Sang og stemme under fødslen

Ønsker du at bruge din stemme under fødslen?

Fødselsforberedelse med jordemoder, Yogalærer og lydterapeut Camilla Lund

Stemmen er et værktøj der både kan forløse, styrke, bevare og centrere – al sammen noget vi har brug for under fødslen og måske vigtigst af alt kan den opløse smerte

Camilla har arbejdet med stemme,  mantras, lydvibrationer siden 1988 og gennem arbejdet udviklet redskaber, vi alle kan komme i kontakt med  og også bruge under fødslen.

Gennem øvelser med krop, åndedræt og undersøgelse af lyde og brug af stemmen – lærer du hvordan du og evt dine hjælpere kan støtte brugen af stemmen og lydene så din fødsel forløber uanstrengt og lettere. sang under veerne, brugen af vokser, lydmeditation og smertelindrerne sang – alt sammen noget der både kalder på og støtter dit nærvær under fødslen.

Kom og deltag 2 juni-aftener i selskab med andre gravide Camilla i København

Du behøver ikke kunne synge, det har ikke noget med sang at gøre, det er vibrationerne der arbejdes med – du lærer at støtte dig selv og får et redskabspose med hjem du kan arbejde videre med  Du kan deltage uanset hvilken graviditets uge du er i

Datoer: Fredag den 14. og mandag den 17. juni
kl:18.00- 21.00
Sted: København
Pris: 850 kr. 2×3 timer
Tilmeld

img_6076-e1558077737299.jpg

 

Camilla Lund jordemoder, yogalærer og lydterapeut, har skabt www.yogajordemoder.com i 2006, mor til 2, 1998 og 2003  arbejder med graviditet, familier og yogaelever gennem yogatraditionens unikke praksis                                                                             

 

Mine hænder, forlængelsen af mit hjerte 

Når man får ansvar for et menneske,  et lille bitte menneske, ændres det hele. Fokus skifter, tankerne ændres radikalt, drømmene om natten og drømmene om dagen og en helt ny verden åbner sig.

En dør går op til et univers, en dør der ikke var der ugen inden, men nu kan du ikke undgå den, du banker enda hovedet ind i den jævnligt, snubler over dørtrinnet og sidder i timevis i åbningen med hovedet drømmende, op af karmen og kigger ind, – du skal snart derind. En kæmpe bakketop er dér, derude i landskabet i den nye verden, og du kan ikke se bag den, men du aner det er stort, en stor verden deromme bag bakken. Men imens du side der, er alt endnu åbent.  Det kunne være alt det vidunderlige i dine drømme, eller alt det som alle fortæller om, men du kan alligevel ikke se det og nu kalder nuet på dig og en sparker dig indefra

pexels-photo-1004542.jpegJeg mener det, du møder snart en heeeeeelt ny verden, der lander lige i din krop langsomt og ved dine fødder, dine øjne kan se anderledes på alt det vante, og dine hænder vil røre ved nye ting, ting du ikke så eksisterede, for bare en uge siden. Der er et liv før en graviditet og et forandret liv efter.  De fleste husker ikke livet før, det er starten på den ændrede hukommelse som du ikke får igen og den ændrede oplevelse af tid, gør at går hurtigt især dagene går meget hurtigt, men nætterne blir uendelige langsomme og lyse

Få andre hændelser, kan få mennesker til at lave så radikale forandringer, skifte tankermønstre på et sekund, mærker nye værdier og skifter vaner ud på ekstremt kort tid. Hvis ikke det er nærmest magisk hvis ikke det er særligt….. man bokser jo med en masse man vil ændre, og gøre senere, men når det her sker,  så sker det af sig selv, som en hjælp, som en kærlighed og håb sendes ud til alt det nye

Jeg er måske biased, når jeg siger gravide er helt særlige,  jeg synes jo gravide er særlige dejlige og er i en tilstand jeg kan lide t være sammen med, de er mit hjerte så nære, fordi de får mig hjem i hjertet og får mig nær mig. Jeg oplever gravide er i en helt særlig åben nærmest magisk tilstand, hvor meget der før var utilgængeligt, bliver tilgængeligt

Alt det skjulte fødes op til lyset, og skal ordnes, håndteres, sorteres, det kan ikke ligge der mere og skabe ubalance og styre hvor du skal hen,  det vil op i lyset fra den mørke jord, for jorden frøet dit gror i, skal være sundt, der skal gødes med mange nye næringsformer og  fjernes ukrudt, sås nyt

Det er som om der ikke er plads til det du indeholdt før, dit ham skiftes og din skal knitrers- langsomt åben, imens den lille vokser sig lidt mindre lille

Det er en tid hvor en at følges med, er tilstandens eneste vigtige og det helende krav, en at følges med, der ved, der spørg, der holder, der vidner,  der ikke er bange for alt det du endnu ikke forstår,  ro heling, tryg hånd, nærhed, en jordemoder måske,  en der har tid og som kender dig og du kender hende

Hvis det rum vi har sammen er trygt,  kan en dyb tryg transformation blive den stærkeste styrke, du skal noget vigtigt og være tryg i det nye, så du skaber den nye verden fra hjertet,  tilstanden der eksisterer i flere dimensioner hele tiden og som forbereder dig på at du er på vej hjem. Hjem til den kilde hvor alt kommer fra, al det skabte, alt det der skaber og alt energi du har brug for, når du resten af dit liv er en mor, du må søge at finde det sted hvor du finder din uendelige energi og kan gi og gi.

