I denne tid hvor der er mindre af yogaundervisning og forberedelse, tilbyder jeg flere samtaler før og efter fødslen.
God tid til at gennemgå tanker og ønsker for fødslen. Hvad betyder noget for dig, hvad kan du selv gøre for at blive helt parat til fødslen. Ved du hvad du føler er vigtigst, hvad du ønsker eller hvad præcis du måske er bekymret for og ved du hvordan du kan skaffe dig tryghed og viden ? Se de forskellige former for samtaler i graviditeten du kan vælge lige her
Jeg lytter til mange gravide der fortæller om deres tanker, følelser og ønsker omkring fødslen, uden at de egentlig får et overblik eller får klarhed over hvad der er vigtigt for dem, lidt som at lede efter nøglen i tasken når den er i jakkelommen og efter min erfaring er det i de små lommer at nøglerne til den gode fødsel ligger gemt.
Som jordemoder og med min baggrund har jeg god indsigt i præcis hvad det er der rumsterer i graviditeten og jeg hjælper dig/jer til at få klarhed og indsigt.
Vi kan komme rundt i alle emner omkring fødslen og der er god tid til at finde frem til det der er vigtigt for dig. Viden, tryghed, nærvær og en klar kommunikation skaber den gode fødselsoplevelse. (Skype eller viber, hvis du ikke har mulighed for at komme her i Hørsholm.)
Samtaler

Første møde 750 kr 1,5 time
Følgende 550 60 min
Booking af 2 x 60 min 1000 kr (tilskud fra Danmark ) kontakt@yogakey.dk
Samtaler efter fødslen

Se din fødsel klart. Få gennemgået din fødsel, få “oversat” journalen og dan dig et overblik over tid og proces, og til at huske oplevelser, følelser og lad fødslen finde sin plads. Uanset hvordan du oplevede din fødsel, som fantastisk styrkende, omgivet af stor kærlighed, eller du følte dig misforstået eller sidder tilbage med mange spørgsmål om alt muligt, så er fødslen en oplevelse som sidder hos os resten af livet. Den slags oplevelser er vigtige at se klart og komme styrket igennem til den nye periode hvor du er nybagt mor. Vi skal kunne rumme de følelser fødslen gav os for at komme styrket videre.
Energien kan sidde i kroppen og i tankerne efter en fødsel og stagnere og tærre på dig. Det sindet ikke får løst og de spørgsmål vi ikke kender svaret på, vil blive ved med at vende tilbage til os og kan give uro i sindet. Du har brug for al din energi som nybagt mor og en af måderne hvorpå du bliver klogere på situationen, så den kan få ro og finde sin plads, er at få fortalt om den.
Samtalerne er jordemoder faglige og ikke terapeutiske. Du skaber klarhed ved at fortælle historien, får klarhed over hvad og hvorfor, afstemme journalen og forstå alle tiltag og handlinger. Det er lidt som at ligge et puslespil. Fødslen og dine reaktioner og følelser forståes og ses klart. Det er vigtigt at komme ind til de følelser der kan blokerer for en god barsel eller hvis du blir gravid igen og noget dukker op, fødsler er noget af det vigtigste vi oplever, de er med til at forme os og styre os med mindre vi får styr på dem.
Du tilbydes beroligende lyd og kropslig berøring og rebozolukning som afrundingsritual på din graviditet og fødsel, hvis du har lyst til at få kroppen med i bearbejdningen af fødslen.
Enkelt konsultation 1,5 time min 750 kr, med rebozo lukning 2 timer 1000kr. skriv til kontakt@yogakey.dk
Efterfødsel Doula, postpartum doula
Forløb med samtaler nærvær og beroligende stunder i den svære nyfødttid – bufferen mellem før og nu, støtte så du lander blødt og ikke springer de vigtige følelser og tabuer over og får den gode barsel langsomt og blidt ind i dit tempo. Lige efter fødslen oplever mange at noget mangler, der var engang hvor vi fik hjælp vores mor bedstemor, veninde der har tid at vende hverdagen med os og det nære samfund hvor vi ikke føler os alene og hvor der er støtte til os i den nye tid. Vi er overladt meget til os selv med den nyfødte og det er ikke godt i en tid hvor vi er under allermest forandring, forløbet tilbydes i løbet af det første år. Vi vender fødslen, jeg giver rebozo lukning, blid mavemassage, hjælp til amning, urtebad for vagina, samtaler om den nye tid, hjælp til babymaven der driller med luft, træning med egen krop og hvad der er behov for. Skriv til kontakt@yogakey.dk.
Husk hvis du giver det i barselsgave, så må du sikre dig at mor ønsker et forløb med mig.

Pris og valg af forløb:
3 besøg 2 timer 2500
2 besøg af 2 timer 2000
(tilskud fra Danmark )