De hurtige fødsler

Her er de hurtige fødsler. Hvad betød det for dig at føde hurtigt, har du født hurtigt flere gange, eller var det første gang ? Del din gave her

OBS: Når du poster din historie giver du lov til at jeg deler den på alle mine hjemmesider, send mig gerne din mail adr, så kontakter jeg dig hvis jeg må i forhold til andre projekter end Giv din fødsel som gave

7 thoughts on “De hurtige fødsler

  1. Jeg gik til yoga for gravide hos Camilla under min anden graviditet. Jeg havde slet ikke tænkt på holdet som fødselsforberedelse, men mere som en type træning jeg kunne være med til, mens jeg var gravid. Jeg kom virkelig til at sætte pris på afpændings- og vejrtrækningsøvelserne vi lavede som start og slutning hver gang. Jeg lavede dem også ofte hjemme. Det var i det hele taget dejligt med en gang om uden hvor der var tid til at mærke sig selv og sin krop.
    Min første fødsel var den klassiske lange fødsel. Jeg havde haft plukveer, som jeg ikke kunne sove for flere nætter og da vi tog ind på fødegangen, var jeg alligevel knap i aktiv fødsel. Det tog 13 timer på fødestuen og jeg måtte selv presse min søn ud, da veerne ikke var til meget hjælp. Desværre endte det med en 4. grads bristning som gjorde mig næsten sengeliggende i flere uger efter fødslen. Da jeg blev gravid igen havde jeg intet ønske om kejsersnit og da jeg ingen problemer havde efter sidste fødsel ville lægerne ikke fraråde en naturlig fødsel. Dog måtte barnet helst ikke blive for stort, så skulle jeg måske sættes i gang. Det havde jeg virkelig ikke lyst til! Heldigvis gik fødslen i gang af sig selv.
    Jeg havde haft plukveer, som nev 1-2 gange i timen hele dagen, men lagde ikke så meget i det, da jeg jo havde haft ondt flere dage op til sidste fødsel. Men kl. 00.30 vågnede jeg til rigtige veer. Jeg var ude at tisse og prøvede ellers at ligge i sengen og slappe af med fødeåndedrættet vi havde lært. Efter en time gik jeg ud i stuen. Nu måtte jeg også få “ahh”-lyden med for at slappe af i kroppen. Jeg stod også over et bord og lagde vægten fra det ene til det andet ben. Det virkede rigtig godt.
    Min mand ringede efter babysitteren og derefter til fødegangen. Og så kom pressetrangen! Jordemoderen sendte en ambulance afsted næsten med det samme. Babysitteren bor så langt væk at min mand ikke kunne komme med i ambulancen. Jeg gispede hele vejen i gennem pressefasen og nåede på fødegangen til en sød jordemoder. Min mand kom frem 15 minutter efter lillebror var blevet født.
    Fødslen var rigtig god selvom den var hurtig, og denne gang fik jeg ikke et eneste sting. Jeg brugte helt ubevidst de værktøjer, som Camilla havde lært os, og de virkede så godt. Camilla havde også anbefalet massage af mellemkødet, hvilket var et råd, som jeg fulgte.
    Jeg er glad for, at det var min anden fødsel ellers havde jeg nok været mere ked af at min mand ikke var til stede under selve fødslen. Men heldigvis kom han meget kort tid efter lillebror kom til verden.

    Like

  2. Kære alle jer kommende fædre (og mødre) jeg vil gerne dele en lille historie med jer.

    Min hustru Lene startede i begyndelsen af hendes graviditet til yoga hos jordemor Camilla, og hver gang hun kom hjem fortalte hun – med stor entusiasme – om deres små samtaler omkring deres graviditet inden de startede træning.

    Jeg tænkte “nøj hun kommer til at være ekstremt velforberedt til når hun skal føde” Da Lene en dag kom hjem og sagde at Camilla holdt et privat fødsels forberedelses hold, sagde jeg med det samme “top det gør vi”.

    Til dagligt arbejder jeg som pilot. En meget vigtig fase i min arbejdsdag er den briefing vi giver hinanden når dagen starter, hvor alle aspekter i flyvningen gennemgås. Med en sådan grundig gennemgang er vi alle forberedt på det meste og derved trygge ved opgaven frem for os.

    Efter en hel dag i Camillas selskab med undervisning i alle aspekter omkring fødslen og dens vidunderlige faser, muligheder og eventuelle problematikker følte jeg mig “fit for flight” nu kunne vores lille søn bare komme ud til os, vi var helt klar.

