Nyt Yogacenter i Hørsholm 2019

Kære læsere og elever ❤

Sikke en afslutning på året vandskader, skimmelsvamp, midlertidige lokaler i skulle finde i mørket, 1000 mange tak for extrem god opbakning, i er ærlig talt de bedste !!! og i er mega fleksible på alle måder fnis ❤
Vi glæder os til at ses i Hørsholm i 2019

Den nye adr er …… den lille trædør bag huset :0)
Ved klædebo 9 indgang F
2970 Hørsholm – hvor det nye store lokale er ved at blive færdiggjort, med fint gulv, blødere lys og vi indretter hyggeligt til at tage imod jer

 

Her er de nye hold – se dem igennem, for måske får du lyst til at tage med de andre på vores fordybende retreat til august, en workshop med ansigtsyoga eller at tage din familie med til yoga i weekenden, din teen skal starte til yoga, eller at opstarte meditation de 4 gange der er planlagt om onsdagene. – se mere nedenfor ❤

Går du allerede på et hold, så skal du ikke gentilmelde dig, men skal du opstarte nyt eller bytte eller stoppe på hold så lad os høre fra dig så snart du har info til os, vi har nemlig et lille puslespil med ledige pladser onsdag 18-19.30 og ventelister torsdag på yoga for alle 19.10-20.50

Betalinger modtages først på de nye hold fra 01.01 2019 – Husk du kan betale i bidder hvis du skriver til line på butik@yogakey.dk og laver en aftale

På reg: 1329
konto nr 8983293515
Eller mobilepay 25414

Camilla er gået på seriøs ferie men Line er på pletten, mangler du en julegave er du velkommen til at købe øjenpuder, yogapuder, malaer eller bøger, næsehorn, et retreat eller måske en workshop – se butikken

 

Camillas Hold 

 

Yoga for alle    Nyt hold ledige pladser

Tid:    ons 18.00-19.30

Start: 09.01-06.02 – fortsætter i uge 8 ved 9 tilmeldte

Pris:   5x 1,5 t 510 kr

Tilmeld

 

 

Yoga for alle   venteliste skriv email

Tid:      tors kl 19.10 – 20.50

Start:   10.01 – 27.06 ( minus uge 7, 18.04, 30.05)

Pris:     22 x 1.45 2220 kr

Tilmeld

 

 

Yoga hensyn

Tid:     Hver 2 ons i lige uger kl. 09.15 – 10.45

Start:  09.01 – 03.04

Pris:    7x 1,30  710 kr

Tilmeld

 

 

Meditations gruppe 

Tid:  19.40-20.55

Start: 1 ons om md 4 x  30,01, 27,02, 27.03, 29.05

Starter: starter feb 2019

Pris: 400 kr

Tilmeld

 

 

Roligt Retreat

Tid:  23.08.19-25.08.19

Pris: 2850 kr

Sted:  Møns retreatcenter læs mere her

Tilmeld

 

 

Yoga for gravide       (16.45-17.00 jordemodersnak)

Start:    10.01-07.03

Tid:       tors kl 16.45-18.45

Pris:      2t x af 8 gange 1200  kr

(07.02 fødeworkshop for kvinder, gratis del af forløbet, mødetid 16.30-18.45)

Tilmeld

 

 

Yoga efter fødsel 4-12 md trænede fortsættere

Holdet du kan gentilmede dig på i hele barslen 

Start: tors 10.01 – 07.03   (minus uge 7) Line har ws 17.01

Tid:   13.20-14.50

Pris:  8x 1,30 min 840 kr

Tilmeld

 

 

Lines hold – Yogafamilien 

 

Ansigtsyoga workshop

Datoer: 20.01, 17.02, 17.03 (skriv i tilmeldingen hvilken dato du deltager)

Tid: 14:30-16:15

Pris: 175 kr

Tilmeld

Yoga efter fødsel Introforløb Nyfødt 0-3 md
Camilla deltager 2 gange med snak om fødsel 30.01 og diastasen

Vigtige yogateknikker, diastase, babymassage, hjernegym, zonetryk bækkenbund, etc læs mere her

Start:  ons 16.01, 30.01, 20.02, 27.02,  du kan starte dagen efter fødslen

Tid:    13.20 – 14.50

Pris:  420 kr 4 x 1,30 min

Tilmeld


Yoga for børn og forældre 3-6/7 år

Start: 20.01, 03.02, 17.02, 03.03, 17.03 (5 gange)

Tid: 13:00-13:50

Pris: 600 kr

Tilmeld

 

