Vind vidunderlige graviditets og barsels massager

Glædelig velkommen til alle forårs babyerne og de nye gravide maver

Vi går den varme tid i møde og lyset falder smukt i yogasalen, jeg kan mærke varmen. Vi dykker dybt ned i transformerende yogateknikker og udbygger praksis i øjeblikket på Yoga for alle og jeg oplever en ændring i rummet og det vi deler. På Yogajordemoder siden er der tikket ind med natte sms LIVE fra fødekarene og barselssengene og der er født så mange små nye og alle fødslerne er gået mere end godt, det er lykke for mig, at i får jeres drømme opfyldt og arbejder så meget med jer selv i graviditeten ❤ . De Nye hold starter op og vi har forårets eneste fødesworkshop på Dansk på søndag, for par, hvor ALT det du har brug for at vide og kunne, bliver gennemgået. Den største tryghed, er viden om fødsler, og kunnen med kroppen og åndedrættet og at dykke ned i hvor vigtig kommunikationen er.  Den næst kommende fødselsforberedelse er på engelsk den 11/4  – læs mere her på siden. og tilmeld dig på kontakt@yogakey.dk

Baby og mor laver duen <3
Baby og mor laver duen ❤

I denne uge havde vi afslutning på Yoga efter fødslen og magisk nok lavede hende her lille baby, stillingen Duen, og gjorde sig uhyre umage, det kan ikke rigtig lade sig gøre……………. med en lille en på 7 md, men vi kan ikke forklare alt, magisk og smuk oplevelse.

Det et helt særligt nyhedsbrev, da jeg har interviewet Jordemoder Henny og hun udlodder 1 graviditets massage og 1 barselsmassage. Til værdi af 2×675 kr. Det er store præmier og du kan læse hvordan du kan deltage nederst efter artiklen. Du kan både deltage her på bloggen, FB siden “yogajordemoder” som du ser herude til højre på bloggen og også på min instagram, så fordobler du dine chancer.


Henny er Jordemoder og jeg stødte første gang på hende, på Gentofte hospital i min første praktik på en fødeklinik.  Nu arbejder hun som selvstændig Jordemoder og vi har fulgt hinandens arbejde i et par år. Her i år har jeg fået behandlinger for smerter i mit bækken af Henny og det var en helt helt særlig oplevelse, kompetente og vidende hænder – som kun en Jordemoder kan, jordemødre kan læse og forstå en kvindekrops signaler og behov. Lige sådan nogle kompetente hænder med Hennys baggrund har mange kvinder brug for i graviditeten, og i barslen. Så her er en introduktion af Henny, jeg har interviewet hende om de nye undersøgelser af sikkerhed omkring hjemmefødsler, da der er nye tal på banen og nye anbefalinger og jeg spørger hvad Henny hun oplever som det vigtige omkring fødsler og om hendes valg om at blive privatpraktiserende jordemoder.

Henny har klinik i Vanløse og jeg har bedt hende fortælle lidt om hendes arbejde både i klinikken og som hjemmefødselsjordemoder.

Fortæl lidt om din baggrund, dine uddannelser, og hvorfor blev du Jordemoder?
Siden jeg var helt ung har jeg interesseret mig for krop, sundhed, alternativ behandling og økologi. Derfor tog jeg først en zoneterapeut uddannelse, dernæst en massage uddannelse samtidig med at jeg gik i et personligheds udviklende forløb med meditation og kropsterapi. Da jeg blev gravid var det naturligt for mig at vælge at føde hjemme fordi det var der jeg følte mig mest tryg. Jeg havde tillid til at min krop kunne føde og var mere bange for at autoriteter og det at være på et hospital skulle tage kraften fra mig. I de efter følgende 10 år deltog jeg i en hel del af mine venners fødsler – jeg ved ikke hvorfor men et eller andet må jeg jo have haft siden jeg igen og igen blev inviteret med. Det blev grunden til at jeg til sidst søgte ind på jordemoder uddannelsen. Jeg var fra starten usikker på om jeg, med min viden og interesse for det hele menneske og alternativ behandling, nu også kunne fungere i sygehussystemet. Efter en del år måtte jeg erkende, at jeg ikke kunne stå inde for den hospitalisering og ind imellem sygeliggørelse af graviditeten og fødslen samt effektiviseringen af jordemoderens arbejde.