I det sekund barnet lander fra den indere bløde varme drøm, bliver alt igen virkeligt mere virkeligt end det nogensinde var før

De gravide skal tales blidt med, røres kærligt og mødes med uendelig tålmodighed, at kunne rumme og rumme og holde og holde det er en forudsætning for at du kan være med hende

Jeg har vidst det siden jeg var lille, helt lille, at jordemoder det ville jeg gerne være,  fordi det trak i mine hænder og mine øjne hver gang en mave kom forbi. Det var hjertet der styrede de hænder og de øjne, og de viste viste vej til kvinderne i forandring, så jeg ku få lov at følges med dem – Tak til alle dem der har lukket mig ind i deres liv, tak for at vi har fulgtes ad og tak til mine jordemoderlærere der delte deres viden med mine hænder og øjne de er og blir nu forlængelsen af mit hjerte, at røre hende med kærlige hænder , at se hende

Kærlige tanker Yogajordemoder Camilla Lund

Jeg får at vide at mine jordemoderhænder er blide og varme, jeg tror det er fordi jeg elsker det jeg rør

Se mere tv, interview og video med Camilla Lund Yogajordemoder 

Dec, de små ting forstørres, en invitation, at glemme sig selv

Et Nov nyhedsbrev – Tanker om den månede der kommer, en invitation og et forslag

Det er november og julemåneden nærmer sig. De fleste af os bruger dejlig meget tid på at varme os sammen i sofaen, hygge og fejre traditioner, holde hemmeligheder og planlægge overraskelser og fokusere på hvad der gør andre glade.

Men er også en tid med kontraster og meget bliver forstørret, ligesom vi ser det igennem et forstørrelsesglas. Det der er hyggeligt og det rare vi har sammen med dem vi holder af bliver dobbelt så hyggeligt, men hvis noget ikke er helt nemt med vores familie, humøret eller med økonomien, kommer det i fokus og forstørres også. Det er nemlig også en tid hvor det kan være rigtig svært for mange og en tid hvor der kan komme uro og liv i følelserne.

Vi har lige mødtes i meditationsgruppen, hvor vi arbejder os igennem de forskellige lag af det vi består af, kroppen, følelserne, kvaliteterne, tendenserne, sindet og den kraft der ligger i at få noget i balance. Det er en udfordring at gå mod strømmen, mod vores indre struktur og vaner og at frigøre sig fra sindets styring / tanker og de gamle indtryk der har lagret sig igennem livet som styrer vores handlinger I julen får mange af os serveret udfordringer i spande og den mørke tid byder da også på travlhed, julesamlinger, familie tam tam og ikke alt er lige hyggeligt, når vi skal så meget og måske med nogle vi er lidt anstrengte med. Vi skal nå meget, især hvis man har børn eller en masse arrangementer. Det er en svær balancegang at være børnefamilie i december md. sten

Man kan nemt glemme sig selv og sætte egne behov til side, og når vi rammer meditations eller yogarummet, mærker vi pludselig at der er en masse at tage stilling til, tankerne drøner derud af og måske også en oplevelse af at være lidt ved siden af sig selv, ude af synk og det kan tage lang tid at få kontakt med kroppen og finde ind til en ro der kan begynde at brede sig ud i nervebanerne og ud fra os.

En invitation

Jeg vil invitere dig til at være på forkant med dec, ruste dig og bryde strømmen, vanerne og starte en praksis dagligt hvor du bruge 10 -15 i fred med dig selv, lader tankerne buldre afsted og betragte hvordan du kan vende din opmærksomhed mod åndedrættet istedet for.   Hvis vi vil noget med os selv, har besluttet at stoppe op og begynde at leve med større ro en øget opmærksomhed, dybde og balance, så er det et stykke arbejde der ligger foran os. Det kommer ikke af sig selv, det kræver en beslutning om en tilbagevenden til det indre igen og igen.