Yoga for unge 11-14 år

Start: 20.02 – 27.03 (6 gange)

Tid: 16:00-17:15

Pris: 560 kr

Tilmeld

 

Mødre-workshop med babymassage, zonetryk, hjernegymnastik og ansigsyoga

Datoer : 30.01, 27.02, 27.03  (skriv i tilmeldingen hvilke dato du deltager)

Tid: 11:00-13:00

Pris: 175 kr

Tilmeld

 

Godt nytår og tak for et godt 2018, og den vilde slutspurt, tak for jer fra hjertet

 

kærlig hilsen Line og Camilla

 

 

 

Line´s blog om Yoga for familier og børn i skoven og en spændende dag hos Sisse

Familieyoga i skoven og inspirationskursus hos Sisse Siegumfeldt

Yoga med og for børn……elsker det !! Sideløbende med at jeg er ved at uddanne mig til yogalærer her hos Camilla i Yogacentret har jeg taget forskellige kurser i Yogaundervisning for børn , senest hos Sisse Siegumfeldt, det kan du læse mere om nedenfor-og blevet vildt glad for både yoga for børn og yoga for familier. Det at få lov og mulighed for at videreformidle den både fysiske og mentale træning yoga er, er fantastisk. At mærke ungernes interesse og iver for at være med, både alene og som en del af  familie-hygge-event er dejligt. De suger til sig og øser ud af deres egen viden også. At være med til at undervise fremtidens voksne i at mærke egne grænser, at kunne fordybe og koncentrere sig, at give den max gas og bevæge sig og at samarbejde i grupper eller to og to er et privilegie.

Derfor ser jeg frem jeg til d 13. maj hvor vi holder Yoga i skoven for hele familien.  Glæder mig så meget til at stå på halvøen i Storedam, under trækronerne solen og vindens lune susen og lave yoga med alle de familier der har lyst. 

Yoga for familier i skoven

For voksne og børn i alle aldre. Vi mødes i skoven. Husk eget underlag 🙂

Start : 13.05.17
Tid: 12.00
Pris : 150 kr

Tilmeld

Og nu vil jeg gerne dele med dig at du kan lære Sisse Siegumfeldt lidt at kende og følge mig på inspirationsdag i Yoga for 8-12 årige.
Rigtig god fornøjelse og håber at se nogle af jer d 13.maj i skoven. Tilmeld

Mange hilsner Nikoline Valentina

 

 

Mød Sisse Siegumfeldt

Sisse ejer yogacentret Blå Himmel Yoga der ligger på Østerbro, og har undervist i yoga siden 2004. Hun har løbende taget forskellige yoga-uddannelser og skrevet flere bøger, senest “Yoga for børn – og deres voksne” der udkom i august 2016.

For Sisse er Yoga kernen i hendes liv og både et holdepunkt og en uudtømmelig kilde til glæde og energi og hun har sagt ja til at dele lidt af sin viden og glæden med mig. For udover at undervise i yoga for både børn og voksne har Sisse også forskellige kurser og uddannelser hun tilbyder. Og jeg har været så heldig at skulle deltage på kurset ” Yoga er en leg- lær at undervis børn i yoga” og har glædet mig meget til at fortælle om det, men først et par spørgsmål til Sisse.

Fortæl lidt om dit eget møde med yoga, hvad var det der tiltrak dig? 

Jeg blev som helt ung uddannet skuespiller, i USA, i Method Acting, en teknik der i høj grad bygger på afspænding og kropsbevidsthed. Da jeg i ca. 2000 stødte på yoga i et fitness-center lå det fuldstændig i tråd med min egen træning jeg alligevel lavede hver dag, for at mærke mig selv og hvor jeg var følelsesmæssigt. Jeg begyndte at inkorporere mere og mere yoga i min egen træning, det faldt mig meget naturligt omend jeg gav mere los end den gængse fitnesscenter-yogaelev: jeg græd, grinede og bandede i yogatimerne. Men det beroligende aspekt i yoga, det lidt større perspektiv  man ofte får, var nyt for mig og meget tiltrækkende: at jeg  til en vis grad kunne styre al dramaet indeni.  Så jeg begyndte at gå til yoga 3-5 gange om ugen og gjorde det i 4-5 år, før jeg tog min første yogalæreruddannelse. Her gik det op for mig at det var det jeg skulle, og den måde jeg kunne røre noget i andre – ikke ved at fortælle andres historier, som man gør som skuespiller.

Hvad motiverede dig til at lave Yoga for børn? 

