Der er mange forskellige “fosterpræsentationer” som man kalder det. Det mest almindelige er at baghovedet kommer først ud og det kigger ned ad, da barnet på den måde fylder mindst i vagina, men ikke alle tager den “nemme” vej ud 🙂 Børnene kan dreje lidt skævt ned i bækkenet, så ansigtet kommer først eller en lille arm kommer med ud i presseperioden. Stjernekiggere ser op mod himlen når de kommer ud, deres baghovede fylder så mere i vagina og bækken imens du udvider dig , så du få tidlig pressetrang og her kan det være en god ide at vide lidt om det. Du skal gispe gispe gispe og jordemoderen hjælper dig med at ligge i positioner der letter presset lidt
Del din gave her og fortæl så andre kan lære
Y o g a j o r d e m o d e r ™ 
Klokken 2 natten til d. 7. april 2015 vågner jeg, først uden helt at vide hvorfor, men kort tid efter er jeg ikke i tvivl; jeg har veer. 4 dage efter termin begynder der endelig at være tegn på at vores lille datter vil ud til os. 🙂
Veerne fortsætter stille resten af natten, jeg tror ikke rigtig jeg får sovet så meget, for tankerne om det forestående fylder i mit hoved. Og jeg er glad, spændt og lettet over at min krop selv har fundet ud af processen, så jeg ikke skulle sættes igang.
Ved 5-tiden begynder jeg at tage tid på veerne, men de er hverken regelmæssige eller særlig lange.
Jeg har allerede nu god gavn af de vejrtrækningsmetoder jeg har lært til yoga hos Camilla. 🙂
Ved 7-tiden vågner min kæreste og spørger hvordan jeg har det. “Jeg har veer” fortæller jeg ham, og han bliver rigtig glad.
Vi står op og spiser morgenmad sammen, og går og hygger os sammen. Snakker om at nu kommer vores lille pige snart ud til os.
Dagen går (lidt langsomt måske) veerne fortsætter henover dagen, men bliver ikke regelmæssige. Jeg får sovet lidt, og hen på eftermiddagen, efter ca. 12 timer med veer, ringer jeg til fødegangen for at høre hvordan jeg skal forholde mig. De synes stadig jeg lyder til at være i opstartsfasen, så de synes bare jeg skal blive hjemme og slappe af.
Ved aftensmaden kan jeg ikke rigtig få ret meget ned. Og ved 20-tiden ringer jeg igen til fødegangen, håbede at de i det mindste gerne ville se mig, for jeg var spændt på om veerne gjorde noget godt og om der var fremskridt. Men de synes stadig at det lød som om der var et stykke vej endnu og synes jeg stadig skulle blive hjemme, hvis jeg ellers er tryg ved det. Det var jeg helt tryg ved, så jeg blev hjemme.
Ved ca. 23.30-tiden bliver mine smerter så stærke at jeg ikke har lyst til at være hjemme mere og jeg beder min kæreste om at ringe. Denne gang er der ingen tvivl, vi skal bare komme ind med det samme. Jeg bliver dårlig og kaster op flere gange inden vi kan komme ud i bilen og komme af sted mod Hillerød.
Kl. 00:15 ankommer vi til fødegangen, og får vores jordemoder. Vi får tilbudt en sansefødestue som vi meget gerne vil have.
Jeg får CTG på og bliver dårlig igen og kaster op igen.
Jeg blev undersøgt og havde ingen livmoderhals tilbage og var 3 cm åben. Så var lige på tærsklen til aktiv fødsel.
Da jeg har Gruppe B Streptokokker skal jeg have penicillin under fødslen, så jeg får lagt et venflon.
Jeg får en varmepude til mave og lænd for at dæmpe smerterne, og den er dejlig.
Kl. 02.00 er jeg 5 cm åben.
Og en lille halv time senere, må jeg have lattergas for smerterne, med god effekt.
Kl. 03.25 er jeg blevet 7 cm åben og jeg kommer på bolden at sidde.
Får ros for min vejrtrækning.
Kl. 04.35 Veerne begynder virkelig at bide og jeg har pressetrang på nogle af veerne. Begynder at overveje om jeg skal have en epidural.
Jeg var blevet 8 cm og jordemoderen foretager en hindesprængning. Fostervandet var lidt grønt, men ikke nok til at jordemoderen mener det var grund til at få fat på en børnelæge.
Hun forsøger at sætte elektrode på babys hoved, uden held, hun forsøger en gang mere, også uden held. Så vil hun ikke forsøge igen og tilkalder afdelingsjordemoderen, hun får heldigvis elektroden sat på.
Ved 5-tiden kommer jeg i knæ-albueleje og vi aftaler at hvis der en halv time senere ikke er nogen fremgang, så tilkalder jordemoderen anæstesilægen, så jeg kan få en epidural.
