Mine hænder, forlængelsen af mit hjerte 

Når man får ansvar for et menneske,  et lille bitte menneske, ændres det hele. Fokus skifter, tankerne ændres radikalt, drømmene om natten og drømmene om dagen og en helt ny verden åbner sig.

En dør går op til et univers, en dør der ikke var der ugen inden, men nu kan du ikke undgå den, du banker enda hovedet ind i den jævnligt, snubler over dørtrinnet og sidder i timevis i åbningen med hovedet drømmende, op af karmen og kigger ind, – du skal snart derind. En kæmpe bakketop er dér, derude i landskabet i den nye verden, og du kan ikke se bag den, men du aner det er stort, en stor verden deromme bag bakken. Men imens du side der, er alt endnu åbent.  Det kunne være alt det vidunderlige i dine drømme, eller alt det som alle fortæller om, men du kan alligevel ikke se det og nu kalder nuet på dig og en sparker dig indefra

pexels-photo-1004542.jpegJeg mener det, du møder snart en heeeeeelt ny verden, der lander lige i din krop langsomt og ved dine fødder, dine øjne kan se anderledes på alt det vante, og dine hænder vil røre ved nye ting, ting du ikke så eksisterede, for bare en uge siden. Der er et liv før en graviditet og et forandret liv efter.  De fleste husker ikke livet før, det er starten på den ændrede hukommelse som du ikke får igen og den ændrede oplevelse af tid, gør at går hurtigt især dagene går meget hurtigt, men nætterne blir uendelige langsomme og lyse

Få andre hændelser, kan få mennesker til at lave så radikale forandringer, skifte tankermønstre på et sekund, mærker nye værdier og skifter vaner ud på ekstremt kort tid. Hvis ikke det er nærmest magisk hvis ikke det er særligt….. man bokser jo med en masse man vil ændre, og gøre senere, men når det her sker,  så sker det af sig selv, som en hjælp, som en kærlighed og håb sendes ud til alt det nye

Jeg er måske biased, når jeg siger gravide er helt særlige,  jeg synes jo gravide er særlige dejlige og er i en tilstand jeg kan lide t være sammen med, de er mit hjerte så nære, fordi de får mig hjem i hjertet og får mig nær mig. Jeg oplever gravide er i en helt særlig åben nærmest magisk tilstand, hvor meget der før var utilgængeligt, bliver tilgængeligt

Alt det skjulte fødes op til lyset, og skal ordnes, håndteres, sorteres, det kan ikke ligge der mere og skabe ubalance og styre hvor du skal hen,  det vil op i lyset fra den mørke jord, for jorden frøet dit gror i, skal være sundt, der skal gødes med mange nye næringsformer og  fjernes ukrudt, sås nyt

Det er som om der ikke er plads til det du indeholdt før, dit ham skiftes og din skal knitrers- langsomt åben, imens den lille vokser sig lidt mindre lille

Det er en tid hvor en at følges med, er tilstandens eneste vigtige og det helende krav, en at følges med, der ved, der spørg, der holder, der vidner,  der ikke er bange for alt det du endnu ikke forstår,  ro heling, tryg hånd, nærhed, en jordemoder måske,  en der har tid og som kender dig og du kender hende

Hvis det rum vi har sammen er trygt,  kan en dyb tryg transformation blive den stærkeste styrke, du skal noget vigtigt og være tryg i det nye, så du skaber den nye verden fra hjertet,  tilstanden der eksisterer i flere dimensioner hele tiden og som forbereder dig på at du er på vej hjem. Hjem til den kilde hvor alt kommer fra, al det skabte, alt det der skaber og alt energi du har brug for, når du resten af dit liv er en mor, du må søge at finde det sted hvor du finder din uendelige energi og kan gi og gi.