Lige da jeg var nyuddannet yogalærer, blev jeg spurgt om det og havde arbejdet en del med børn ifm. børneteater og havde undervist i drama og improvisation og dans. Så jeg kastede mig ud i det og fandt ud af at børnene er fødte yogier og så sjove at lege med.

Hvad kan yoga give børnene?

Børn har en hverdag hvor de hele tiden lærer nyt, De får utrolig mange input og stimuleres konstant og hjernen er på arbejde meget af tiden. Udover at yogaen kan hjælp til at styrke og bevarer lysten til at lære, hjælper den til at give børnene en positiv kropsbevidsthed via bl.a. øvelser og afspænding. Ved hjælp af par-øvelser bliver de sociale evner styrket. De bliver også fortrolig med egne grænser og det at sige til og fra da undervisningen forgår på børnenes præmisser da de bliver opfordret til at kunne mærke at “den her øvelse har jeg ikke så meget lyst til” og reagerer på dette. Samtidig bliver der lagt vægt på at finde ting at være taknemlig for så der bliver en balance i tingene. Børnene får ro, selvværd og mod og forældre til børnene i længere forløb fortæller om mere koncentration, fokus, bedre søvn og glade unger.

Hvor gamle skal børnene være for at gå til yoga?

Hos Blå himmel Yoga kan børnene starte når de er 2 år (sammen med forældre).

Hvor adskiller yoga for børn og yoga for voksne sig og hvad er lighedspunkterne?

En yogatime består af en start, øvelser og til sidst afspænding, lige meget om det er for børn eller voksne. Stillingerne er de samme men jo yngre børnene er jo mindre vigtig er det at de bliver udført “korrekt”. Åndedrætsøvelser er også nedtonet hos børnene men for både børn og voksne er afspændingen et vigtigt element. Par og gruppeøvelser er en fast del af yoga for børn og mange af øvelserne bliver præsenteret via leg eller historiefortælling.

Yoga for børn og forælder, hvad kan det give?

Yogaen giver mulighed for at være helt nærværende og sansende sammen med sit barn. At få et lille frirum hvor leg, musik, øvelser, åndedræt og afspændige smelter sammen. Både de voksne og børnene går hjem med et smil i hjertet.

Børn og yoga i hverdagen, kan det lade sig gøre? evt. gode råd til implementering i en travl hverdag?

Det kan sagtens lade sig gøre. Køb eller lån på biblioteket fx Sisses bog “Yoga for børn -og deres voksne” hvor der er 8 programmer med øvelser, mindfullnes og afspæding med billeder som er nemme at arbejde med og holder børnenes interesse fanget.

Gode råd til børn (og deres forældre) der er nysgerrige på Yoga? 

Prøv det ☺ hvis i ikke har mod på at melde barnet eller jer begge til et længere forløb så prøv en workshop på et par timer og se om det er noget for jer. Alt er frivilligt til yoga, ingen bliver presset til noget, det er lige så vigtigt at kunne mærke sine grænser som at være med, og det er helt ok at sidde og kigge på de første par gange, det er der flere børn der har brug for. Og det er aldrig spildt tid. Oftest kommer barnet hjem og viser og fortæller selvom de mest har kigget på.

Yoga er en leg, lær at undervise børn i yoga- en inspirationsdag
billede bøger blog

Fredag d 10.02 var jeg så heldig at deltage i inspirationskurset Yoga er en leg-lær at undervise børn i yoga. Vi var 7 deltagere, nogle pædagoger og andre yogalærere.

Allerede da jeg åbnede døren til cafeen Blå Engel hvorigennem der er indgang til yogalokalerne i Blå Himmel Yoga følte jeg mig rolig og velkommen. Stedet er ikke stort men velindrettet med plads til omklædning og mulighed for lækker mad og drikke i cafeen.

Sisse lagde ud med en gennemgang af de grundlæggende værdier i yoga for børn. Og fordelene er nemme at få øje på. Positiv kropsbevidsthed, styrket sanseapparat, tolerance, tålmodighed, positivt selvbillede er nogle af de fordele børn kan få ved at gå til yoga. Hun pointerer flere gange at det skal være sjovt for børnene- så sjovt og interessant at de ikke kan lade være simpelthen. Og at det er op til os, lærerne, at skabe den stemning.                                                                                                                                                          Vi skal som undervisere lære noget hver gang vi underviser et hold. Det er vigtigt med en plan- men det er mindst lige så vigtigt at være åben for afvigelser og selvevaluerer efter hver undervisningsgang.  Diciplinering og skældud hører ikke hjemme i et yogalokale. Det gør positivitet og opfordring til at turde derimod.                                                                                                                                                                          Som lærer er det vigtigt at møde sine elever der hvor de er, og bruge fx stemningen og varieret stemmeføring til at fange opmærksomheden fra børnene. Vi skal italesætte det der sker i undervisningen og lære eleverne fx at kunne skifte mellem udadvendt og indadvendte øvelser.

