Yogaretreat

Næste års retreat-tekst kommer snart, hvis du ved du skal med, kan du allerede tilmelde dig her

Roligt Retreat

Tid:  21.08- 23.08.2020

Pris: 3300 kr + 250 pr. nat enerum

Sted:  Strandgaarden på Møn

Tilmeld

Har du brug for alenetid, genopladning og fordybelse i dit eget liv, træne, spise sund mad, blive forkælet og kunne vælge lige hvad du har lyst til en her weekend og være i naturen med veninder eller bare alene med din bog i din seng ?

Vi har sammensat et retreat med flere muligheder, du kan gå til og fra undervisning, hvile, træne let eller meget, gå ture, bade og få forskellige typer af kropsbehandlinger. Du får mange nye muligheder på dette retreat også med dig hjem. Du kan helt selv sammensætte din weekend ❤

Fordybelse i din krop, træning, undersøge krop og sind for blokeringer, udfordringer. Vi laver dybe forløsende processer, masser af Yoga yoga yoga, meditation, ture til stranden, behandlinger og yoga morgen, middag og aften.

Vi finder frem til praksis der forløser spændinger og skaber energi.  En weekend hvor det ikke er helt almindelig holdundervisning, men tid til at gå i dybden og bruge tid på hver enkelts krop – du kommer fra weekenden med større viden om hvilken Yogapraksis indre eller fysisk der kan få dig videre, i større ro og få adgang til energi så den igen blir til rådlighed.

Vi dykker indefter og giver plads til at gå på opdagelse i kroppen og på rejse med de dybere lag af vores bevidsthed.
Vi lærer at lytte til kroppen og lærer sindet bedre at kende, så vi kan trække yogatræningen ind i hverdagen med det der støtter os bedst lige nu.

Du har mulighed for at booke kropsbehandlinger og og vegetariske mad på Strandgården.

Fuld forplejning hele weekenden
Yoga med Camilla Lund og gæstelærere
Vi skal bo på Strandgaården på Møn, huset ligger på stranden

Indkvartering: Eneværelse er muligt ved extra betaling, men fællesrum de er store og rummelige så du har dit eget space. Vi glæder os. Tilmeld

En ca.plan (kan ændres) du vælger selv hvad du vil deltage i og om du vil have meget enetid og måske være i stilhed

Fredag Velkommen,  finder ro gennem stille yoga, dybere støttende videre arbejde med ønskerne i livet og Sankalpa, Kriyas, Yoga, aftensmad, meditation
Lørdag kriyas, yoga, mad, mulighed for behandlinger, solhilsen workshop, hygge, yoga, aften lydmeditation og et dyb i havet måske
Søndag Morgen kriyas Yoga mad egen skabe praksis, behandlinger, yoga meditation frokost. Du bestemmer selv hvad du ønsker at deltage i

Pris 3300 kr for overnatning, måltider og undervisning
Ankom fra 15 fredag og hjem igen søndag kl 15
Info og spørgsmål kontakt@yogakey.dk
Tilmeld

Camilla Lund
Exam Yogalærer, jordemoder og lydterapeut. Yogacenter i Karlebo med ugentlige specialhold og alm hold. Camillas stil er én til en og det hele menneske. Dybde, grundighed og bruger elementerne fra hele yogatraditionen i undervisningen, tekster, indre yoga og asanas. Camilla har rejst i Indien, studeret sanskrit og Indologi og arbejdet med hold, enetimer og virksomheder fuldstids, som Yogalærer siden 2007. Har efter faldulykke i 2011 nu 5 ugentlige hold hvor nære elevforløb er i fokus, udd af Guni Martin

Line Valentina Christiansen
Yogalærer og børneyogalærer designer og weekendens madskaber. Ejer af Yogacenter i Karlebo hvor Line er medlærer på de hensyntagende hold og står for alt yoga for familier og Yoga for børn. Hendes stil er rolig, respektfuld og folk smelter efter afspændingerne. Line skaber design der gør yogatræningen til en bedre oplevelse med puder, tøj og sjove designs til yoga for børn. Yogauddannelse hos Camilla Lund og kurser for yoga for børn.

