Fødselsforberedelse

Læs om de 4 muligheder for at lære Yogajordemoders fødeteknikker:
A. Fødetræning for kvinder
B. 100% fødselsforberedelse 6 timer
C. 3 timers fødeworkshop
D. Privat fødselsforberedelse
Kurserne kan også følges online hvis du ikke kan være her

Se mere info på fødselsforberedelse.dk og se datoer her

Læs i kommentarne nedenfor fra andre par der har fulgt Yogajordemoderskurser og brugt hendes teknikker og se om deres oplevelser svarer til jeres forventninger og behov

3 gode Tv programmer i kan se sammen; om
Lydene i graviditet og fødsel
Hvordan kommunikere man under fødslen
Hvordan føder man 

A. Fødetræning kun for kvinder

Lær Yogajordemoders fødeteknikker, bevægelser, fødestillinger og fødeåndedrættetUndervisning i Yogajordemoders fødeteknikker, visualiseringer, åndedræt, og lær at bruge kroppen under fødslen. Du lærer om veerne og at bevæge dig under veerne, så du støtter den naturlige fødselsproces, du lærer fødeånderættet, hvorfor og hvornår du skal gispe og alt om kroppen og smertehåndterings teknikker. Du lærer kroppens egne signaler at kende og får redskaber med dig, så du går fødslen trygt i møde. Det er ikke teori, men direkte erfaring via øvelser hvor du opdager hvor meget du kan, og hvor intelligent og fantastisk din krop er. Der er ofte meget lidt tid i jordemoder konsultationen, så du kan spørge om alt denne dag. Det er uden mænd, så der er åbent for private spørgsmål, du måske ikke vil stille, hvis du er til par-fødselsforberedelse med andres partnere. Husk at tage mad og drikke med, hvis du kommer direkte fra undervisning eller arbejde. Du kan følge fødselsforberedelsen hjemmefra, online hvis ikke du kan være her fysisk eller der ikke er plads på holdet.

Workshoppen med fødeteknikker, er kun for kvinder, Pris 485 kr
Gratis del af Yoga for gravide forløb

 

 

B. 100% klar, Fødselsforberedelse for par

Jeg slipper jer ikke før i er parate og trygge. Hvilke forestillinger gør du dig om at skulle føde og hvad kan det komme til at betyde for din fødsel. Kan der rykkes på det ? Gennem den forberedende undervisning skaber vi nye muligheder. Du lærer alt om den normale og komplicerede fødsel og hvilke muligheder jordemødre og læger kan hjælpe med i disse tilfælde. Hvad er partnerens rolle og livet i den nye familie:

Vi træner hvordan man hjælper bedst, med massage og via kropslige øvelser og åndedrætsteknikker. Vi gennemgår fødslen og jeg besvarer spørgsmål som i ønsker gennemgået . Viden giver tryghed, jeg forbereder jer, så det i møder ikke længere er ukendt men i går fødslen imøde med viden og ro. Vi gennemgår den normale fødsel og hvis fødslen trækker ud, hvad har jordemødre og læger af muligheder for at hjælpe jer godt igennem også det lidt komplicerede forløb. Hvordan er det at være far på en fødestue, hvad kan man gøre for at hjælpe og samarbejde om en god fælles oplevelse. I undervisningen lægges der lige stor vægt på fædre og mødre under fødselforløbet.

Ønsker i at være 100% klar til fødsel ? 

Føle jer så klar, at i ikke kan vente til selve fødslen starter, fødselsforberedelsen er en dag der ændrer på det du troede du vidste og lærer jer alt i har brug for, så i kan nyde resten af graviditeten uden bekymringer

pexels-photo-428388.jpeg

I lærer alt om det teoretiske, praktiske, samarbejde, kommunikation, komplikationer – hvilke hvorfor og hvad der kan gøres, så der ikke kommer nogle overraskelser for jer og i kan være trygge hele vejen igennem forløbet og forstår alt der sker.

