Video blog om smerter i underlivet vaginisme og vulvodyni

Hvad er Vulvodyni og hvad kan der gøres ?

Der findes mange typer af smerter,  nogle af dem er nemmere at komme af med end andre.  En af de smertetilstande der er sværere at slippe af med og komme til livs, er smerter i underlivet. En af de tilstande der ikke er så kendt hedder vaginisme og vulvodyni. Man skønner at ca 17 af alle kvinder oplever smerter i underlivet i deres liv mellem 40-60000 lider af tilstanden .

Det kan være forbundet med meget tabu og det kan faktisk være svært at finde behandling for netop denne lidelse. Når jeg har mødt kvinder med vulvodyni har det været i jordemoderkonsultationen hvor det har været en god anledning at fortælle om smerterne. Det har typisk været rigtig svært at skulle blive gravid og tankerne går på hvordan det går under fødslen, om det gør extra ondt at føde og over de indvendige undersøgelser hvor jordemoderen mærker efter barnets rotation og hvor meget livmoderhalsen er åben.

En fællesnævner for de fleste kvinder jeg har mødt, er at de er bange for at deres smerter ikke bliver taget alvorligt under fødslen og at fødselshjælperne,- lægerne og og jordemødrerne ikke tager hensyn til smerterne og ikke er forsigtige og nænsomme nok. Kvinderne har nogengange tidligere oplevet situationer hvor undersøgelser har været ubehagelige og der er blevet sagt nedladende eller sårende bemærkninger,  og der er blevet gået meget let hen over informationen og de har givet og undersøgelsen er blevet en rigtig ubehagelig oplevelse.

Tillid og kommunikation og tryghed er vigtig og at blive hørt og taget vare på. De kvinder jeg har mødt har ofte været igennem mange typer af behandling og det kan blive en meget langvarig rejse efter at finde noget der afhjælper smerterne.

Jeg har lavet et videointerview med Cathrine Katzmann der er uddannet parterapeut, sexolog og vaginalterapeut for at finde ud af mere om hvad vaginisme og vulvodyni er og hvad der kan gøres ved tilstanden.
Ud over at arbejde som parterapeut, hjælper hun netop kvinder med smerter i underlivet, specielt det som man kalder vulvodyni og vaginisme. Håber du blir klogere sammen med mig når  du ser videoen og læser hvad Cathrine skriver om tilstanden KH Camilla Lund

https://www.youtube.com/watch?v=coVi8c9hkXg 

Her fortæller Cathrine kort om hvad Vulvodyni og vaginisme er

Vulvodyni er egentligt en samlet betegnelse for smerter i underlivet, men ordet dækker for mange, over smerter og svien ved især skedeingangen. Det kan føles som nåle der stikker eller at det brænder voldsomt. Det er forskelligt om man oplever smerterne uprovokeret eller provokeret. For eksempel ved samleje.

Vaginisme er kort sagt, skedekramper som gør det umuligt at indføre noget, og kramperne er uden for ens kontrol, og kan gøre det umuligt at have samleje.

Jeg hjælper kvinder med de her problemer via vaginalterapi som består af samtaleterapi og en fysisk behandling via nogle tryk inde i underlivet. Cirka tre forskellige steder. Man får også hjemmeopgaver med hjem.

Samtaledelen er faktisk en ret stor del af det, og en meget vigtigt del, og adskiller sig fra den måde som lægerne, gynækologerne, fysioterapeuterne og så videre arbejder med det på.

Her finder du mere om Cathrine Katzmann

Hjemmeside  Www.cathrinekatzmann.dk
Facebook-gruppen:https://www.facebook.com/groups/1374874716087728/
Dansk vulvodyniforening: www.danskvulvodyniforening.dk (hjemmeside ikke aktiv endnu)