gruppebillede blog sisse

Efter således at have lært lidt om det grundlæggende underviser Sisse os i en yogalektion som om vi var et tweenhold af 10-12årige. Det er sjovt for et øjeblik at slippe alle forbehold og lade sig flyde med i den positive stemning som Sisse opbygger for og sammen med os. Vi sidder i rundkreds og møde hinanden i en rolig stund, laver fysisk krævende yogaøvelser, danser, laver yogaskulptur og slutter med en afspænding hvor vi hører og lærer om muligheden for at finde et rum/et sted i ro i os selv.

Så er det blevet tid til frokost og den nydes i Cafe Blå Engel der ligger i forbindelse med yogalokalerne. Vi sidder godt og mageligt i gode stole eller sofaer i den hyggelige cafe. Her er plads til alle og i børnehjørnet ligger en sækkestol og en hel del interessant legetøj og bøger.

Resten af dagen lærer vi om øvelser og par-eller gruppelege og hele tiden er nøgleordet respekt, sansning, ro og nærvær.

Og det er noget af det jeg tager med videre. At det er mit ansvar som lærer at videregive disse værdier i min undervisning af børn. Både med min væremåde og også italesat i undervisning af øvelser og i afspændingen.

billede line blog

 

Til slut vil jeg blot sætte mig i skrædderstilling, samle hænderne foran hjertet og hilse farvel og tak med et Namaste.

 

Nikoline AKA Line

 

 

Tilmeld Yoga i skoven den 13.05

Læs mere om Yoga for børn og uddannelser og inspirationsdage hos Sisse på http://www.blaahimmelyoga.dk

Hvor er kilden til frihed ?

Så er det tid til endnu en hilsen herfra og det handler lidt om Yoga, gaver og livet,
surprise !

Jeg er udlært i et gammel traditionelt Indisk, lærer-elev forhold,  hvor man er i lære og taler med sin lærer, lytter og sidder nær, er hengiven, er i tillid og arbejder med hende eller ham i nogle år om Yoga og de mange lag og gemte skuffer der ligger inden i og omkring egen krop, sind og følelsesliv. Det bliver sjældent italesat hvad der sker i processen mellem lærer og elev og elevens indre arbejde, men meget skal åbnes og kommes igennem for at tingende kan finde deres rette hylde, så man bliver klar til at tage sig af andre, uden alt for meget bagage og forvirring. Det gavner ikke nogen.

6199_10151154102446715_2099217320_n

Det er nogle tunge, forvirende hårde år og nogen af de mest givende, jeg endnu har haft i mine 40 gamle år ;0) Rejsen fortsætter fordi udfordringerne for os mennesker stopper ikke. Det er meningen vi skal finde rundt i de udfordringer og ikke være slave af dem eller lade os køre rundt i manegen – “spis eller bliv spist”, som min lærer Guni Martin sagde

I will eat Guniji, hurtigere end jeg bliver spist håber jeg. Det kræver at opmærksomheden skærpes og at man skaber kontakt med den igen og igen. 

Min Yogatradition sidder i mig og der er ikke noget der har fristet hverken hængekøjer til Yoga eller yin-yang- restorativt eller hot og hvad der ellers findes af udtryk og kreative retninger. For mig støjer det og skaber for meget fokus på sensation og kan begrænse dybden man kunne nå ved at bruge de elementer der har været der i flere 1000 år, Det er rodløst, når man går fra det ene til det andet skiftesvis fra hængekøje til varme sale og Yoga på vandboards.

Indrømmet jeg er kedelig på det punkt, det er ret tydeligt i den måde jeg vælger at undervise på, med få elever, mange af dem over mange år, med en del meget dedikerede elever der skal trækkes med min Hatha Yoga år efter år på samme pude. Jeg plejede at have et sted i 5 byer fra Helsingør til Kbh. Det var før mit liv endnu engang ændrede sig radikalt. Det er lidt ærgeligt, at jeg ikke kan komme rundt til de forskellige byer, jeg plejede at have elever i, men at have et Yogacenter inde i huset, med mit helbred, gør at jeg kan give den gas selv liggende ned.