pexels-photo-325690.jpeg

I bliver rustet til at tage valg, og mærker efter hvilke muligheder der er gode for jer og i bliver præsenteret for. I hører om hvad man kan opleve under en fødsel uanset om i føder hjemme eller på hospital. I lærer at forstå hinandens meget meget forskellige måde at forberede jer i graviditeten og hvorfor i er så forskellige, så i kan begynde at forstå hinandens helt forskellige handlemåder i gravididteten.  I lærer konkret hvordan man føder, hvordan man kan læse en kvinde under fødslen, de vigtigste tegn på en dårlig fødslesoplevelse, i lærer at lytte til hinanden både før under og efter fødslen, forebygger følelsen af ensomhed og svær kommunikation. I lærer at kommunikere med hjælperne under fødslen og hvordan man får svar på det man ikke forstår. Den næstvigtiste dag for en gravid familie, bortset fra fødslen.

Læs nederst på siden hvad andre par har følt og kommer hjem med efter fødeworkshoppen

100 % klar til fødsel, fødselsforberedelse for par eller fødsleshjælperne

Fødselsforberedelse i Nordsjælland, Hørsholm, tæt ved Kokkedal station. På kurset er i fra 3-7 par, der arrangeres dato, når det første par har skrevet.

100 % Fødselsforberedelse for par
Dato : Se mere her
Pris:    1600 kr (tilskud fra Danmark)

 

C. 3 timers fødeworkshop for par

Kurset er for dig der: Allerede går til yoga, eller føler dig næsten helt forberedt via hospitalets tilbud men mangler alt det kropslige omkring fødslen. måske har du født før og trænger til din partner og dig opfrisker og kender til alle yogajordemoderfødeteknikkerne så i kan hjælpe hinanden bedre. Kom gerne til kurset tidligt i gravidietetn så i kan træne dem inden fødslen. Det bliver så naturligt for jer, når i har øvet i flere md. Dvs praktiske føderedskaber og ingen teori,  så er det her en mulighed for en kort fødeworkshop.

Fødselshjælperen eller partneren lærer:
Rebozo, massage, øjenkontakt, at holde rummet for den fødende, at vide hvad jeg skal gøre når hun føder og forstå hvad kan jeg hjælpe med og hvorfor og hvordan jeg hjælper under fødslen også hvis fødslen ikke helt skrider frem som man havde håbet på.

Du lærer alle fødeteknikkerne, lærer at håndtere og arbejde med veer, vejrtrækning og krop under fødslen. Som partner/hjælper undersøger du praktisk hvad du kan gøre under fødslen. I lærer hvad der er vigtigt og hvordan i arbejder sammen så fødepartneren forstår hvorfor og hvordan man bliver en aktiv del i graviditeten og under fødslen.

I får et indblik i alt i skal igennem og forbereder jer, så i ved præcis hvordan kroppen reagerer og hvordan i understøtter den naturlige fødsel og samarbejde både med hinanden og med veer, krop og vejrtrækning. max 10 par.

Dato: Se dato her 
Tid:  3 timer
Pris: 850 kr ialt per par
(Tilskud fra danmark)

Jeg anbefaler istedet at i tager hele kurset på 6 timer, hvis i ikke føler i ved meget om fødsel, smertelindring, komplikationer, vandafgang og veer. Hvis i ikke har helt styr på latent, aktiv og pressefase og de fysiske og psykiske udfordringer i faserne, er det en rigtig god ide at tage hele FULD fødselsforberedelses kurset.