I det sekund barnet lander fra den indere bløde varme drøm, bliver alt igen virkeligt mere virkeligt end det nogensinde var før

De gravide skal tales blidt med, røres kærligt og mødes med uendelig tålmodighed, at kunne rumme og rumme og holde og holde det er en forudsætning for at du kan være med hende

Jeg har vidst det siden jeg var lille, helt lille, at jordemoder det ville jeg gerne være,  fordi det trak i mine hænder og mine øjne hver gang en mave kom forbi. Det var hjertet der styrede de hænder og de øjne, og de viste viste vej til kvinderne i forandring, så jeg ku få lov at følges med dem – Tak til alle dem der har lukket mig ind i deres liv, tak for at vi har fulgtes ad og tak til mine jordemoderlærere der delte deres viden med mine hænder og øjne de er og blir nu forlængelsen af mit hjerte, at røre hende med kærlige hænder , at se hende

Kærlige tanker Yogajordemoder Camilla Lund

Jeg får at vide at mine jordemoderhænder er blide og varme, jeg tror det er fordi jeg elsker det jeg rør

Se mere tv, interview og video med Camilla Lund Yogajordemoder 

Vind DVDèr – se kurser i juni – yogalæreruddannelse

Yogajordemoder nyhedsbrev

Så er der ny konkurrence vind 1 af 4 trænings dvdèr, alt du skal gøre er at dele blog indlægget på din FB og vælge:

1. enten at dele dine tanker i graviditeten om træning, parforhold, søskende eller om fødslen og fortælle lidt om hvordan det udviklede sig 2.eller dele din fødselshistorie på http://www.yogajordemoder.com og fortælle hvordan den var for dig/har ændret dig. Alle dvdèr er med Lotte Paarup som udlodder 4 dvd, så du har gode chancer, for at vinde 1 af dem. Vi trækker lod 16/6

Lotte Paarup www.førogefter.dk
Lotte Paarup http://www.førogefter.dk

Jeg mødte Lotte da hun var gravid og jeg er at finde på hende side “før og efter”, hvor jeg har skrevet artikler og giver forslag til øvelser. Her har jeg interviewet Lotte om træning i hendes graviditet.
Hvordan trænede du under din graviditet ?

Jeg trænede kun blide
øvelser med 100% fokus på at fornemme min krop, dvs. ingen decideret styrketræning, men øvelser med fokus på bevægelighed og på at løsne op for de områder, som bliver udfordret under graviditeten. Jeg arbejdede, som altid, meget bevidst med mit åndedræt – dels som en naturlig del af hverdagen, men også gennem decideret træning. Det hjalp mig på mange måder i graviditeten. Jeg trænede også meget i den efterhånden kendte Pilates reformer maskine, hvor jeg anvendte øvelser, der igen giver mening for den gravide krop (ikke fitness øvelser, som du kan have oplevet). Se om Reformer træning på www.reformerpilates.dk Og så fik jeg ture, så snart jeg havde mulighed for det. Dog blev det kun til gåturene i andet semester, da jeg i første var rigtig dårlig, og i sidste fik mange spændinger og plukveer.

Jeg optog to træningsprogrammer på dvd, da jeg var højgravid. Begge programmer giver et godt billede af, hvordan jeg selv trænede og anbefaler dig at træne:
Pilates for gravide
http://www.denintelligentekrop.dk/pilates-for-gravide-med-lotte-paar
u
p Boldtræning for gravide
http://www.denintelligentekrop.dk/boldtraening-for-gravide-med-lotte

paarup

Var der noget der ændrede sig ?
Ja, hele min krop ændrede sig 🙂 helt fra mine fødder til toppen af hovedet! Kropsholdningen, tyngden, fundamentet, musklernes arbejde, åndedrættet og meget andet… Men mit mindset ændrede sig også… uden at jeg helt vidste, hvad der var gang i – det kan jeg dog godt se i dag nu godt 3 år efter 🙂 Noget af det der var i gang, var evnen til at blive bedre til at være tilstede i nuet!

Har graviditeten hjulpet dig til at komme i kontakt med kroppen på
en anden måde ?

Ja absolut! Jeg syntes, det var skønt at være
gravid (da de første 4 måneder var overstået). Jeg lærte SÅ meget om
kroppen og om at blive endnu bedre til at mærke efter! Det at mærke
efter og sanse samt reagere på det som kroppen fortæller, er
ultimativt en vigtig lære, som du skal bruge efter fødslen. I dette
indlæg har jeg grublet lidt mere over dette:
http://xn--frogefter-l8a.dk/graviditeten-laerer-dig-selv-bedre-at-ke
n
de/

Hvad er det bedste råd du vil give de gravide ?