Hvornår og hvorfor valgte du at blive selvstændig Jordemoder?
På baggrund af min store interesse for sundhed, naturens kræfter og kvindens naturlige evne til at bære og føde børn var hjemmefødsler et for mig helt naturligt interessefelt. I 2006 valgte jeg at blive selvstændig jordemoder med fokus på at assistere ved hjemmefødsler.
For mig er det en gave at være med til en fødsel, som jo er et lille menneskes ankomst til denne verden – en mor fødes og en ny familie bliver til. Det er et af naturens sande mirakler, som får mig til at føle mig meget privilegeret når jeg får lov til at deltage.
Når en fødsel starter og forløber spontant i et trygt rum for kvinden, så får kvindens naturlige fødselskræfter de bedste forudsætninger og fødslen forløber uden problemer. Det sted de fleste trækker sig hen når de er sårbare og har brug for et trygt sted er hjemmet – som jo også (for det meste) er der det hele startede.
Når jeg som jordemoder kommer på besøg hos en familie, så er det dem som er på hjemmebane og mig som er gæst. Det oplever jeg gør en forskel for fødslens forløb i modsætning til på hospitalet hvor det er personalet som er på ”hjemmebane” og parret som er gæster. F.eks. oplever mange at have kraftige veer inden de tager af sted til hospitalet, men når de ankommer eller kort tid efter så aftager veerne både i styrke og interval, det samme ske også hyppigt når der er vagtskifte og en ny ukendt jordemoder kommer ind på fødestuen. Det handler om at kroppen har brug for et trygt og roligt rum for at kunne arbejde optimalt. Konsekvensen er desværre at fødselsforløbet kan blive forlænget med op til flere timer.

Hvad består dit arbejde i nu?
Den største del af min dagligdag tilbringer jeg i min klinik, hvor jeg giver individuelle behandlinger med akupunktur, massage, zoneterapi og jordemoderkonsultationer. Ind i mellem dette arbejde følger jeg kvinder/familier gennem deres graviditet, er med til fødslen (enten hjemme eller på fødeafdeling) og kommer på barselsbesøg indtil den nye familie er kommet godt i gang.

Hvad kan du tilbyde kvinderne der kommer til dig i din klinik?
Mine behandlinger tager udgangs punkt i det hele menneske – krop, følelser og tanker, derfor inddrager jeg flere aspekter i mødet med kvinderne. Jeg ligger vægt på at der er tid til både at snakke og til at få kropslig behandling, nogle gange fortsætter snakken under behandlingen hvis der er behov eller jeg har brug for mere information for at optimere behandlingen. Alle behandlinger varer en time, det giver tid til både at snakke om hvordan kvinden fysisk og psykisk har det, hvilke symptomer hun har og hvad hun har brug for, inden hun kommer på briksen og enten får massage med akupunktur efter ønske og behov eller zoneterapi ligeledes kombineret med akupunktur efter behov og ønske.

Hvilke problemer kommer kvinderne med og hvordan hjælper du dem?
Jeg tilbyder behandlinger til lindring og afhjælpning af problemer og ubalancer til kvinder i alle livsfaser: menstruation, fertilitet, graviditet, barsel og overgangsalder.
De gravide kommer oftest med forskellige graviditets gener: kvalme, søvnbesvær, væske i hænder og/eller fødder, kramper og uro, åreknuder, forstoppelse, hæmorider og alle former for smerter i hele kroppen f.eks. bækkenløsning, rygsmerter og hovedpine. Massage, akupunktur og nogle gange zoneterapi er ideelle redskaber til at lindre og ofte fjerne mange af disse symptomer og ubalancer i kroppen. Nogle kommer fordi de ønsker at pleje deres krop og forbygge problemer.
I barselstiden har kvinderne brug for at
de bliver plejet og næret. Det er meget krævende og trættende i døgndrift at tage sig af et lille barn, derfor trænger alle barslende til en pause engang i mellem med plejende og nærende massage Derudover kan behandlingen også hjælpe på amme problemer, mælkeproduktionen, spændte nakke/skuldre, hæmorider og fordøjelses problemer.