    Da min hustru gik i fødsel gik det hele meget hurtigt (førstegangs fødende) Vandet gik kl 22:00 i et kæmpe plask – og med det samme var der under 30 sekunder mellem veer’ene. Da vi ankom til hospitalet var hun 4cm åben og havde pressetrang. Alle planer om vand og en aktiv fødsel med forskellige øvelser blev med det samme skrottet. Inden for 2 timer efter første ve, havde hun åbnet sig 9cm. Bedøvelsen nåede hun ikke at få, så hun kæmpede sig tappert gennem de stærke og effektive veer med åndedrættet og lattergas som eneste lindring.

    Jeg græd lidt hver gang Lenes ansigts udtryk viste at hun kæmpede sig gennem endnu en kraftig ve – men til trods for at jeg følte håbløst hjælpeløs – ude af stand til at tage smerten for hende, så følte jeg samtidigt en indre ro og tro på at der nok skulle gå. Vi trak vejret sammen og jeg sørgede for at Lene fik Ilt og lidt vædske ind i mellem hver tur med masken.

    Jeg var forberedt på alt. Og da de skulle måle vores lille søns værdier på hans lille hoved – var jeg helt med på hvad der forgik. jeg fulgte med på STAN og kunne se at vores lille søn blev klemt godt under hver ve. Fødslen forsatte normalt og vores søn kom til verden på helt naturlig vis.

    Camilla er en af de bedste undervisere jeg nogensinde har mødt. Hun forberedte min hustru og jeg på fødslen i en sådan grad, at jeg følte jeg effektivt kunne hjælpe min hustru selv uden indblanden fra en jordemor. Hun er fantastisk til at formidle sin viden og ekspertise.

    Faktisk sad jordemoderen næsten kun på sidelinjen og roste os uendeligt meget for vores samarbejde.

    Nu er vi mor og far til lille Sebastian. En dag med Camilla er der hele værd og mere til. Vi ønske jer en dejlig fødsel fyldt med viden og overskud.