 

D. Privat fødselsforberedelse

Par med ønske om privatundervisning og fødselsvejledende- samtaler. ca. 3 timers varighed, forberedelsen foregår hjemme hos jer. De tanker og forestillinger du/i har om fødslen kan have betydning for graviditeten og selve fødslen, gennem grundig teori får i viden om hele fødslen, ud fra spørgsmål og samtale opnår i tryghed  – måske med nye ønsker og ideer. Ud fra jeres behov finder vi de metoder og teknikker i kan bruge som forberedelse til fødslen. Vi kan tale om alt der vedrører graviditet og fødsel.
Dagen følges op med samtaler og spørgsmål som i måtte have i resten af graviditeten. Pris: Par 4000 kr
(Tilskud fra danmark)

Forbered jer sammen hjemme med 3 gode Tv programmer i kan se sammen; om
Lydene i graviditet og fødsel
Hvordan kommunikere man under fødslen
Hvordan føder man 

9 thoughts on “Fødselsforberedelse

  1. 100 % fødselsforberedelse for par

    Da jeg siden august har gået til gravidyoga hos Camilla, fandt min kæreste og jeg hurtigt ud af, at vi var interesserede i at gå til fødselsforberedelse sammen, da de andre med-gravide på yogaholdet talte rigtig godt om det.

    Vi deltog i 2×3 timer en mandag og fredag aften i september med 4 andre par, og vi ville uden tvivl aldrig have været det foruden! Siden vi fandt ud af, at jeg var gravid (med vores første barn), har tanken om dagen, hvor fødslen skal foregå, været meget skræmmende for mig, og jeg har virkelig haft angst og en følelse af ambivalens i forhold til at glæde mig helt op til skyerne til at møde vores lille søn og samtidig være så urolig og bange for fødslen.

    Ved at gå til fødselsforberedelse hos Camilla er denne uro og angst nu i stedet erstattet med en følelse af, at det skal vi nok klare, for nu er vi godt rustet til fødslen. I de 6 timer fik vi en masse indsigt i helt konkret, hvordan en fødsel starter, hvilke tegn der er, hvor lang tid de forskellige faser kan vare, og hvilke scenarier der kan opstå under fødslen. Samtidig kunne vi spørge Camilla om alt mellem himmel og jord, stort som småt, og vi følte os trygge og virkelig velinformerede – alle tanker og eventuelle skræmmescenarier eller frygt omkring fødslen blev gennemgået og talt om, og vi (især jeg) kunne ånde lettet op og tænke, at det hele nok skal gå, når fødslen skal forestå lige om lidt.
    Yderligere fik vi en masse gode øvelser og redskaber til metoder som massage, rebozo, åndedrætsøvelser og forskellige kropslige øvelser og stillinger, som kan hjælpe og lindre under fødslen. Her føles det nu trygt og godt, at vi begge er informerede og har øvet os, så vi i fællesskab kan klare fødslen og dens faser og få vores søn godt til verden.

    Vi kan helt klart kun anbefale, at andre par tager sig tid til nogle informative og hyggelige stunder hos Camilla til fødselsforberedelse – og vi er sikre på, at det vil give den ro og tryghed mange par kan have brug for, når fødslen nærmer sig. Det har været en kæmpe stor hjælp for os!

    Tusind tak herfra!