Hvad tænker du er nogle af de vigtigste tanker at give videre for at gravide kan få en tryg graviditet og lære at lytte til kroppens signaler?

Tro på dig selv og hav tillid til din krop og dit barn

En grundlæggende tro på og tillid til kvinder og kvindens krop er alfa omega.
En naturlig graviditet opstår spontant på et eller andet tidspunkt efter kvinden har haft sex. (jeg ved godt flere og flere har fertilitetsproblemer – det forholder jeg mig ikke til lige nu)
Herefter er der – igen normalt – ikke noget kvinden kan eller skal gøre for at barnet vokser inde i hendes mave og en ”vilkårlig” dag starter fødslen og hun hendes krop føder barnet. Alt dette er en normal, naturlig og spontan proces som forløber nemmest når kvinden har tillid til sig selv og sin krop. Når man opmærksomt passer og plejer sin krop bliver det naturligt at lytte til kroppens signaler og nemmere at have tillid til den naturlige graviditet og fødsel. Hertil er yogaen et uvurderligt redskab. Yoga er værdifuldt og virker både før, under og efter graviditet og fødsel.

Kan du fortælle lidt om den nyeste undersøgelse der er lavet om hjemmefødsler, hvorfor det er lige så sikkert at føde hjemme og for hvem? Hvad tænker du om undersøgelsen?
Den nyeste undersøgelse om sikkerheden ved hjemmefødsler er et Systematisk Review i Cochrane Database foretaget af Statistikker Ole Olsen og jordemoder Jette A. Clausen: Planlagte hospitalsfødsler i forhold til planlagte hjemmefødsler.

Ole Olsen og Jette A Clausen valgte at vende den i Danmark og de fleste vestlige landes almene logik om i forholdet mellem hjemmefødsel og hospitals fødsel. Således at hvis hovedparten af de normale fødsler skal foregå på et hospital så er det fordi der skal være en grund til det og undersøgelser skal kunne dokumenter at det er MERE sikkert at føde der frem for i hjemmet.

De fandt frem til at observationelle studier viser at hospitals fødsler ikke er mere sikrer end planlagt hjemmefødsler, og at hospitalsfødsler kan medføre flere indgreb og flere komplikationer. Der er dog ingen stærke beviser fra Randomiseret forsøg som favoriserer enten planlagte hospitals fødsel eller planlagte hjemmefødsler for normale gravide med en forventet normal fødsel.

Hvem skal ikke visiteres til at tage på hospitalet
Dem som er raske, har en normal forløbende graviditet, spontant igangsættende fødsel og som har lyst til at føde hjemme kan trygt vælge hjemmefødsel

Hvordan arbejder du sammen med familien i graviditeten og ved fødslen
Jeg følger kvinden/parret med jævnlige møder at ca. 1-1½ times varighed. Disse møder giver os alle god mulighed for at lære hinanden godt at kende samt at få talt om alle de tanker og bekymringer som kvinden gør sig i løbet af graviditeten. Derudover anbefaler jeg fysisk træning og aktivitet i form af yoga, træning i vand og gå turer samt forskellige bøger og film. Alt dette hjælper kvinden/parret til at være godt forberedt til fødslen.
Når veerne starter har jeg telefonisk kontakt med kvinden og lige så snart hun ønsker det kommer jeg og er sammen med dem indtil til nogle timer efter barnets fødsel. Det at vi kender hinanden godt gør det meget nemt at forstå signaler og kommunikation uden selve fødslen. Og når kvinden ved at jeg er der for hende lige så meget og så snart hun har brug for det, giver det en ro og tryghed for alle parter.