    Like

  3. Efter at have prøvet at blive gravid i over et år og derefter i behandling i 8 måneder og en missed abortion, blev jeg endelig gravid, helt naturligt, med termin 14/6-2015, men vores datter havde ikke tid til at vente til termin.
    Alle havde fortalt mig at første gangs fødende gik over tid og jeg var bare så utålmodig at det halve kunne være nok, men havde alligevel indstillet mig på at gå over tid, så vi havde lagt masser af planer op til og efter termin, for at få tiden til at gå. Fredag den 5. juni var vi til middag hos min mormor og morfar og jeg gik direkte i seng da vi kom hjem ved 23 tiden. Jeg havde ingen tegn på at noget var i gærde, så jeg var helt forvirret da jeg vågnede ved 1 tiden ved et plop. Jeg var ikke et sekund i tvivl om at det var vandet der var gået, så jeg skyndte mig ud af sengen og på wc, for at se om vandet var klart. Da jeg sad der blev jeg alligevel helt vildt forvirret, for der var jo stadig 8 dage til termin og “første gangs fødende gik jo over tid.” Min mand fornemmede at der var gang i noget så han stod op og fik trådt i det vand jeg havde dryppet på gulvet, og så vidste han godt hvad der var gang i. Vi grinede lidt af situationen og blev enige om at jeg nok hellere måtte ringe til fødegangen. Jordemoderen i telefonen bad os om at få sovet og se om ikke der ville komme gang i veerne og så komme til tjek næste morgen. Vi sov altså ikke ret meget, for tankerne væltede rundt og vi var så spændte.
    Næste morgen pakkede vi de sidste ting og kørte mod Hillerød. Lige da jeg steg ud af bilen på parkeringspladsen kom endnu en kæmpe skylle fostervand og jeg måtte binde min jakke om livet så jeg kunne skjule mine meget våde bukser. På fødegangen blev vi mødt af den sødeste jordemoder som undersøgte mig og kørte en strimmel. Jeg havde meget svage veer, så hun tog resten af vandet for at se om det kunne sætte skub i noget. Vi blev sendt hjem og spise frokost og kom tilbage halv anden time senere, stadig med meget svage og uregelmæssige veer.
    Da mine veer tydeligvis ikke havde tænkt sig at komme i gang bliver jeg tilbudt ve stimulerende drop, som jeg takker ja til. Først fik jeg dog et skud klyx, som jeg havde frygtet ville være meget grænseoverskridende, men det var slet ikke slemt, jeg skulle dog fokusere meget da jeg gik fra sengen til toilettet.
    Herefter fik jeg lagt drop til det ve stimulerende og blev undersøgt. Her er klokken omkring 14 og jeg er 2 cm åben. Jeg kan hurtigt mærke at veerne tager til i styrke. Det gør ikke ondt i maven, som jeg havde ventet, men derimod i lænden. Jeg lukker øjnene og holder fokus på at trække vejret gennem veerne. Jeg synes det er vildt ubehageligt at ligge ned, så jeg kommer op på en pilatesbold og sidde. Det er virkelig rart og smerten bliver mere overskuelig. Min mand masserer min lænd og giver mig vand og våde klude på panden. Dog synes jeg at han blev lidt irriterende med det vand hele tiden, men det var jordemoderens ordre.
    Efter en time bliver jordemoderen nødt til at sætte en elektrode på min datters hoved fordi målingerne på maven ikke er gode nok. Her måler jordemoderen mig igen og spørg meget undrende hvad jeg laver. Jeg tænker gør jeg noget forkert? Hun siger så at jeg er 8 cm åben og det er vildt flot.
    Veerne bider godt og trækker ned i benene, men min mand roser mig hver gang der kommer en ny ve og han lægger en hånd på min skulder når jeg glemmer at slappe af under veen.
    Det begynder at trykke seriøst bagtil. Det er svært at styre og jeg glemmer at slappe af og trække vejret roligt. Jordemoderen beder mig gispe på toppen af veen og det hjælper.
    Jordemoderen vil gerne have mig på toilettet, men jeg kan slet ikke fokusere på at tisse for der kommer hele tiden en ve og jeg må støtte mig til min mand, for mine ben kan ikke holde mig. Jeg får i stedet lagt kateter, så min blære kan blive tømt. Klokken er nu 16.30 og jeg er 10 cm åben. Jeg var vildt overrasket over at jeg allerede var helt åben og det giver ny energi at tænke på at vi meget snart skal møde vores datter. Jeg bliver i sengen og får så småt lov til at presse lidt med på veerne.
    Nu må jeg presse aktivt. Det svier voldsomt de første gange, men jeg vænner mig til det. Jeg kan ikke mærke forskel på udvidelsesveer og presseveer, som jeg troede jeg ville kunne.
    Jeg bruger al min energi på at presse og min datters hoved kommer næsten ud. Dog smutter det tilbage og jeg mister et kort øjeblik troen på at jeg kan presse mere. “Du er stærkere end de fleste” siger jordemoderen. Om det er noget hun siger til alle ved jeg ikke, men det hjalp og jeg presser igen.
    Efter små 40 minutters presseveer føder jeg min datter og hun skriger næsten med det samme. Hun er en dejlig stor pige og større end jordemoderen havde skønnet. Selvom jeg var blevet scannet flere gange i min graviditet og vi havde set at hun var en pige, spurgte jeg om det nu var en pige og min mand og jordemoderen grinede og sagde ja. Hun kom op på mit bryst og min mand klippede navlesnoren, som vi havde ønsket det. Jeg kiggede på min mand og sagde ”nyd det, for jeg lover ikke at jeg gør det igen.” Han grinede og jordemoderen sagde ”så er der da en mulighed for at i kommer igen, så håber jeg at jeg får lov til at føde med jer igen.”
    Hun faldt hurtigt til ro på mit bryst og lå og kiggede rundt med sine store mørke øjne, mens jordemoderen undersøgte mig.
    Det var gået lidt for hurtigt da min datters skuldre skulle ud og derfor var jeg bristet en del. Jeg lukkede lidt af for hvad der foregik omkring mig, og fokuserende på min datter, men jeg blev først syet af en læge og derefter afdelingsjordemoderen. Det blev til mange sting og jeg fik er par smertestillende piller. Efter al syeriet fik vi lidt mad ind og vi fik ro til bare at være os tre.
    Vi fik kort besøg af vores forældre og søskende på fødegangen og blev derefter kørt op på barselsgangen.

    Min fødsel var meget nemmere end jeg havde frygtet. Fra veerne startede til jeg havde født gik der kun fire timer og veerne gjorde ikke nær så ondt som jeg havde forventet. Med super støtte fra min mand og en dygtig jordemoder fik jeg en rigtig god fødsel.