    Christina og Mikkel

    Like

  2. Da jeg blev gravid ledte jeg med det samme efter noget yoga, jeg kunne gå til og jeg fandt Camilla, som jeg kunne se, havde en baggrund som jordemoder og nu også er doula. Det var rigtig vigtigt for mig, at have en underviser, der ved hvad hun taler om. Så derfor valgte jeg Camilla
    I starten var jeg lidt skeptisk, for har været vandt til flow yoga eller vinyasa yoga, crossfit osv. Og det er altså ikke den super hårde yoga, man laver hos Camilla, men pludseligt begyndte det at give super god mening, at geare ned, finde mig selv og forberede min krop og mit sind til at føde! Jeg fandt ud af, at min krop og hjerne havde brug for det frirum, man får hos Camilla og ikke mindst den betryggende viden man får HVER gang, man er til yoga.
    Jeg fik min mand overtalt til at tage med på den par-workshop, Camilla har og efter den følte jeg mig helt parat til at føde. Nu vidste jeg og min mand lige hvad der skulle ske, hvad der kunne gå galt og hvad vi så kunne gøre, hvad vi kunne til- og fravælge under fødslen mht. smertestillende og f.eks. igangsættelse, som man ikke er så godt oplyst omkring via sygehusenes fødselsforberedelse.
    Teknikkerne, vi lærte på workshoppen, blev flittigt øvet herhjemme og det blev til en dejlig stund hver dag, hvor vi øvede og puttede og fik snakket tingene igennem.
    Min mand og jeg blev efter workshoppen meget ærlige overfor hinanden. Det var vi blevet opfordret til af Camilla og det har været en kæmpe hjælp før, under og efter fødslen; Hvis jeg var ked af det eller nervøs over noget, vidste min man, hvad det handlede om og så kunne vi snakke om dét , under fødslen, vidste min man (næsten) hele tiden, hvad jeg ville have og nu kan jeg åbent snakke med ham om, at amning er svært, at jeg er nervøs over om jeg gør tingene rigtigt eller noget helt tredje og så har han lettere ved at støtte mig og berolige mig.
    Under selve fødslen kunne vi/nåede vi ikke at bruge så mange teknikker. For det første var jeg blevet sat igang dagen efter termin med piller pga. lav vægt på den lille. Så da vandet gik imens jeg stadig var på akutmodtagelsen, skulle jeg hele tiden være koblet på en CTG måler og måtte ikke bevæge mig i sengen. Så her puttede min mand ved siden af mig i sengen og nussede indtil vi blev overflyttet til fødegangen og her kunne jeg få lov at bevæge mig rundt og bruge bevægelse til at få pigen ned og holde smerterne ud.
    For det andet gik fødslen virkeligt hurtigt! Det var ikkr på en ubehagelig måde, at det gik hurtigt, for jeg havde min indre ro og min viden om alle faserne, alt hvad der skete og min mand vidste præcist hvad han skulle gøre og hvad jeg ikke ville have og ville have, som han kunne sige, hvis jeg ikke kunne snakke under en ve.
    Jeg klarede mig med lidt lattergas og en varmepude som smertestillende og havde født på 9,5 timer efter vandafgang og det hele havde været en fantastisk oplevelse, hvor jeg hele tiden var med og forholdsvis rolig.
    I mine journal-papirer, står der flere gange, at jeg er afslappet mellem veer, takler veerne godt, bruger gode teknikker og har styr på presseteknikken fra start. Til slut står der FLOT FØDSEL! Selvom det var mig, der gjorde det hårde arbejde, er jeg sikker på at Camilla har en stor finger med i spillet. Jeg er sikker på, at jeg ikke havde klaret det med så meget ro og overskud, hvis ikke jeg havde deltaget i Camillas tilbud.
    Tusind tak, Camilla! Vi ses til efterfødselsyoga lige om snart!

    Like

  3. “Min kæreste og jeg kan på det varmeste anbefale Camillas fødeworkshop for par. Vi har benyttet os af tilbuddet under vores anden graviditet og føler os nu bedre afklaret og rustet til den forestående fødsel. Camilla har en meget naturlig og direkte facon, der i samspil med hendes store viden som jordmoder gør, at at man straks føler sig i trygge hænder. Hun forstår at imødekomme den enkeltes og kønnenes forskellige behov samt formidler budskaber på en letforståelig og humoristisk måde. – Nina”

    Like

  4. Jeg kan varmt anbefale Fødeworkshoppen for par hos Camilla.
    Jeg havde ikke rigtig nogle forventninger til workshoppen.
    Jeg havde dog hørt min kones fortællinger efter hun har været til yoga, om Camillas sjove og farverige personlighed, der var respekteret blandt veninderne og var med til, at hun selv startede der.
    Fødeworkshoppen var en grundig gennemgang af fødslen fra start til slut og af de teknikker og øvelser, som min kone havde lært.
    Jeg føler mig nu klædt på til at assistere på en langt bedre måde end hvis jeg ikke havde deltaget i kurset.
    Mvh Erik

