Hvad yoga er

 Nyt fra Yogacentret – Året er startet godt her, med masser af gode yogatimer, styrkende fødsler, propfyldte hold og spændende kurser, undervisning og inspiration. Jeg håber året også er startet godt for dig og at du måske i år har sat dig for at få endnu mere af det du søger i dit liv, ind i hverdagen og at du arbejder på dine indre og ydre ønsker.

Hvad er det Yoga er ?

For mig handler det med Yoga om at kunne søge og genfinde den tilstand af afspændthed, ro og nærvær, som vi alle oplever i afspændingen efter Yoga og åndedrætsøvelser og meditation og strække det ud – Strække det ud til mange timer hver dag, så jeg når at kunne tænke før jeg taler, mærke hvad jeg føler, se grundigere efter i de situationer jeg er i og valg jeg har, lytter til andre og lytter til hvad jeg skal bruge min bedste tid på for at det giver mest mulig mening i mit liv og for andre.

Det er ikke ligegyldigt hvad vi bruger tid på, hvad vi tænker på og at lære at stilne sindet for tanker kan sætte os i forbindelse med stilhed der giver frihed – frihed til selv at vælge hvad vi vil fokusere på – hvilke tanker og tankemønstrer der er gavnlige og anvendelige, hvilke følelser der dominerer dagene og i hvilket tempo vi når at være tilstede – er vi hurtigt fra det ene til det andet når vi sjældent egentlig at være tilstede i et omfang der involvere nærvær og fordybelse. Et sind kan dette i en årrække, men Men førend vi udvikler evnen til at betragte sindet, betragte hvad der sker inden i – både med tanker og følelser uden at lade os rive med i det. Før det, er det det ubevidste og underbevidstheden der styrer vores følelser, tanker og reaktioner, dvs vores fortid og måden vi er konstruerede på igennem alle årene generer de reaktioner, ideer og handlinger som dukker op. Men det er ikke alle tankerbaner og reaktioner der gavner os, eller bringer mere ro og tilfredshed ind i livet – faktisk tværtimod.

Den længerevarende opmærksomhed du træner til Yoga hjælper dig til at kunne lære at betragte det der sker og langsomt lærer at skelne, Viveka hedder det på Sanskrit –  Skelne hvad der tager din energi og hvad der giver dig og bevarer din energi. Du træner at se, at betragte, –  at alt der præsenteres i sindet ikke altid er sandt – tit er det noget du har tilllært, feks for at passe ind, eller for at tage hensyn til andre, eller at der er visse følelser eller reaktioner du ikke må have. Gennem yoga kommer vi nærmere os selv og får muligheden for at se nærmere på hvad fortiden har formet os til og bliver så klare i nuet at fremtiden i realiteten bliver mere og mere fri. At leve opmærksomt og i kontakt med den del af dig der er inde bag det konstruerede og begynde at leve i dyb ro og nærvær med alt du foretager dig. Det er blandt andet dette vi nærmer os en forståelse og erfaring med på Yoga holdene og går i dybden med på meditations holdet.

På nogle af holdende har vi introduceret Sankalpa – Sankalpa er en livsintention, en sætning der kan hjælpe til at arbejde med langsigtede ønsker og støtte op om det største ønske vi kan have for vores liv. Det er et særligt redskab og vi vil på de faste hold dykke dybere i dette i den nærmeste tid. Samtidig med vi læser Yogasutras af Patanjali, Yogasutras er forklaringen i små sætninger på hvad yoga ér og hvordan man opnår den dybere tilstand af ro og uforstyret opmærksomhed.

Lige nu er der 6 typer faste hold

Aftenhold for Alle (ikke gravide dog)

Yoga for gravide

Yoga efter fødslen

Yoga hensyntagende  (Hver anden uge)

Meditations hold 1 gang om md

Yoga, plads til sorg

Workshops

Yoga for forældre og børn 3-11 år

Fødeworkshop for par

Birthpreparation in english long day

Lang fødselsforberedelses dag

workshop for De 5 tibetanere

Workshop for solhilsen

Workshop for bækkenbunden

Yogafilosofi 4 timer

Nye Hold og workshops

Du kan læse mere om de enkelte hold og workshops, hvis du går til hjemmesiden. Der er ved at være fuldt booket på alle hold der starter i marts, bortset fra Yoga hensyntagende om formiddagen her er der god plads, men resten vær hurtig hvis du har glemt at tilmelde dig. Yoga for alle fortsætter frem til sommer, så der behøver du ikke gøre noget. Skal du have besked først om kursr og læse med – skal du skrive dig på nyhedsbrevet på hjemmesiden http://www.yogajordemoder.com

Vi skal til at planlægge hold, workshops og dagskurser i Maj og Juni, så hvis du er interesseret i de forskellige workshop så skriv til kontakt@yogakey.dk så opretter vi dem der er interesse for – ud over det tager vi på endnu et retreat sted for at se om det kunne være en mulighed for jer der vil med på retreat i en weekend – skriv jer op på infolisten – ved at sende mail til os – der er lukket i sommeren dvs hele juli og start august.

Tak for en dejlig opstart i år og glæder os til mange flere timer sammen

Kærlige hilsner Nikoline og Camilla

http://www.yogajordemoder.com

Camill og Nikoline i Indien 2010
Camilla og Nikoline i Indien 2010