Hvad sker der hvis kvinden alligevel skal overflyttes til hospital – tager du så med hende og må du fortsat være hendes Jordemoder når I kommer på hospitalet?
Jeg tager med på fødeafdelingen og afhængig af hvor og hvornår må jeg tage lidt, meget eller intet ansvar. Det vigtigste for kvinden/parret er at de får så god en oplevelse som muligt. Jeg ved at den vagthavende jordemoder ønsker det bedste for dem, at hun dog kan være i den situation, at hendes overordnet har et problem med at tillade en privat jordemoder at vare tage fødslen, må jo på ingen måde gå ud over kvinden/parret. Derfor informere jeg altid parret om at det vigtigste er at vi får et godt samarbejde med den vagthavende jordemoder og at de ikke kan forvente at jeg får lov til selvstændigt at varetage jordemoderarbejdet på hospitalet.

Kommer det til at blive populært og almindeligt at føde hjemme, nu hvor det er lige så sikkert? (nogen steder skriver de endnu mere sikkert end på hospitalet.)
Nej jeg tror ikke på at det bliver almindeligt at føde hjemme i min tid – måske om nogle genrationer. Der er dagligt alt for mange dårlige fødselsoplevelser hvor kvinderne/parrene ofte bliver fortalt at det var godt de var på hospitalet fordi ellers ….??? At en stor del gik ”galt” fordi der ikke var tid, ro, tryghed og omsorg nok omkring kvinden bliver fuldstændigt glemt. Lægerne har stadig MEGET autoritet og flertallet af lægerne tror vitterligt at det er farligt at føde, de har bare ikke den grundlæggende tillid til kvinder og kvindernes kroppe, en tillid som er forudsætningen for at mange flere kvinder kan få gode fødselsoplevelser.

Hvad er fordelene ved at føde hjemme for familien/kvinden?
Fred og ro og trygge rammer samt jordemoderen for sig selv med færre jordemoderskift pga. længere vagter for hjemmefødselsjordemødre. Kvinden/parret er på hjemmebane og dermed mere tygge

Hvad er fordelene for Jordemoderen som du ser det?
Der er mere fred, ro og rum til nærvær dette giver bedre plads til at varetage kvindens behov – ingen andre fødsler, telefoner eller andet som jordemoderen skal forholde sig til.

Hvad ser du som noget af det vigtigste at give videre til gravide der overvejer en hjemmefødsel?
Tillid, trygge rammer, ro og nærvær er de absolut væsentlige og vigtigste ingredienser for at få den bedst mulige fødselsoplevelse. Når de yder rammer er trygge kan kvinden rette sit fokus på at arbejde med kroppen ved hjælp af vejrtrækningen. I vejrtrækningen handler det først og fremmest om at ånde ud – alt luften skal ud – det er den aktive handling kvinden skal gøre – indåndingen kommer helt spontant og kan ikke stoppes hvis udåndingen har været fuldstændig.
Ind imellem er det vigtigt at huske på at det handler om at dit barn er på vej ud – ud af din krop

og så må der gerne kysses når baby er på vej – under hele fødslen – lige som da den kom ind

Kærlige kys øger nærværet, roen og ikke mindst kærligheds hormonet – oxytocin – som er det naturlige hormon som stimulerer veer.

Du kan besøge Hennys hjemmeside og læse mere om hendes klinik her: Isis Klinikken

Kærlig hilsen Camilla

www.foedselsforberedelse.dk
http://www.foedselsforberedelse.dk

Sådan kan du vinde:
1. Du skal være tilmeldt bloggen her oppe i højre hjørne for at deltage, så start med det. Du kan godt deltage med din egen historie og give gaven til en gravid, din datter, veninde eller nybagt mor.