Kl. 05.30 blev jeg undersøgt igen, og jeg var “skrumpet” til 6 cm, efter vandet var taget. Efter aftale med afdelingsjordemoderen blev der bestilt en epidural. Jeg var træt og havde ondt.
20 minutter senere var epiduralen lagt. Og den gav mig meget ro. Jeg havde dog stadig pressetrang på nogle af veerne og har igen god gavn af vejrtrækningsteknikkerne.
Kl. 07.00 Babys hoved er stadig ikke helt nede på bækkenbunden og jeg kan endnu ikke presse, selvom jeg gerne vil.
Kl. 07.26 Babys hoved er næsten helt nede og jeg får lov at prøvepresse, men baby følger ikke med, så jeg må vente igen.
Jordemoderen undersøger mig og mærker et lille øre under symfysen i højre side. Konstaterer at baby måske står i en dyb tværstand.
Kl. 08.00 Vagtskifte og dermed ny jordemoder. Gode veer med 2 minutter imellem.
Kl. 08.15 Kommer på bolden af sidde igen. Har stadig pressetrang på toppen af veerne, men holder fint igen med hjælp af vejrtrækningerne. Jeg var træt, men ved godt mod.
Kl. 08.45 Stadig på bolden. Mine veer blev koblede, med 2-4 minutters interval.
Kl. 09.00 Får tømt blæren med kateter, for at give mere plads. Og får lov til at prøvepresse igen. Denne gang med bedre succes, og får lov til at presse aktivt. Babys hjertelyd dykker under nogle af veerne, men jeg får ilt i maske i pauserne, og så retter hjertelyden sig. Veerne er igen blevet regelmæssige med 2 minutter imellem, og middel styrke.
Kl. 09.50 fødes vores lille pige. Med nederste arm med knyttet hånd ved halsen. (Hvilket var årsagen til den lange nedtrængningsfase og bristningsgrad)
Jeg fik 3 bristninger ved fødslen, men det betyder ingenting, for vores datter er helt fin og perfekt, og det hele værd. ❤
Efter et par døgn på barselsgangen sammen med far, kom vi endelig hjem i vante omgivelser og kunne begynde at finde os tilrette som en lille familie.
I dag er det 16 dage siden Caya kom til verden og alt er bare forandret. ❤ ❤ ❤
LikeLike
Fødselsberetning 2011
Stjernekiggere og andre
Om morgenen havde jeg lidt kvalme. Jeg prøvede at spise lidt morgenmad, men kastede op. Jeg havde ikke kastet op siden jeg var i uge 8 så jeg tænkte at der måske var en fødsel på vej?? Jeg skubbede det bort for det skulle jeg nok finde ud af hvis det var. Hele dagen havde jeg det utilpas og spiste kun en smule. Jeg kastede ikke op mere end den ene gang om morgenen. Jeg fik hvilet mig på sofaen og sovet lidt. Jeg havde en del plukveer og jag øverst i maven. Jeg havde svært ved at vurdere om der var sammenhæng.
Plukveerne og mavesmerterne aftog i løbet af aftenen.
Kl. 22:40 var vi på vej i seng og jeg fornemmer lige pludseligt at der kommer en hel masse vand ud. Jeg var ikke i tvivl om at vandet nu var gået. Formentligt ville vi have vores baby i vores arme inden for 24 timer. Jeg følte mig ikke rigtig klar, men det måtte jeg så blive!
Jeg ringede til fødemodtagelsen og aftalte at jeg kom ind kl. 8 næste morgen. Jeg skulle prøve at hvile mig i løbet af natten.
Jeg lagde mig og prøvede at hvile mig, men veerne startede og begyndte at bide så meget at jeg var nødt til at stønne med.
Kl. 00:50 tog jeg tid på to veer. De varede ca. 1 min 20 sek. og der var ca. 5 min imellem.
Jeg ringede til fødemodtagelsen igen og fortalte dette og jeg blev tilbudt at komme ind og blive tjekket. Ja tak, tænkte jeg.
Jeg var ca. to fingre åbent. Der blev kørt en strimmel og jeg fik at vide at baby havde det lækkert. Vi fik at vide at vi kunne gå rundt på hospitalet i 1½ time eller vi kunne vælge at tage hjem og komme tilbage. Da vi ikke bor længere væk fra hospitalet end 10 min kørsel og jeg kunne mærke at veerne var aftaget i styrke imens jeg var på hospitalet syntes jeg at det var bedst at tage hjem og have nogle gode effektive veer og komme tilbage. Senere viste det sig at JM var meget overrasket over at jeg valgte at tage hjem. Jeg spurgte til den afføringstrang jeg havde under veerne. Hun sagde at det var pressetrang.