Daglig øvelse:

1. Sæt dig behageligt, ret ryg og god temperatur, – det gør ikke noget at familien er der, bare bed dem om at du forbliver uforstyrret imens du sidder der, ellers gå for dig selv og sid lidt. kontakt en intention om at skabe fred inden i og omkring dig
2. Tænd lys og lad øjenene falde til ro og luk dem blidt
3. Ret opmærksomheden mod dit naturlige åndedræt og lad tankerne passere
4. Visualiser for dit indre, et lille lys i mørket, hold opmærksomheden nysgerrigt mod lyset. Sid så længe det giver mening for dig
5. Vend så tilbage til til at betragte åndedrættet for en stund, oplev kroppen, så rummet og bliv bevidst om hvor du sidder.
6. åben øjenene og fornem du stadig er i kontakt med kroppen og roen
7. Sluk stille lysene igen eller tag dem med ind i rummet til din familie

photo-1476900164809-ff19b8ae5968

At give noget videre til andre varmer – vi er med-sponsorer for mødrehjælpen i år

Jeg har selv været alenemor med mine 2 børn, på 18 og 13 i mange år og samtidig været studerende på SU, (før man fik dobbelt)

Jeg har prøvet lidt af hvert ligesom alle jer andre og ved hvad det vil sige, at passe på økonomien og være lidt presset op til jul, og imens jeg læste havde jeg brug for at få lavet 1 tand, her søgte jeg hjælp hos mødrehjælpen for jeg havde ikke råd til det og det gjorde en enorm forskel at nogen bød ind og hjalp os. Jeg er fuld af glæde stadig når jeg tænker på det og det store arbejde de gør på mange mange områder. for familier Fædre kan også få hjælp med de samme ting som enlige mødre og det synes jeg, er så fint. Deres hjælp gør en stor forskel for familier der trænger til rådgivning, støtte eller hjælp i perioder.

I år deltager vi, Nikoline og Jeg som sponsorer i en julekalender der støtter mødrehjælpen, måske har du lyst til at deltage, måske har du lyst til at støtte en enlig forældre, så her er et en mulighed for at være med. Du skal ikke bidrage med noget, men kan vinde skønne præmier fra flere sponsorer som så donerer til mødrehjælpen

Gå direkte til en kollega Isabelles fine initiativ og tilmeld dig gratis julekalenderen

15049714_10157796687065192_2068608584_n-png

Din egen jul

Jeg ønsker dig en rolig start på december i år og håber du vil huske dig selv, før de andre, lyt også til dine egne behov i år, din grænse og prioriter, så du rigtig får nydt det hele i ro, vælger mere bevidst hvad du vil deltage i og med hvem.

Jeg skal feks holde jul med min selvvalgte familie og sådan har det været i mange år, vi har været forskellige mennesker samlet hvert år, valgt at rejse sammen, være på spahotel og flere andre hyggelige og sjove nye oplevelser juleaftner. Sidste år d. 24.12 var vi feks i Dubai på palmen, i det store badeland og spiste italiensk i marinaen som julemiddag. Det er rart sådan, når man er alene uden familie, at have en selvvalgt familie og have lyst til at invitere andre ind juleaften, der også har brug for det eller lyst til det et år, det varmer meget. Alt forstørres i julen, heldigvis også følelsen af glæde over dem der vælger at fejre højtiderne sammen med os, vi og de mærker og ved hvad det betyder at have nogen at dele traditionerne med. Håber du er med dem du holder allermest af og måske netop i år skaber nye gode traditioner og får overskud til at give din veninde eller en du godt ved trænger til lidt kærlig opmærksomhed når julen nærmer sig – inviter på en extra god middag i december for en der lige er blevet skilt, eller en der er stresset på en stille gåtur eller send lidt flere smsèr til dem du tænker på, – Bare lidt extra – For det helt sikkert at de små ting forstørres i december.

Glædelig forjul Camilla

photo-1454923077067-323a62ed11e1

Kroppe er FOR-skellige

Heyyyyyy god søndag til alle

Hvordan har du det med din gravide krop, imens den vokser ? hvordan med kroppen efter fødslen,  er du glad, stolt, forundret, for stor for lille for….. for…..for slap for træt for usund eller laver du alt FOR meget motion på alle mulige hold. Vi ser så forskellige ud også når vi er gravide og har født, så i er ikke FOR… noget som helst bare FORskellige.

Jeg bliver helt overrasket over alle de her skønne kvinders fotos, der fortæller noget om deres kropsopfattelse, mest af alt overrasker det, at de ville ønske det var anderledes ;0)

Får mig til at tænke at,  jeg underviser ikke i yoga for at mor skal ned i halv størrelse, men i halvt tempo, så der er balance og energi nok til både at nurse hende selv og hendes barn. Balance i hvile og aktivitet – og at omfavne og mærke efter i den nye morkrop, der gør et kæmpe job i graviditeten, ved fødslen og efterfølgende. Vær god ved den, spis sundt, bevæg dig moderat og få sovet nok, så kommer energien naturligt. Start liiiiiiige med at anderkende din krops store magiske happening, som det nu engang er at man kan gro et lille væsen.

Så der er lige en deler her,  med Meretith Nash fra TEDx talk hun har lavet en undersøgelse tager 12 min, at se.
http://www.youtube.com/watch?v=bskyTaqzXgg

Hvis du har lyst, kan du kommentere nedenfor om din oplevelse af kroppens forvandling, måske har du  gode ideer, fortællinger om hvad du har gjort for din krop eller om du har fået et andet forhold til din krop efter du er blevet gravid eller har født.

Kærlige mange hilsner fra Yogajordemoder Camilla

Kurser og undervisning for gravide og Yoga efter fødslen
Kurser og undervisning for gravide og Yoga efter fødslen