Sara Speyer
Min tilgang er åbensindet, nysgerrig, fokuseret og grundig. Hver session har sin egen logik og det giver altid mening. Det space jeg holder, er inderligt og trygt af slappe af i.
Jeg arbejder hjemme i min lejlighed i Kbh S ved Vestamager st. og du kan læse mere på www.saraspeyer.dk

Essenszoneterapi
– min egen specialitet, som er zoneterapi med forskellige æteriske olier på punkterne, hvilket dels er utrolig afslappende, dels forstærker det og nuancerer virkningen. Jeg udvælger hver æterisk olie ud fra hvilke der kaldes ud af dit højere selv. Som hjemmearbejde får du en miniflaske med den eller de æteriske olier, der blev brugt i behandlingen.
1 time: 500,- (normalpris 600,-)

Psykokinesiologi
– effektiv fjernelse af fobier, rejser til tidligere liv, oprydning i slægtstemaer og andet energiarbejde. Metoden er den kinesiologiske muskeltest kombineret med EMDR, fantasiarbejde med mere. Hver session er en stor oplevelse, en fortælling, en saga.
1,5 time: 500,- (normalt 600,- pr. time)

Hannah Lind Arlaud

Massageterapeut, RAB, akupressør, spædbørnsbehandler og doula. Egen klinik i Ramløse med individuelle klienter siden 2004. Ekstern lærer på Nordlys Centret og stifter af Doula Akademiet. Hannah har specialiseret sig i familiens fødsel, og sammenhængen ml. krop, sind og ånd. Hun arbejder holistisk, kropsterapeutisk og energetisk. Med sit nærvær, sin omsorg og mangeårige erfaring møder Hannah dig hvor du er og støtter dit flow, din balance og din dybe kontakt til dig selv.

Nordlys Massage®
 En integreret massagemetode, som forbinder klassisk kropsmassage og energetisk balancering i et nænsomt samspil mellem krop og sind. Fokus er det hele menneske. Hvad enten det handler om at skabe velvære, vitalitet og sundhed, eller du har skavanker, stress eller sygdomme, tager Nordlys Massage altid udgangspunkt i din aktuelle virkelighed, her og nu. Som udgangspunkt er det en helkropsmassage med evt. ekstra opmærksomhed på særlige områder, hvis du ønsker det.

Ayurvedisk Massage
Dyb livgivende og afspændende helkropsmassage i indisk stil.  En kombination af lange rolige strøg, der omfatter hele kroppen og cupping, som er en speciel, let klappende massage. Kombinationen skaber en tilstand af afslappet parathed. Der afsluttes med en særlig ansigtsmassage med speciel indisk creme.

Klangmassage
Tibetanske terapiskåle direkte på kroppen. Du opnår en dyb afspænding, terapeutisk harmonisering og får en smuk, æstetisk oplevelse. Et bad i naturlig vellyd – en slags cellemassage. Vibrationerne fra klangskålene forplanter sig gennem væsken i din krop og påvirker hver eneste celle. Klangen løsner spændinger og frigiver energi, som mobiliserer kroppens selvhelbredende kræfter. Sessioner under yoga retreat august 2019 (1 time 500 kr.)

Du bestiller ved at kontakte os på kontakt@yogakey.dk

IMG_4474

Hannah Lind Arlaud – Massageterapeut- http://www.lindring.net
58779012_2156677214622321_7656176390810632192_n
Camilla Lund & Line Valentina

Yogalærer retreat

Vi arbejder på at finde dato til yogalærerretreat, hvor vi går dybere med vores undervisning os selv og alle de detaljer der er så vigtige for at lære om forskellighederne for vores elever – komme ind i vores egen krop og mærke, forløse og i nærvær være sammen i en weekend med fuld turbo på leg, yogatraditionens kerne og en masse ny læring. email for at få info og komme på datolisten Kontakt@yogakey-dk

Vi tilbyder 2 typer af weekendkurser du kan se mere på www.yogaweekend.dk

Det ene er et familiekursus hvor hele familien er velkommen uanset om de vil lave yoga eller ej – yoga for børn og yoga for voksne og fælles aktiviteter er en mulighed – vi leder efter et godt sted pt, har du et forslag så skriv endelig hvor hele familien kan komme med

This slideshow requires JavaScript.

Og det andet er et yogaretreat for voksne. Et retreat med fordybelse, hvile, afstressning, luxus, nærhed og masser af yogatimer sammen.

5 thoughts on “Yogaretreat

  1. Det er nu cirka en måned siden at jeg var afsted på Yogaretreat med Camilla og Line, og retreatet har nu bundfældet sig.