Kl. 03:15 ringede jeg igen til fødegangen fordi pressetrangen var tiltaget betydeligt. Jeg havde ligget i knæ-albueleje under veerne for at lette denne trang. Vi kørte tilbage til hospitalet og Ida tog imod mig og undersøgte mig. Jeg var nu 4 cm åben med veer hvert 3. minut af 1 minuts varighed.
Jeg valgte at få lattergas som smertelindring.
Omkring kl. 5 kom jeg i fødekarret. Dette var så behageligt at jeg sagde at de aldrig ville få mig op igen! Jeg ville virkelig gerne føde i vand. Efter at have lyttet til hjertelyden nogle gange spurgte JM om vi ville høre hendes bud på køn. Jeg var nysgerrig og min mand havde heller ikke noget imod at få det at vide.
Pga. den tidlige pressetrang mener JM at baby kan være stjernekigger. Hun mærker hovedet men kan ikke mærke fontanellerne.
Mellem kl. 7:15 og 7:25 var der vagtskifte. Dette passede mig ikke så godt, men der var ikke noget at gøre ved det. Den nye JM gjorde tingene anderledes og jeg var egentlig ret irriteret, for jeg var blevet meget tryg ved den første JM. Men jeg måtte prøve at få det bedste ud af det.
Der var en kant fortil ved min livmodermund, som ikke vil forsvinde. Jeg fik lov til at prøve at give efter for pressetrangen i nogle veer, men dette hjalp ikke. Kl. 8:45 kom jeg derfor op af vandet og fik CTG sat på og vestimulerende drop kl. 9. JM masserede under en ve kanten væk.
Kl. 9:30 faldt babys puls i lang tid. Fødselslægen blev tilkaldt og vestimulerende drop reduceredes lidt igen. Baby fik en scalp electrode. Skalp ph var 7,24, hvilket er OK (det må ikke være under 7), men baby skal snart ud.
Når jeg kom op i knæ-albueleje, hvor jeg havde det bedst, steg babys puls igen.
Kl. 10.20 havde jeg presset uden fremgang i 65 min. To fødselslæger blev tilkaldt og der lægges en sugekop. Begge fødselslæger trækker samtidig godt til under mine presseveer imens jeg presser alt hvad jeg kan. Jeg kan mærke babyen trækkes længere og længere ud. Koppen falder af to gange. Første gang blev jeg meget forskrækket, men blev hurtigt beroliget. For hver presseve tænkte jeg ”kom nu, kom nu”.
Kl. 10:52 bliver jeg klippet og koppen påsættes igen.
Hovedet fødtes først og jeg får lov til at mærke efter i vepausen. JM førte min hånd til babys øre og jeg bryder sammen i gråd. Baby blev født i regelmæssig baghoved stilling. Vi fik at vide at fødselslægen havde observeret at hovedet havde roteret nogle gange undervejs.
Kl. 11:00 lå baby på min mave og græd. Al smerte var forsvundet og glemt. Fødselslægerne udbrød glad at det var en dreng. Min mand klippede navlestrengen. Baby fik en K-vitamin indsprøjtning og jeg fik en indsprøjtning for at få moderkagen til at løsne sig.
Børnelægen havde kortvarigt fat i baby for at undersøge. Jeg fik ham tilbage og kort tid efter var lillemanden klar til at sutte på brystet.
Kl 11:12 fødes moderkagen. Dette føltes som en stor lettelse
Kl. 11:25 blev jeg syet. Min største drøm hvis jeg absolut skulle klippes/bristes, var at min baby suttede på mit bryst imens jeg blev syet. Dette gjorde alt så meget nemmere.
Omkring kl. 15 blev vi flyttet til barselsafsnittet.
LikeLike
Jeg har født to dejlige børn. På helt naturlig vis, – og stort set kun med min vejrtrækning ( og lidt varmepuder og et badekar) som smertelindring.
I begge mine graviditeter har jeg gået til Yoga hos Camilla. Det har været helt fantastisk, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det har hjulpet mig, da jeg fødte. At jeg havde styr på min vejrtrækning, viste hvordan jeg kunne bruge min krop og bevæge mig, og at jeg sagde “Ja” til veerne gjorde at begge mine fødsler var fantastiske, uproblematiske og helt igennem gode oplevelser. Den sidste var endda “stjernekigger”.
I yoga undervisningen har Camilla samtidigt givet mig en bredere forståelse for graviditet og fødsel; hvad er det der sker med kroppen og hvordan kan vi agere på det.
Tak fordi du lærte mig at trække vejret, Camila, skulle der komme en tre’er, så er jeg klar til yoga med andre runde maver igen!
Jeg kan kun anbefale andre gravide at gå til fødselsforberedende yoga hos Camilla 🙂
Kærlig hilsen Nicoline
LikeLike