    Jeg var meget overrasket over hvor nemt det gik og tilskriver min krop en stor del af æren. Jeg kunne mærke at den gjorde sit arbejde (altså udover at få gang i veerne) og jeg lod den styre. Jeg havde med vilje ikke mange forventninger til fødslen, for jeg var bange for at blive skuffet og forvirret hvis det pludselig ikke gik som forventet.

    Like

  4. Fødselsberetning 2014
    De hurtige fødsler
    Fredag 19. december uge 41 + 1 dag (8 dage efter termin 11. december) har jeg jordemoder kontrol. Alt er fint og Jdm siger at jeg ”bare kan føde nu”. Frustrerende, for der er ingen tegn på snarlig fødsel. Jeg får heldigvis en hindeløsning, som ikke er nær så slemt som frygtet. Jeg får en aftale til igangsættelse af fødslen efterfølgende mandag (42+4). Normalt får flergangsfødende tilbudt igangsættelse 42+5, men pga. julen spørger jeg om det kan blive en dag tidligere. Jeanette kigger i kalenderen og det kan heldigvis lade sig gøre. Jeg ringer til Min mand og siger at han godt kan sige god jul til sine kolleger, for han kommer under alle omstændigheder ikke på arbejde på mandag! Jeg beder også min mand om at spørge sin bror om de kan hjælpe til med Christian hvis fødslen skulle gå i gang i løbet af weekenden. Det ville være det bedste!

    Jeg kører hjem og har flere plukveer end normalt og de niver, som de har gjort de sidste mange dage. Jeg tager det med ro, henter vores søn og får flere kommentarer end normalt fra voksne inkl. Andre forældre: ”Hvornår skal du føde?” ”Det kan være at det bliver i julen!” osv. Meget morsomt for en overbåren gravid!! Heldigvis kender ingen min terminsdato så jeg trækker blot på skuldrene og kommenterer ikke yderligere andet end ”Man ved aldrig” og lignende.
    Om aftenen når jeg er gået i seng forventer jeg at plukveerne stilner af som de plejer. Men jeg får en plukve, hvor jeg er nødt til at bruge dyb og rolig vejrtrækning – ikke bare for at øve vejrtrækningen. Jeg siger til min mand at hvis det bliver ved sådan her kommer jeg ikke til at sove. Omkring midnat bliver plukveerne så kraftige at jeg er nødt til også at lave lyde: ”Åh” og ”Ah”, som jeg har lært til fødetræning. Jeg tror at det er her de rigtige veer starter. De bliver ved med at tage til i styrke. Min mand sover. Jeg bruger bevægelserne, som jeg lærte til fødetræning. Det hjælper helt utroligt. Jeg kan slet ikke holde ud at blive liggende under veerne. Kl. 4 går jeg på WC og ser slimproppen. Det undrer mig da jeg var 1 cm åben da jeg fik hindeløsning, så jeg regnede med at den allerede var gået.
    Ca. 4:45 vækker jeg min mand og siger at det nok ikke varer så længe før vi skal afsted. Han står op, går i bad/på wc. Der er 3-4 min imellem veerne, der varer knap et minut. Jeg ringer til fødegangen og siger at jeg har det OK med at blive hjemme en halv time til en time, men ville lige høre hvad de syntes. Jeg har en ve under samtalen, som ikke er ret kraftig, så jeg laver ikke lyd, men kan nøjes med vejrtrækning. Jeg tror at det snyder Jdm lidt, som siger at det er OK og vi aftaler at jeg ringer inden vi kører. Efter en time har jeg det stadig OK med at blive hjemme lidt endnu. Vores søn står op omkring kl. 6. Han ser lidt fjernsyn og bliver ked af det når vi forklarer at hans skal ind til onkel fordi mor og far skal på hospitalet fordi baby skal ud. Han slapper videre af foran fjernsynet og ved 7-tiden afleveres han og han har det fint med det.