    Like

  5. Da jeg for syv et halvt år siden ventede mit første barn, gik jeg til gravidyoga hos Camilla, og fik lært en masse om vejrtrækning, bevægelse, afspænding etc., som især kom mig til gavn under fødslen. Efter min søns fødsel fortsatte jeg på efterfødsels yogaholdet til han var knap et år gammel – det er så hyggeligt, og en god mulighed for at få lidt mor tid.
    Jeg fandt hurtigt ud af hvor erfaren og kompetent Camilla er ift. graviditet, fødsel, babyer, det at være nybagt mor, og de følelser der følger med lykkerusen over det lille vidunder man har skabt.
    Så da jeg sidste år blev gravid med mit andet barn, vat jeg slet ikke i tvivl om, at jeg igen skulle gå på et af Camillas gravidhold. Det viste sig så desværre ikke at passe helt sammen med andre aktiviteter i vores lille familie, så jeg besluttede mig i stedet for at deltage på en af Camillas fødeworkshops for lige at få genopfrisket teknikerne omkring vejrtrækning, fødestillinger, bevægelse og afspænding.
    Jeg mødte forventningsfuldt op til fødeworkshop, og efter en lille snak med Camilla omkring min graviditet og nogle ting der havde væltet min lille families verden, kom så et tilbud , som var så overvældende, men ikke svært at sige ja tak til. Camilla tilbød mig nemlig sit Doula forløb – det kom til at have afgørende betydning for resten af min graviditet, fødslen og den første tid efter.
    Det var rigtig rart at have mulighed for at kunne tale om de følelser der for mig var svære op til fødslen, de ting jeg var bange for skulle blive en gentagelse af min første fødsel (som var relativt lang), lave en ønskeliste og tale om muligheder hvis nu ønskerne ikke helt kunne opfyldes.
    Men der var især to ting i forløbet, der var særlige vigtige for mig – tillid og tryghed. Det at have Camilla med ind på fødestuen, et så fantastisk menneske, som jeg på forhånd havde fuld tillid til, det var for mig trygheden. Følelsen af at have denne tryghed betød alt.
    Camilla er en gave at have med til en fødsel, hun gav mig så meget nærvær, kærlig omsorg og støtte, guidede mig med sin blide stemme gennem fødslens faser, mindede mig om vejrtrækning når jeg næsten glemte at trække vejret, opmuntrede lige der hvor jeg var ved at give op, lagde sine magisk varme hænder på min lænd, hvor veerne nev allermest, og var så opmærksom på hvad jeg havde brug for inden jeg selv fik sagt det.
    Og med alt det, og en del bevægelse og lidt alternative fødestillinger end at ligge på ryggen, lykkedes det at få lillepigen ud på noget kortere tid end da storebror meldte sin ankomst.
    En uges tid efter fødslen, fik vi snakket det hele igennem, det var rart at få landet nogle ting, og vendt nogle følelser ift. at blive mor igen, storebrors reaktion mv.
    I dag er det præcis 10 måneder siden min smukke lille datter kom til verden. Tusind tusind tak søde Camilla, fordi du var min medkvinde ved Sofies fødsel, tak for støtten, hånden at holde i, og fordi du var med os hele vejen fra næsten første ve – du vil for altid have en helt særlig plads i vores hjerter.

    Like

  6. Hello,

    we are an international couple Emil (Belgium-Danish), Anna (German) and little Mika (8 months old). We write about our experiences with Camilla as a pregnancy yoga teacher, the couple workshop and her as our doula.

    ANNA – WOMAN’S PERSPECTIVE

    I came back to Denmark being already pregnant. I was looking for birthing preparation classes and found Camilla’s yoga pregnancy classes.

    Camilla and her house

    Camilla is a wonderful person. She has a very loving, trusting and calming aura. She never stops learning and continues to develop in new areas. Even though she has so much knowledge and wisdom, she is respectful and open-minded about other opinions.
    The yoga classes and the couple workshop take place at Camilla’s home. Her house matches her warm personality and the cosy atmosphere in the yoga room with the fire place, yoga mats, pillows and blankets help you relax instantly.

