Kære Alle
Det en skrøbelig tid for mange, virkelig mange. Fødegangene bukker under og i medierne ser vi konsekvensen af mangel på ressourcer både for fødende og familier – hjælp med at skabe de trygge og sikre rammer for alle de kommende i faget og de fødende – del opslagene og påvirk politikerne hvis du kan – alles stemmer tæller samlet. Det skal ud i lyset og det kræver mod og styrke at sikre forholdene. Det skal prioriteres og intentionen er tryghed og sikkerhed Ro er en forudsætning, både hos de fødende men også i og omkring jordemødrene der skal kunne udføre deres opgave med at følge, opdage og vejlede – det ene afhænger af det andet og arbejdsforholdene har været horrible længe for JDM og fødende.
Jeg vil gøre mit for at sætte fokus så det ikke bliver gemt væk igen, håber du vil støtte op.
I yogaundervisningen dukker glemte tilstande op, både gemte og glemte – meditative praksisser stilner sindet, men samtidig ses mere end vi plejer, når vi begynder at tage os af alt det vi pludselig bliver bevidste om. Der renses ud i den programmering og lagring, der ikke længere skal være styrende for fremtiden, så vi kan bevæge os i verden friere og mere bevidste og med en klar intention for os selv. Jeg kender ikke meget bedre redskab en Yoga og det var og er min tilbagevende kilde – og da jeg ikke laver yogastillinger, er det alt det der foregår i stilheden, møder sindet, møder muligheder og undersøger og styrker. Min lærer Guni Martin, kunne om nogle formidle de helt subtile og dybe tilstande, så i hendes levende minde arbejder vi med hendes udgave af yoga Sutras i den nærmeste tid på de almindelige hold. Vi har så meget gavn af netop at forstå og undersøge vores indre for at livet leves bevidst og intentionelt og med en dybere kontakt, til det vi alle er en del af.
Holdene frem til Jul er lagt på nettet her på siden http://www.yogajordemoder.com
Kun frem til Jul, da jeg ikke ved hvordan min fremtid ser ud lige nu med arbejde. Min fremtid er ved at blive planlagt med et utal af “hvad kan lade sig gøre inden for rammerne af flexjob osv” min intention har de sidste 14 arbejdsår været klar, at skabe tryghed omkring fødsler, styrke nybagte familier med min Jordemoder og Yoga baggrund og det vil jeg fortsætte med i en eller anden form, reglerne tårner sig op i love og kasser og bokse, så hvis du har en kærlig tanke i overskud er du velkommen til at sende den i min retning i ønsket om at mit arbejde i min egen elskede Yogajordemoder virksomhed fortsætter til gavn for mange flere 🙏 tak
Kærlige tanker til alle læsere
Camilla
Min søde nevø Noel og hans mor Line, fra vores skovtur idag
#viammeriditfjæsdagligt