Det er ret enkelt… drop de store ambitioner om løbeturen, hvis du mærker, at
et ikke er godt for dig… reager på din krops signaler og det den
fortæller dig. Gør noget for din krop, men tag den med ro! Og mit
aller bedste råd er at arbejde med dit åndedræt og blide øvelser
samt gåture. Og, så skal du nyde tiden som gravid, også selvom den
kan være hård, så er det en forunderlig tid, hvor du oplever det
helt unikke, at et andet menneske vokser inden i dig, det er
fantastisk 🙂

Hvad er det bedste råd du vil give videre til den nybagte mor ?

Til den nybagte mor er mit bedste råd ultimativt at tage den med ro, og ikke have ambitioner om en løbetur kort tid efter. Accepter måske at kiloene ikke rasler af (det tog mig 2 år at komme tilbage i kilo). Vær tilstede for dit barn og din familie, og udskyd dine egne ambitioner! Men det vigtigste for din krop er, at du får arbejdet med dit åndedræt, da dette er basis for, at din bækkenbund kommer i gang igen, og du i øvrigt ikke får alle mulige andre skavanker. Det er basen for din krop, både fysisk og mentalt. På http://www.åndedrættet.nu får du masser af gratis info om åndedrættet.

Når du har overskud til det, så gør lidt træning derhjemme, når baby sover. Det er langt mere realistisk, end at få tid og mulighed for at komme ud at træne. Det første du kan gøre er, at benytte følgende to dvd, som absolut egnede til efter fødsel:
Den elastiske bækkenbund
http://www.denintelligentekrop.dk/den-elastiske-baekkenbund-dvd
Sund ryg med dit åndedræt
http://www.denintelligentekrop.dk/sund-ryg-med-dit-andedraet

I øvrigt giver jeg masser af råd og tips på http://www.førogefter.dk til
gravide og efter fødsel 🙂

Du kan læse mere fra Lotte her;
www.denintelligentekrop.dk
http://www.førogefter.dk
http://www.åndedrættet.nu
www.lottepaarup.dk

YOGACENTER NYHED

Og så lidt fra mig, om undervisning frem til Juli og nyt om kurser i Nordsjælland.
Der er fortsat 4.faste hold :
Yoga for gravide, yoga efter fødslen, yoga hensyntagende og yoga for alle og inden sommer kan du nå at deltage i fødeworkshoppen kun for kvinder 11/6 og birthworkshop for couples 23 and 24/6 se mere på siden her
Ønsker du at uddanne dig, eller videreuddanne dig til yogalærer, så kontakt mig på kontakt@yogakey.dk vi starter snart op.

kærligste varmeste hilsner Camilla

Vind en bog – Nyt fra Yogajordemoder

Kære alle

Oij – jeg fik løst mit problem med hjemmesiden HELT SELV og i kan tjekke hjemmesiden www.yogajordemoder.dk og www.yogakey.dk her er de nye hold, blandt andet bækkenbundsworkshop og det nye korte forløb YOGA OG MEDITATION FOR GRAVIDE

Jeg blev i sommeren interviewet af ernæringsekspert Marie Steenberger om Yoga, graviditet og kvinders forhold til kroppe.
Jeg havde lige skrevet en lille blog om emnet “Kroppe er FORskellige” og  havde tænkt en masse om emnet, så det var dejligt at dele med Marie og helt i tråd med flowet i mine tanker og meningsfyldte sammentræf  – vi fik vendt emnet og fik filosoferet og med min faglige baggrund som jordemoder og min erfaring med kvinder, på yoga for gravide og yoga efter fødslen, igennem mange år, har jeg set at der er sket et skift i den FORKERTE retning, ja altså efter min fornemmelse af rigtigt og forkert.

Mit fokus er trivsel, ro, et sundt forhold til kroppen og ingen slankekure , men sund næring og energi på celleplan både følelsesmæssigt, med træning, søvn nok, realistisk kropsideal og at kvinder lærer deres krop at kende og lærer at elske de kroppe de har. Fokus på sundhed og glæde og hvile – En mor skal kunne være til rådighed 24 timer i døgnet og derfor er hendes behov utrolige vigtige, vi skal være der for os selv, før vi har noget at give af og den balancegang skal vi søge at finde, hele livet igennem.