img_1976

Yogacentret og det der sker her, er det mest vidunderlige, jeg kunne forestille mig og jeg håber lykken tilsmiler mig i mange mange år. Det var et ønske og en nødvendighed og er taknemmelig hver evig eneste dag herude i Karlebo, taknemmelig i nærheden med eleverne. Det betyder jeg kan komme lidt nærmere at undervise i Yoga som det var engang, der kan ske varige forandringer i de processer når noget bliver tæt og kendt og bevares over tid mellem mennesker, der vil noget og søger noget. De fællesskaber-cirkler der også opstår er særlige, de støtter og styrker hele gruppen uden at vi taler om det. Som yogalærer, lærer jeg ligeså meget, hvis ikke mere, – af at undervise, at lære mennesker at kende og betragte deres kroppe, sind og hjerte dreje, åbne og forandre sig, er en kilde til evig læring for mig og jeg vil ikke undvære det om, så jeg får flere helbredsudfordringer. Mit arbejde med eleverne og Yoga gør mig friskere og giver lyst til at kæmpe og jeg får mere energi end jeg bruger, så at undervise er en kilde for mig til energi og sundhed.

 

img_6076

 

 

Hvad er din kilde til energi, det der gør du står op om morgenen og har planer og ønsker, hvad er din største gave du har fundet indtil videre, det der gør dig glad og nysgerrig igen og igen ?

Har du nogen der viser dig vej, nogle at følges med og dele med og spare med ?  Opløftet, løfter vi andre og får adgang til en energiform der er med til at skabe noget og bevare og nære det vi giver vores opmærksomhed og med opmærksomheden som bærende middel, ved vi hvornår noget skal opløses og måske formes på ny.

Mangler du energi og inspiration, kan du starte i det stille. Energiemængden er den samme i dig, så hvad end dræner dig, eller binder den eller dig, dine følelser, dine reaktionsmønstre og din krop kan det opløses, så du får adgang til en en mere stabil solid energi og det bærende element bliver klarere og klarere. Energipotientialet og dens bevægelse er dog en helt anden kaliber end den du sanser lige nu og igennem Yoga møder mange den kontakt til og en adgang til energi. En anden slags energi, en værens tilstand som føles meget anderledes end vores hverdagsagtige sansning af os selv.img_7112

Tilstanden opleves forskellig fra elev til elev og derfor er det at have en lærer og en vejviser eller flere vejvisere vigtigt, når noget skal bygges om og bygges op, er det en god ide at have en med sig. Ligesom hvis vi skal bygge nyt hus, så det fint at have en der har bygget et par huse med i processen, så vi ved hvordan vi bygger et stærkt fundament, får rydet fugtkilderne af vejen og kommer byggesjusk af al slags til livs.

Vi kan ikke blive gode til Yoga, uanset hvor meget vi øver os, yoga er yoga og yoga er altid muligt om du så mangler evnen til at bevæge dig – du har din opmærksomhed og dine trin til at stilne dit sind, dine følelser og din krop og heri ligger muligheden for adgang til
energi og tilstande der vækker det sovende trætte, befrier det bundne, så du dag for dag bliver mere og mere tilstede og levende og ser gaverne og pakker gaverne ud – nyder at dele gaverne med andre og der kommer mening og fylde indefra.

Det var om Yoga, der er en gave for mig – håber du har fundet din, eller ihvertfald er igang med at blive så stille at du kan høre den

Kærlige gavetanker Camilla

 

Nyheder fra Yogacenter:
1.Efterårets hold på hjemmeside er opdateret, der ligger der flere nye hold fra idag da alle var fyldt op frem til jul se her  yoga hensyntagende, yoga for gravide og efterfødsel
2.Vi brygger på en overbygning eller studiegruppe med mentor ordning, studier i filosofi og tekster og Yogatraditionen, skriv mail hvis du vil vide mere
3. Vi tager på retreat og du kan skrive en mail til kontakt@yogakey.dk hvis du vil med, eller vil modtage info når vi beslutter hvor,  alle er velkomne
Vi laver et familie retreat med børn og så et for voksne et dejligt sted – sig til hvis du har ideer til hvor de 2 steder kunne afholdes.
4. Engelsk birthwokshop for international couples er den 15.10 kl 12-17
5. Der er foredrag med Chris Norre d. 13.10 kl 20.00 om udsynet, meditation og mindfulness i praksis, skriv mail hvis du vil med 50 kr eller det du føler du kan donere
6. Line afholder Yoga for familier engang imellem – du kan skrive dig op på infolisten hvis du vil have news, de har det virkelig sjovt se her 
7. Ny gave til danske yogalærere, Yogaterapi udd i danmark i dec, meld dig her sammen med Camilla Svasta Yoga therapy