2. Du kan “like” yogajordemoder siden på FB og dele dette BLOG indlæg, og skriver der, under dette opslag, hvad du ønsker at vinde. For at være med i lodtrækningen, skal du skrive 1 af følgende; hvordan du oplever det, at være gravid, dine tanker, følelser, glæder, bekymringer eller måske skrive om hvordan DU forbereder dig og dine ønsker til fødslen, ordet er helt frit, men det skal handle om din graviditet, du deler den-her på bloggen under menuen “Del i graviditet” og så er du med i lodtrækningen om en massage til gravide. Du kan deltage med fornavn, men sender fuldt navn til mig på mail. Barselsmassage: Hvis du har født, kan du deltage i konkurrencen på samme måde og få den skønneste behandling af jordemoder Henny. Du kan dele bloggen, like siden på fb “yogajordemoder” hvor du skriver hvad du ønsker at vinde og for at deltage, skal du 1. Dele en af følgende – din fødselshistorie, ammehistorie, eller en ny mor historie her på bloggen, under en af menuerne og kategorierne du synes passer. Du kan også gå til min Instagram yogajordemoder og dele foto det fordobler dine chancer for at vinde. Der trækkes lod 30/4 og har du født inden, kan den blive til barselsmassage.  Glæder mig meget til at læse jeres fortællinger.
Konkurencen har ikke noget at gøre, med Facebook eller instagram og de kan ikke holdes ansvarlige.

Faster-følelser, interview med særligt sensitiv, nye kurser 123…… 2015

Kære Alle på bloggen

Det har været en dejlig start på året 2015.

Yogacenteret her i Karlebo vokser, nu kan jeg klare ca 5 hold, med få aflysninger og det føles faktisk som et nærmest normalt arbejdsliv, med masser af elever og babyer, store smukke maver, kronisk syge og mit aftenhold med de meget friske. Vi har budt velkommen til en masse nye gravide og været så heldige at sige goddag til alle babyerne der er blevet født over julen til yoga efter fødslen. I næste uge er der Birth workshop in English for mødre og fædre der har brug for at kende det danske sundhedssystem og blive trygge inden fødslen, holdende fortsætter og der er fødselsforberedelse på dansk i marts, tag et kig på www.foedselsforberedelse.dk og på www.yogajordemoder.dk her kommer de nye hold datoer.

GetAttachment
Yoga øjne

Jeg skrev lidt om hvad jeg fejler, på facebook i julen og det gav en masse respons, på folk der vil hjælpe mig, så “knokler” derud af med behandlinger – nye scaninnger, vurderinger og on off medication – kost tilskud, stærk ingefær osv ….ingen egentlig bedring men lindring ind imellem, som en langvarig fødsel -accept, modtage hjælp og åndedræt. Tak for al jeres hjælp og henvisninger, folk der er dukket op ud af det blå og alle jer der giver en hånd til min familie – af hjertet tak. Det en speciel proces at lære at lytte til sig selv, at behandle sig selv blidt, det har jeg gjort i dag, med olier, cremer, hårhalløj, fodbad og hviler mig nu med hyggeskrivning til jer

Her i Januar er det 4 år siden jeg faldt, 10 år siden jeg blev udlært jordemoder, ( mon det ikke er et lille jubilæum ) og startede på Hillerød, det 8 år siden jeg startede fuldtid som Yogajordemoder, 17 år siden jeg fødte min søn i vand i Helsingør med kig til solopgang og smukt snedækkede marker og så er det et par dage siden jeg blev FASTER og herreste Gud jeg er så glad, den smukkeste dejligste pige er født, og min familie er blevet større og kønnere ;0) min ene lillebror er blevet far – det er også stort, for en storesøster. Det har jeg ALDRIG prøvet før, tudefasteren hedder jeg nu. Når vi er ved følelser og sensitivitet, som absolut øges med alderen ognår man er gravid og nybagt mor og far, så kan du læse lidt om særligt sensitive i interview nedenfor med psykolog Cecilie – det var det jeg havde til jer kærlige hilsner faster Mille aka Yogajordemoder Camilla

Brormand og kusinerne
Brormand og kusinerne
De nybagte forældre
De nybagte forældre
Faster følelser
Faster følelser

Særligt sensitiv, hvad er det ?