    Yoga pregnancy classes

    The yoga classes were really nice. A room full of pregnant women – finally I felt understood. We did relaxing yoga positions, movements and breathing. We learned about birthing positions, active movements for helping progressing the birth, breathing techniques, sound techniques, and more. In the beginning of every class Camilla asked every woman about issues, pain or concerns, so that we could exchange experiences and get support from each other. If you had questions or concerns outside of class, you could always write an e-mail and it would get answered very thoroughly and quickly.

    Couple workshop

    The English speaking couple workshop was great. It really helped prepare us for birth as a couple and gave us tools. Especially for my husband it was nice to be included in the preparations and knowing how he could help me best. For me it really helped deepen the knowledge that I had learned during the yoga classes and clarify where I had understanding problems before due to the language (the yoga classes were taught in Danish).

    Doula

    Whilst getting to know Camilla during the yoga classes, I decided that I would like to have her as my doula. All the preparation together with her made me feel so confident and calm, that I even decided to do my first birth at home in a bath tub.
    The doula program included meetings before the birth at her or our home; writing my birthing plan; discussing and clarifying everything we needed to know or didn’t know yet; doing a pelvic floor alignment; guiding us through the birth with all her fantastic techniques; visiting after the birth to check if everything is ok; helping and giving advice with the baby; doing a vaginal exam and massage; discussing the birth and giving feedback; rebozo binding; supplying herbs for a vaginal steam bath; and much more.
    Camilla really did far more for us than the doula program actually included. She was more like a friend that was always there for us when we had questions or needed help.

    Birth

    The birth started one week before my due date. My contractions were manageable and so I could calmly wait for Camilla’s arrival and, with the support of my husband, already use the techniques we had learned.
    When Camilla arrived she was very present, clear and enthusiastic. Another midwife was present from the hospital that I hadn’t met before, but Camilla took the lead and was my main support. The birth took 11 hours and most time, including the crowning, happened in the bath tub. Everything went really well without complications.

    Sound technique

    I always had trouble using my voice to express myself and even to shout or sing. So during the birthing preparation I felt embarrassed and shy to do the sound techniques and didn’t really join in. But because I chose a natural birth at home, I had no choice then to use the sound techniques after all. It was extremely powerful and in combination with the breathing technique and movements, a good way to manage the pain. After giving birth I found myself singing every single day up until today.

    EMIL – MAN’S PERSPECTIVE

    As the whole birthing experience is mostly women-orientated, the man can easily be left out or ignored. Attending the couple workshop, it really gave me an insight on what I could do, but most importantly, what my role was in this experience; to support my wife with whatever she needed. Camilla made this clear, and never made me feel unnecessary or gave me a ‘cute you’re here’-look (which I often got at the hospital). She was not only supporting Anna, but she was supporting us as a couple/team. And that respect means a lot.

    THANK YOU

    We are extremely grateful that we found Camilla. She prepared us so well for becoming parents and the birth of our son. We are very glad that we are able to call her our friend and if we could, we would have her help with the births of our future children again.
    If I wouldn’t leave Denmark, I would very much like to become a yoga student of hers. I know I could learn so much from her.
    I also have to thank Camilla’s work partner and best friend Line (Nikoline), who is the helping hand in the background of the great work. She has joined the rebozo binding in my home to help take care of my son, while Camilla did the binding. My son fell asleep in her arms. When we had troubles finding a new place to live, she helped us with the search. She is very kind and helpful. And I have to say that she has the sweetest two year old son that I have ever met.

    We hope to see you again. You are always welcome to visit us in Munich or contact us if we can help you with anything!

    All the best, lots of love and hugs,

    Emil, Anna and little Mika

    Like

  7. Bange for at føde, blev vendt til at glæde mig 🙂
    Det har hjulpet mig helt utroligt meget at gå hos dig – både yoga og fødselsforberedelse. Jeg har faktisk altid været meget bange for at skulle føde, men efter at have været til dine yogatimer, blev fødslen stille og roligt vendt til en helt naturlig ting, som jeg følte mig sikker på, at jeg nok skulle klare. Jeg kom endda til at glæde mig til oplevelsen. Ikke kun dét, at endelig skulle møde mit barn, men også hele forløbet op til, som jeg efterhånden følte mig super forberedt til.
    Misja Helsingør

    Like

  8. Oplevelse af forløb hos Yogajordemoder

    Kære alle jer kommende fædre (og mødre) jeg vil gerne dele en lille historie med jer.

