedrører naturlig sundhed, psykologi, selvudvikling og spiritualitet. De omfattede også en stigende interesse for yoga og meditation og det potentiale, der kom til udtrykt her med individuel indflydelse og helbredelse gennem bevidst, eller reflekterende, krop/sind praksis’er. Et vigtigt aspekt af disse tidlige studier af yoga og meditation i Danmark var imidlertid deres tværkulturelle indflydelse i et globalt miljø og gensidig indvirkning af yoga praksis i Indien og andre steder i verden.

Vi vil se på fem nøglepersonligheder, der skrev udførligt om yoga og meditation
og udviklede nyskabende teknikker til en sådan praksis – fra 1916 til 1980. De pågældende er: Johannes Hohlenberg (1881-1960), Louis Brinkfort (1881-1958), ’Yogi Raman’ /Gunnar Lauritzen (1907-1965), Guni Martin (1936-2011), og Swami Janakananda (1939-). Vi vil gennemgå deres skrifter inden for de kulturelle og historiske sammenhænge i deres tid og verden og udforske de forskellige måder, den enkelte havde sin tilgang til emnet yoga og meditation og samtidig skabte en kreativ og tværkulturel dialog, der har bidraget til at forme og tilpasse yoga til det globale fænomen, det er i dag.

Gennem udvalgte læsninger af bøger og arkivmaterialer af disse tidlige
yogalærere, vil vi udforske temaer og emner, der er relevante for yoga- og meditation-praktikanter i dag: Betydningen af `asana` eller fysisk kropsholdning,
og bevægelse i forhold til krop/sind/energi dynamikker; sondringerne – i mulige tilfælde – mellem yoga, gymnastik og motion, og forbindelsen mellem yoga og meditation praksis; spørgsmål vedrørende spiritualitet med hensyn til en sådan praksis; komplementaritet – i mulige tilfælde – mellem moderne medicinske videnskab og yoga og meditation. Endelig vil vi undersøge, hvordan disse tekster –
og de ​​kulturelle sammenhænge, de udtrykker – vedrører klassisk yoga–litteratur
fra Indien og er en fortsatte proces for innovation og tværkulturelle forestillinger.