Jeg så et link med et foredrag, for særligt sensitive mødre og kontaktede Cecilie Conrad, aka Speltmor.dk der holder foredraget. Cecilie er blogger, forfatter, foredragsholder og psykolog, og hun udbyder blandt andet workshops og coaching for særlig sensitive mødre. Cecilie er selv særlig sensitiv, og har skrevet flere artikler om sensitivitet på bloggen.

3 spørgsmål til Cecilie:

” Hvilke tegn tyder på, at man er særlig sensitiv gravid / mor?”

At være særlig sensitiv er en tilstand i nervesystemet, en slags neurologisk konstellation, man er født med. Det særlige ved at være særlig sensitiv og gravid og / eller mor, er at rigtig mange kvinder lever med særlig sensitivitet, uden at være opmærksomme på det. De fleste særlig sensitive har lært at mestre sensitiviteten, uden at kende den som psykologisk / neurologisk fænomen, og lever et udmærket liv, uden at bekymre sig om den særlige følsomhed. Men når man er gravid, og særlig når man bliver mor, sker der så mange forandringer i kvindens livsbetingelser, at det kan blive utrolig svært at leve med sensitiviteten.

”Hvilke udfordringer kan det give at være særlig sensitiv mor?”

Det værste er, at sensitive mødre ikke ved, de er sensitive og derfor som regel kommer til at opfatte sig selv som hysteriske, mindreværdige, ufuldstændige, svage, umulige. I sidste ende dårlige mødre.
Det kan i sandhed blive frygteligt, stort indre kaos, megen selv-spanking. Det kan endda udvikle sig til en selvopfyldende profeti.

Alle mødre skal – især første gang – på utrolig kort tid lære at håndtere en hel masse nye situationer, hvoraf hovedparten ikke kan vente. Spædbørn har nul-tolerance overfor ventetid. Men for særlig sensitive kan det være en særlig udfordring, fordi særlig sensitive har brug for at transformere et helt livs etablerede copingsystemer ind i de nye betingelser.

Sagen er, at særlig sensitive mennesker, oplever samme stimulig voldsommere, dybere, mere end resten af befolkningen. Dette er konkret målbart, eksempelvis i stress-hormon-niveauer. Derfor udvikler de – vi – strategier til at bearbejde og håndtere disse stimuli, eller simpelthen undgå dem.


”Hvad vil du anbefale at man starter med, for at tage vare på egen sensitivitet, og for at få konstruktive indsigter og konstruktive metoder til at komme i gang med at håndtere at være særlig sensitiv og mor?”

Første skridt er jo at indse, at man er særlig sensitiv, og forstå, hvad det egentlig går ud på. Det er jo hverken en Guldmedalje eller en Diagnose, vel? Dernæst har man brug for at vide, præcis på hvilken måde, man er sensitiv, og at kende sine egene mestringsstrategier.

link til Elaine Arons hurtige selvtest

Dernæst er der jo tale om et stykke konkret analysearbejde. Det er kun den enkelte kvinde, der kender sin egen sensitivitet – den kan se ud på mange forskellige måder, og hvis man skal finde mestringsstrategier, er det nødvendigt at kridte banen op.

Mine workshops byder på konkretisering af begreberne, og metoder til at få styr på præcis, hvordan den enkeltes sensitivitet er skruet sammen. Det handler meget om at forstå sin egen sensitivitet, kunne sætte ord på den og dermed kunne arbejde med den. Til sidst tager vi hul på at finde konkrete metoder til at håndtere sensitiviteten i tilværelsen som mor. Så man gerne skulle gå fra workshoppen med et kort over egen sensitivitet, en handlingsplan og – vigtigst: Oplevelsen af ikke at være alene om det her, oplevelsen af at være okay, oplevelsen af at sensitiviteten kan være en enorm fordel.