For et par uger siden dumpede bogen så ind i postkassen og jeg er i gang med at læse den, den hedder- Ser jeg tyk ud i den her mave – og det er fantastisk at Marie har lavet en så vigtig bog.

Jeg har lavet et par spørgsmål til Marie om hendes graviditet, træning og krop.
Nyd læsningen og held og lykke med at vinde kærlige tanker og tyk mave fra Camilla Yogajordemoder

Marie Steenberger
Marie Steenberger Mor, forfatter og ernæringsekspert

Hvordan trænede du under din graviditet

Jeg prøvede i starten at holde mit løb ved lige, men jeg fandt lynhurtigt ud af, at det ikke var noget, jeg skulle fortsætte med. Jeg havde en tyngdefornemmelse i underlivet, og det valgte jeg at lytte til. Så jeg svømmede i stedet for og startede blandt andet til graviditetsyoga.

Var der noget der ændrede sig

Som sagt så løb jeg, før jeg blev gravid, og jeg har altid elsket at få pulsen op og tankerne væk. Da jeg blev gravid fik jeg et behov for at sætte tempoet ned og være mere varsom med min krop. I den lå der jo et lille menneske, som jeg skulle passe på, og min intuitive fornemmelse var, at massage og omsorgsfuld behandling af kroppen var det, den havde brug for.

Derfor holdt jeg fast i at blive masseret og startede til graviditetsyoga og fødselsforberedelse, hvor øvelserne er tilpasset gravide, og hvor roen i motionsformen gav mig tid og plads til at mærke min krops begrænsninger.

Har graviditeterne hjulpet dig til at komme i kontakt med kroppen på en anden måde

Jeg synes altid, at jeg har været i god kontakt med min krop. Jeg har i hvert fald i vid udstrækning forsøgt at lytte til de signaler, den sender og respekteret de grænser, den sætter.

Men som gravid oplevede jeg graviditeten ligesom en megafon af de signaler – både de fysiske og de psykiske. Hvis jeg bekymrede mig, blev jeg ekstra sårbar, hvis jeg var sulten, var jeg ekstra sulten, var jeg træt, var jeg ekstra træt. I virkeligheden var der ikke meget at tage fejl af, når først kroppen havde et behov. Og derfor var det også ret tydeligt for mig, hvad jeg kunne gøre, for at behandle mig selv godt.

Det værste jeg kunne gøre var at arbejde for meget, få for lidt søvn og spise en underlødig kost. Det bedste jeg kunne gøre var at sove, få massage, dyrke yoga og spise sundt.

Det var lettest under min første graviditet og svære under min anden graviditet, fordi jeg havde en 2 årig, der krævede min tid og opmærksomhed. Yogaen gav mig den tid, som jeg ikke formåede at tage mig derhjemme. Jeg brugte yogaen til at finde ind til mig selv og mit barn. Til at afstresse mit sind og min krop. Til at styrke min krop i nogle muskelgrupper, og afspænde i andre.

Særligt under min anden graviditet fik jeg opbygget et afhængighedsforhold til yogaen, som et afbræk fra hverdagens trummerum. Gennem øvelserne kunne jeg mærke, hvor stærk min krop var. Det gav mig en tillid til, at jeg kunne stole på mig selv og mine grænser. Følelsen af, at kunne stole på mig selv og de intuitive fornemmelser omkring min graviditet, var en af de smukkeste gaver jeg tog med mig fra yogaen.

Jeg bruger stadig denne tillid til mig selv i dag i mit liv som mor. Der er så mange der har en mening om moderskabet. Men i bund og grund er det jo os selv, der kender os selv og vores barn bedst. Det prøver jeg at huske mig selv på, når jeg bliver i tvivl om, hvad er er bedst for min krop og mine børn.

Hvad er det bedste råd eller budskab du vil give gravide

At nyde graviditeten og de mange ekstra kilo, som sætter sig i løbet af 9 måneder. Så længe fedtet kommer af sund, ren og nærende mad, så er det ikke så vigtigt om man tager 12 eller 20 kilo på.