    Ca. kl. 8 lyder min mand ret bekymret når han siger at han synes at vi skal tage af sted. Jeg ringer til fødegangen, som er optaget. Jeg får et par veer under et minuts varighed igen. Flere varer et minut eller mere. Der er stadig 3-4 minutter imellem. Kl. 8:17 ringer jeg igen og Jdm studerende tager telefonen. Jeg siger at vi er på vej. Hun spørger til vandafgang, varighed på og tid imellem veerne og siger ”vi ses”. Køreturen er, som forventet, hård fordi jeg ikke kan bruge bevægelserne, som derhjemme. Vi hører Jokerens Kun Os To i radioen og tårerne triller stille ned af mine kinder ved tanken om at vores baby er på vej til os.
    Vi ankommer på hospitalet 8:45. Jdm stud, som jeg talte med og Jdm tager imod os. Vi bliver vist direkte ind på sansefødestue. Meget hyggeligt  Der er bold, sækkestol og kar, som jeg har ønsket! Jeg får ros for mit ve-arbejde og bevægelserne. Jeg forklarer at jeg ikke kan holde det ud uden bevægelserne. Der er intet tvivl om at det er årsagen til at jeg kunne blive hjemme så længe som jeg gjorde.
    Jeg skal undersøges og have kørt strimmel. Som forventet er det, igen, rigtig hårdt at ligge ned og have veer. Jeg er 5 cm åben og blød så jeg kan udvides til 7 cm med fingrene. Min kommentar er ”Så er vi i gang!”. Jeg er lettet over at være i aktiv fødsel og at vi i hvert fald ikke tog for tidligt afsted  
    Heldigvis kan jeg stå op imens der bliver målt. Desværre gik babys hjertelyd ned under veerne så jdm mistænkte at der var navlesnor om halsen  jeg kunne ikke komme i kar fordi de gerne ville overvåge barnet. Jdm slukkede for vandet  Jeg beder om lattergas i stedet. Det hjælper, ligesom da jeg fødte vores søn. Det tager toppen af veerne og gør det nemmere for mig at arbejde med dem. Min mand masserer lænd helt rigtigt, som han også gjorde da vi var hjemme når han lige var i nærheden. Derhjemme kunne jeg vejlede ham til det rigtige tryk og hastighed. Det har jeg slet ikke overskud til på hospitalet, så det er godt at det blev indarbejdet derhjemme!
    Vandet bliver taget så der kan sættes en skalp elektrode på babys hoved. Jeg spørger om der kan skrues op for lattergassen med det samme. Jdm siger nej. Det er ganske ubehageligt at få taget vandet da Jdm stud roder rundt inde i mig med en lang ”hæklenål”. Jdm tager over under en ve med bemærkningen at det er nemmest i mens der er en ve. Jeg ligger ned og synes at det er rigtig ubehageligt og ville gerne have aftalt det på forhånd. Jeg mærker noget grødagtigt komme ud. Det er grønt – der er afføring i fostervandet   Jeg bliver rigtig ked af det fordi baby tilsyneladende ikke har det så godt som jeg havde håbet. Jeg kommer op og stå og får ilt imellem veerne. Der bliver bestilt en scalp-pH måling.

    Under en ve siger Jdm pludseligt at jeg ikke må presse. Jeg er imponeret over at hun kunne høre det på mig da jeg ikke selv var klar over at jeg havde presseve. Jeg klemmer imod. Næste gang siger hun det samme og spørger om jeg har pressetrang. Jeg nikker med maske på. Hun undersøger mig og udbryder ”Hun er åben!”. En kant masseres væk under næste ve og jeg bliver bedt om at lægge mig i sideleje. Jeg spørger hvorfor og det er for at bruge tyngdekraften. Baby ligger højt i bækkenindgang.
    Jeg bliver vejledt i at presse effektivt – i starten råber jeg bare!
    Scalp-pH aflyses med bemærkningen ”Der er født om to presseveer!”. Det troede jeg ikke helt på.
    Jeg får iltmaske på i mellem presseveerne og bliver bedt om at tage nogle dybe vejrtrækninger. Min mand fortæller senere at han kunne se babys hjertelyd efter en ve var helt nede på ca. 50 bpm. Ved dybe vejrtrækninger i maske så han at det steg til ca. 100 og derefter ca. 150. Derfor var de over mig med den maske. Min mand var god til at huske det når Jdm ikke huskede det.
    Det var en vild fornemmelse at presse baby ud. Jeg kunne mærke det da hun passerede bækkenbunden og da hun nærmede sig ud ”udgangen”. Jeg mærkede hvordan hovedet næsten fødtes og smuttede ind igen. Jeg mærkede tydeligt da det bredeste punkt blev født og så lidt mere. Det lettede lidt, men jeg bad om lov til at presse lidt mere, for det sved. Jdm tænkte sig om og sagde OK. Det var en stor lettelse at presse resten af hovedet ud. Jeg mærkede hovedet med hænderne. Det føltes så vildt!