Det er klart, at en workshop på to-tre timer ikke kan nå rundt i alle hjørner, men man kommer godt i gang med teknikkerne, og får the facts på bordet. Jeg tilbyder også individuelle timer, og udbyder ved behov Særlig Sensitiv Mor – del 2.
Næste workshop for Særlig Sensitive Mødre afholdes torsdag d. 19. februar klokken 17 i Vanløse. Billetter købes her
Læs mere om sensitivitet på Cecilies blog,
artikler listet her og om redskaber lige her
Læs om Cecilie her spelt mor 

Cecilie aka spelt mor
Cecilie aka spelt mor

 

Nye hold og tider i det nye år

Må lave en lille hurtig opdatering til jer, der er nemlig ny info – holdene er flyttet lidt rundt i 2015
tjek www.yogajordemoder.dk her er opdateret i dag 5 faste hold. Kh Camilla

www.foedselsforberedelse.dk
http://www.foedselsforberedelse.dk

Yoga for gravide
Yoga og meditation for gravide
Fødselsforberedelse for par
Fødetræning for kvinder
Yoga efter fødslen
Bækkenbundsworkshop med og uden børn
Solhilsen workshop
Yoga for alle
Yoga hensyntagende
(smerter, kronisk syge, stress etc.)

Holdene er små, så der er tid til alle.
Du kan starte hver uge, på de igangværende hold, du betaler bare de gange der er tilbage i forløbet. Hvis du har termin midt i forløbet, giver du lige besked om slut dato på mail, så laver vi en aftale.

Adr: Yogacenter Yogakey
Avderødvej 20A
2980 kokkedal.

Fødeworkshop kun for kvinder 13/4 i Fredensborg
Fødeworkshop kun for kvinder

Yoga for gravide

Tid:       Torsdage kl 17.00-18.45
(16.45-17.00 hyggesnak, du velkommen)
Start:    08.01-26.02
Pris:      8x 2 timer 800 kr

Yoga og meditation for gravide
Tid:      mandag kl 10.00-11.30
Start:    12.01- 23.02 (-19/1)
Pris:      5x 1.30 min 500 kr

Fødetræning kun for kvinder  
Tid:       Torsdag 16.45-18.45
Start:     05.02
Pris:       250 kr
(gratis del af Yoga for gravide)  

yoga og meditation for gravide
Yoga og meditation for gravide

Yoga efter fødslen
Tid:       Mandag 11.45 – 13.45
Start:    12.01-23.02
Pris:      6x 2 timer 600 kr

Bækkenbundstræning uden børn
Tid:     19.00-20.45
Start:  14.01 2015
Pris:    250 kr

Bækkenbundstræning børn velkomne
Tid:    12.00-14.00
Start: 02.02
Pris:   250 kr
(gratis del af yoga efter fødslen)

Yoga efter fødsel
Yoga efter fødslen

Yoga for alle
Tid:        Torsdag kl 19.00 – 20.45
Start:     15.01- 27.03
Pris:       11×1.45 min 1045 kr

Yoga hensyntagende
Tid:       Onsdag kl. 10.00 – 11.30
Start:    14.01-25.02 (-21/1)
Pris:      5×1.30 min 500 kr

Solhilsen workshop
Tid:        Torsdag kl 19.00 – 20.45
Start:     08.01
Pris:       200 (100 for faste elever)

Utryg eller tryg Fødselsforberedelse ?

Velkommen til utryg fødselsforberedelse

Her sørger vi for at du bliver informeret om hvorfor vores kursus er enormt vigtigt at tage, da dem du skal ind og føde hos er stygge og nu hjælper vi dig med at tænke på alle mulige værn imod alt det de kan finde på og også om hvordan du forbereder din mand på, hvordan han skal være din forsvarsmur og talerør.

Jeg har det stramt med folk der underviser gravide i Yoga hvis de ikke ved særlig meget om graviditet og fødsel.
Jeg har det ligeså stramt med folk der underviser par i fødselsforberedelse når de ved virkelig lidt om graviditet, fødsel OG OBSTETRIK

Når du skal vælge fødselsforberedelse uanset om det er Yoga for gravide, teori, praktiske-øvelses kurser etc…. så gå efter,  er det ok det her……fornemmelsen, ved de her egentlig, hvad de taler om.