    Camilla har en særlig evne til at facilitere et tillidsfuldt rum, hvor mennesker får lyst til at være nysgerrige på hinanden, uden at dømme og vurdere. Jeg mærkede under hele retreatet en kæmpe frihed og forløsning i blot at være mig. Det var skønt at være afsted alene (uden mand og 3 små børn), uden at kende nogen på forhånd, men stadig forbinde mig kærligt med de andre kvinder der deltog. Yogaen og den måde, alle delte ærligt ud af sig selv, var meget øjenåbnende og rørende for mig at opleve.

    Undervisningen var dejligt varieret og man kunne komme og gå som man ville og havde overskud til.
    Camilla og Line havde gennemtænkt hver en detalje, og jeg følte mig mødt og forkælet.

    Maden var fuldstændig fantastisk, og Møns Retreatcenter var en rolig og smuk ramme.

    Behandlingerne hos Hannah og Sara var virkelig dejlige og indsigtsfulde.

    Så alt i alt – jeg glæder mig til næste år ❤

    Like

  2. Jeg valgte at tage på yogaretreat med Camilla med et håb om at arbejde med mig selv og at få nogle redskaber til at finde ro i mig selv, så jeg får mere overskud i min hverdag – overskud til at prioritere og fokusere på det, der betyder mest for mig.

    Jeg kom hjem med en fyldt værktøjskasse – og med en hel masse andet ❤ Jeg er imponeret over den åbenhed vi alle sammen udviste. Det var stærkt, rørende og meget inspirerende.

    Jeg modtog vidunderlige behandlinger af Sara (essenszoneterapi) og Hannah (nordlysmassage). Selvforkælelse for både krop og sind.

    Møn Retreat Center skabte de perfekte rammer for retreatet med skønne omgivelser og virkelig lækker mad (selv for en kødspiser som mig).

    Camilla er fyldt med nærvær, empati, ro, seriøsitet kombineret med uhøjtidelighed og ikke mindst humor.

    Jeg kommer helt sikkert igen – og jeg glæder mig allerede ❤

    Like

  3. Jeg tilmeldte mig retreat hos Camilla og Line, med en forventning om at tilbringe en weekend på Møn, med masser af yoga i sigte. Det var det jeg troede at jeg trængte til. Det var bare ikke det jeg fik. Jeg fik så uendelig meget mere.

    Jeg tilbragte 3 dage sammen med 18 skønne kvinder, jeg aldrig havde mødt før, med Møn Retreat som den helt perfekte ramme. De skønneste yogaøvelser, (og mange som jeg aldrig havde hørt om, eller prøvet før) men også de smukkeste meditationer, kriyaer (rensende øvelser), visdomsord, sang, behandlinger, omsorg og kærlig hjertelighed.

    Camilla og Line er virkelig dygtige undervisere. Jeg er opfyldt, opløftet, inspireret, motiveret og glad – og kommer helt sikkert til at stå øverst på listen til næste år. Tak ❤

    Belinda Donkin//https://heartteam.dk

    Like

  4. Yogaretreat var det mest fantastiske. Min mand og jeg trængte til lidt tid sammen, så vi benyttede os af denne mulighed, uden rigtig at vide hvad det egentlig gik ud på.

    Kort sagt, så var det wellness for både krop, sjæl og sind.

    Vi blev forkælet af alle tre kvinder, som afholdte det og det var ikke mindre end vidunderligt. Vi kom hjem med en oplevelse i bagagen, fyldt med varme nærvær og ny energi til parforholdet.

    Tak for at måtte være med og for at få det vi ikke vidste vi manglede❤

    Like

  5. Yogaretreat er en chance for at få andet og mere med hjem, end man tog afsted efter – på den GODE måde!

    Livet havde i nogle år sparket benene grundigt væk under mig, igen og igen og igen.
    Noget måtte ske, et eller andet, hvad som helst …
    “Hov, et opslag om en weekend yogaretreat i august 2017?!”

    Det er ca. et år siden.
    Og jeg har prøvet at formulere en ‘nede på jorden’ anbefaling, men det kan jeg ikke, fordi retreaten blev et stort første skridt til en kæmpe forandring.
    Alt er det samme, men intet er som det plejer at være, og jeg har det godt.

    Yogaretreat er en chance for bare at være, give slip og blive overrasket.
    Yogaretreat er en chance for at blive mødt, rummet, holdt.
    Yogaretreat er en chance for at opdage nye veje og skifte retning.
    Yogaretreat er en chance, der i den grad er værd at tage, og gentage.
    Yogaretreat er FANTASKTISK ❤ simpelthen.

    Hilsen chriStina

    Like

Skriv en kommentar