Hvad er det bedste du vil give videre til den nybagte mor

værdsæt din krop for det kæmpe stykke arbejde den har udført ved at skabe og bære dit barn. Behandl den og dig selv nænsomt – særligt i de første 3 måneder efter fødslen. Lad være mere at gå på slankekur eller kaste dig ud i løbeprogrammer. Din krop og dit sind har brug for ro og søvn. Jo mere ro og kropskontakt med din baby du har det første halve år, des hurtigere vil din krop komme tilbage til normavægten igen.

 

 

ser jeg tyk ud i den her mave
Vind Ser jeg tyk ud i den her mave

 

Læs mere om Marie`s ny bog

8 ud af 10 gravide bekymrer sig om at tage for meget på under graviditeten og ikke være i stand til at tabe det hele igen efter fødslen. Rigtig mange er faret vild i informationsjunglen om dos and donts og midt i forvirringen, og et par bryster der for længst er vokset ud af alfabetet, sidder en kvinde, der skal vænne sig til tanken om at blive mor, måske for første gang.

Som kvinder bliver vi hver dag bombarderet med idealer om, hvordan kroppen skal se ud. Som gravid er man endnu mere modtagelig for det pres, der ligger på kroppen og moderskabet.

Risikoen er, at maden og vægten kommer til at fylde for meget under graviditeten, og det er synd. For der er så mange andre ting, der fylder – og bør fylde, når man bliver gravid.

Langt de fleste gravide bekymrer sig om vægten – der er bare ikke særlig mange, der siger det højt, for ”man burde jo hylde moder jord og elske de runde former”. Men er du som de fleste, har du sikkert også brug for hjælp til at vide, hvad du bør spise, hvor mange kilo du skal tage på, og hvordan du nænsomt taber dem igen, uden at det går ud over ammemælken.

Derfor har jeg skrevet denne bog. Som ernæringsekspert, kvinde og mor til to små børn på 2 og 5 år, synes jeg det er en fornem pligt at give de erfaringer videre om graviditet, kvalme og vægt, som jeg selv har samlet sammen i løbet af mine to graviditeter. På en kærlig måde og uden løftede pegefingre og med en fælles forståelse for, hvor hårdt det er at tage 20 kilo på og være bange for aldrig at kunne tabe dem igen. Så det blev til bogen Ser jeg tyk ud i den her mave? der kombinerer evidensbaseret viden om graviditet, kost og motion med mine egne erfaringer.

Det her kan du blandt andet glæde dig til i bogen.:

  • Den nyeste opdaterede viden om, hvordan det du spiser påvirker din
 barns vækst og udvikling.
  • Simple kostråd omsat til rigtig mad og lige til at tage med ind i
køkkenet.
  • Lækre sunde opskrifter til hvert trimester – der sikrer en sund 
graviditet og en vellykket amning.
  • Svar på, hvorfor det er ok at tage 20 kilo under graviditeten, og hvordan 
du taber det hele igen efter fødslen, så du kan skrue dig ned i dine ynglings bukser.
  • Maries skønhedsbud på, hvordan du bliver smuk for to under 
graviditeten til trods for elefantben, kemikalieforbud og manglende søvn.
  • Viden om, hvordan du giver dit barn et sundt selvbillede og et afslappet forhold til mad, så det er godt rustet op i gennem livet.
  • Personlige beretninger fra egne graviditeter, om kvalme, cravings, vand
i benene og vægten og om hvordan Marie tabte sig igen efter fødslen på en nænsom og skånsom måde.

Du kan nu være heldig at vinde den her hos Yogajordemoder – alt du skal gøre er:

1. At like dette opslag på FB
2. skrive i en kommentar på FB, hvorfor det hjalp dig at gå til yoga eller hvorfor du vil vinde bogen
3. At være tilmeldt mit nyhedsbrev

og hvis du vil være extra heldig, kan du også deltage på Instagram og derved få 2 chancer.
Vinderen trækkes 22 Nov – , får sendt bogen direkte fra forlaget og vinderen annonceres her  i nyhedsbrevet.
Du kan sende nyhedsbrevet videre feks. fra din mail, og dele med dine venner, hvis du vil, så kan de også få chancen for at vinde.

På instagram kan du finde profilen yogajordemoder,
1.Del derinde med tags og navn   #yogajordemodervindbog og@yogajordemoder.
(konkurrencen har ikke noget med facebook at gøre og drives ikke af facebook og kan derfor ikke holdes ansvarlig)