Er det en tryghedsskabende undervisning, der forbereder dig på det du har valgt, og  – hvad er deres agenda, hvorfor underviser de, i det de gør, skaber de en stemning af at hospitalet og jordemødre er modstandere, man skal beskytte sig imod og behøver at stille alle mulige krav til før det bliver en rar fødselsoplevelse, fremstilles jordemødre og læger som nogen man skal værne sig imod – kæmpe imod, så er det måske ikke den tryghedsskabende fødselsforberedelse du ønskede – hvis du/i altså har valgt at hospitalet og jordemødre skal være dem der hjælper dig den dag du skal føde.

Nogle fødselsforberedende undervisere skaber mere utryghed end tryghed og giver mere snak om alt det der er forkert og som parene skal kæmpe imod og reelt for få anvendelige redskaber med hjem fra kurset.

De fortæller ud fra deres egen historie, hvor de følelser de bærer med sig og oplevelser eller forestillinger de har, så generaliseres ud fra , – eller skaber uklare og ufuldstændige historier ud fra de ofte ret få fødsler de selv har været med til.

Det vigtigt kvinderne og familierne er velinformerede om graviditet og fødsel, velinformeret er IKKE fejlinformeret eller #malplaceretinformeret. Det vigtigt man klædes på og tager ansvar for ens egen fødsel og lærer at kommunikerer om de behov man har, men big surprise, !!!!!!!!! tænk sig, man kan få det man ønsker sig, uden at mene de andre er nogle frygtelige nogen, ja tænk sig, hvis man går jordemoderen i møde med tillid, tryghed og rent faktisk har gået til fødselsforberedelse hos nogen der har styrket dig, så du ikke har den store frygt mere, og har lært at kommunikere kærligt ærligt og respektfuldt, så er det ofte det samme du mødes med af andre OG DET ER DEN FØDENDES ANSVAR at kommunikere ærligt, ligeså vel at det er jordemoderens fagområde og ansvar at få mor og barn sikkert, trygt og RART  igennem en fødsel.

Og jeg mener det er den fødselsforberedende underviser der skal give kvinden og familien, der er kommet til dig, viden, redskaber og tryghed og ikke skræmme hende til at skulle tro hun har en modstander på fødestuen.

May the force be with you i valget af forberedelse og må alle kvinder og jordemødre møde hinanden i respekt og tillid og i denne tid, må rammerne være til at dette understøttes.

Kærlige hilsner Camilla

www.foedselsforberedelse.dk
http://www.foedselsforberedelse.dk

 
Yoga for gravide i Nordsjælland:

Se også den nye kursustype Yoga, meditation og visualisering for gravidewww.yogajordemoder.dk

Fødselsforberedelse i Nordsjælland:
Næste kursus jeg holder er på engelsk for par i dec md, der skaber netværk for familier der arbejder og bor i Danmark og  www.yogamidwife.com
På Dansk kan du følge her www.foedselsforberedelse.dk

Yoga for gravide Nordsjælland nær Holte Hillerød Kokkedal Hørsholm Fredensborg Helsingør

Kære alle elever i Nordsjælland

Der er ikke endnu planlagt hold i Kokkedal og Fredensborg, men jeg venter på at høre de nye om lokaler, de havde ikke tid før sommer til at planlægge holdene. I får besked ved at tilmelde jer elev LogIn eller blive her på nyhedsbrevet, jeg ved ikke endnu hvornår de har et lokale klar, så vi venter spændt.

Men jeg fortsætter som sædvanligt i Holte i samarbejde med familieskolen
se min hjemmeside for tilmelding, der er link til tilmelding   HER

Yoga for alle i Holte 16/8
Tirsdage kl 09.20 – 10.50

Yoga efter fødslen i Holte  16/8
Tirsdage kl 11.00-12.55

www.yogajordemoder.dk

Kærlige hilsner Camilla