    Min hustru Lene startede i begyndelsen af hendes graviditet til yoga hos jordemor Camilla, og hver gang hun kom hjem fortalte hun – med stor entusiasme – om deres små samtaler omkring deres graviditet inden de startede træning.
    Jeg tænkte “nøj hun kommer til at være ekstremt velforberedt til når hun skal føde” Da Lene en dag kom hjem og sagde at Camilla holdt et privat fødsels forberedelses hold, sagde jeg med det samme “top det gør vi”.

    Til dagligt arbejder jeg som pilot. En meget vigtig fase i min arbejdsdag er den briefing vi giver hinanden når dagen starter, hvor alle aspekter i flyvningen gennemgås. Med en sådan grundig gennemgang er vi alle forberedt på det meste og derved trygge ved opgaven frem for os.

    Efter en hel dag i Camillas selskab med undervisning i alle aspekter omkring fødslen og dens vidunderlige faser, muligheder og eventuelle problematikker følte jeg mig “fit for flight” nu kunne vores lille søn bare komme ud til os, vi var helt klar.

    Da min hustru gik i fødsel gik det hele meget hurtigt (førstegangs fødende) Vandet gik kl 22:00 i et kæmpe plask – og med det samme var der under 30 sekunder mellem veer’ene. Da vi ankom til hospitalet var hun 4cm åben og havde pressetrang. Alle planer om vand og en aktiv fødsel med forskellige øvelser blev med det samme skrottet. Inden for 2 timer efter første ve, havde hun åbnet sig 9cm. Bedøvelsen nåede hun ikke at få, så hun kæmpede sig tappert gennem de stærke og effektive veer med åndedrættet og lattergas som eneste lindring.

    Jeg græd lidt hver gang Lenes ansigts udtryk viste at hun kæmpede sig gennem endnu en kraftig ve – men til trods for at jeg følte håbløst hjælpeløs – ude af stand til at tage smerten for hende, så følte jeg samtidigt en indre ro og tro på at der nok skulle gå. Vi trak vejret sammen og jeg sørgede for at Lene fik Ilt og lidt vædske ind i mellem hver tur med masken.
    Jeg var forberedt på alt. Og da de skulle måle vores lille søns værdier på hans lille hoved – var jeg helt med på hvad der forgik. jeg fulgte med på STAN og kunne se at vores lille søn blev klemt godt under hver ve. Fødslen forsatte normalt og vores søn kom til verden på helt naturlig vis.

    Camilla er en af de bedste undervisere jeg nogensinde har mødt. Hun forberedte min hustru og jeg på fødslen i en sådan grad, at jeg følte jeg effektivt kunne hjælpe min hustru selv uden indblanden fra en jordemor. Hun er fantastisk til at formidle sin viden og ekspertise.

    Faktisk sad jordemoderen næsten kun på sidelinjen og roste os uendeligt meget for vores samarbejde.

    Nu er vi mor og far til lille Sebastian. En dag med Camilla er der hele værd og mere til. Vi ønske jer en dejlig fødsel fyldt med viden og overskud.

    Like

  9. Far til fødselsforberedelse

    Fødselsforberedelsen var for mig en rigtig god oplevelse. Der opstod hurtigt en rar og uformel stemning der gjorde det let at stille alle slags spørgsmål og deltage i undervisningen. Dette, kombineret med informativ og vedkommende indhold, har gjort at fødselsforberedelsen helt sikkert hjulpet mig/os til en større indsigt i og en følelse af tryghed i forhold til fødslen af vores første barn.
    Hilsen Jesper

    Liked by 1 person

Skriv en kommentar