    Jeg blev spurgt om jeg selv ville tage imod, for Jdm havde noteret ved min sidste konsultation at det ville jeg gerne spørges om. Jeg havde ikke overskud til det og svarede derfor nej. Min mand blev spurgt om han ville tage imod og var tydeligvist fuldstændig uforberedt på spørgsmålet. Han svarede vist ikke rigtigt, men jdm sagde at de ville guide ham. De tog imod skuldre og min mand kunne tage i mod resten. I næste presseve mærkede jeg babys krop smutte ud af mig. Arme og ben føltes ret mærkeligt da de blev født. Baby landede på min mave og jeg græd af lettelse, men havde ingen tårer. Hun er født 10:15 – 1½ time efter vi er ankommet til hospitalet!
    Min mand får lov til at se efter kønnet. Det er en velskabt pige. Min mand klipper navlesnoren.
    Imens Jdm stud trækker lidt i moderkagen beder jeg om noget vand. Jdm siger at jeg må vente til moderkagen er født.
    Baby trækker vejret anstrængt og Jdm vil gerne have at hun bliver lagt til brystet. Hun virker egentlig ikke klar, men det kan være at det hjælper og at vi undgår at tilkalde børnelægen. Hvis børnelægen kommer, bliver hun taget fra mig, siger Jdm. Børnelægen bliver tilkaldt. Baby bliver undersøgt hos mig og tages ikke fra mig. Lægen er ikke bekymret, men siger at hvis det fortsætter i to timer må vi kalde igen.

    Senere, når alle er gået, går det fint med at lægge hende til. Jeg er lettet.
    Det er gået så godt og så hurtigt. Jeg har ingen bristninger og syes ikke. Jeg har ikke nær så ondt som da jeg havde født min søn. Min lille pige er perfekt og har et smukt udformet hoved, som Jdm stud også bemærker. Hun siger at det er fordi pressefasen gik så hurtigt (15 min) og at hun ikke har stået så dybt. Jeg talte ikke presseveerne, men der var flere end de to, som Jdm udmeldte. Måske 5.
    Fire timer efter fødslen er vi klar til at tage hjem. Vi er helt klar, pakker sammen og kører hjem til vores nye liv med endnu et familiemedlem.

    Like

  5. # hurtige fødsler
    Gravid med mit tredje barn fandt jeg på dit yogahold for gravide et lille frirum, hvor jeg kunne fokusere på mig selv og den nye baby. Jeg havde virkelig stor glæde af både den mentale fordybelse, de fysiske øvelser og afspændingen. At det så også var sjovt, uhøjtideligt og uforudsigeligt var et absolut plus!
    Forberedelsen på holdet og med hjemmeøvelser gav mig ro og glad forventning ved den forestående fødsel. Og det blev den bedste af mine tre. Det gjorde ondt – JA..! men til forskel fra mine andre fødsler kunne bruge vekræfterne mere optimalt og slappe bedre af mellem veerne. Det lyder måske lidt fjollet som tredjegangsfødende, men det var faktisk første gang, jeg følte den grad af kontrol og nærvær og ikke mindst tillid til mine egne mentale og fysiske formåen” Mor Kokkedal

    Like

  6. Camillas grundige fødselsforberedelse var helt uvurderlig for mig og min første fødsel. Jeg deltog i Yoga for gravide og et 4-timers fødselsforberedelseskursus, som blev afholdt privat for fire par. Jeg er sikker på, at forberedelsen gjorde, at jeg på trods af intense veer følte mig tryg og kunne nogenlunde kontrollere smerten under fødslen med god vejledning af jordemødrene, og fik ikke brug for smertestillende. Min fødsel gik meget hurtigt: vandet gik, første ve efter en time, var helt åben 2 timer efter første ve og vores søn blev født 4 timer efter første ve. Jeg kan huske, at det kom bag på mig, hvor ondt den første ve gjorde. En varmedunk var fantastisk smertelindring i bilen på vej til hospitalet!

    Jeg er meget imponeret over det professionelle personale på Hillerød Hospital, som hele tiden informerede os om forløbet og mulige valg (fx smertelindring såsom epiduralblokade, bedøvelse i forbindelse med syning på operationsgang). Mindst én jordemoder var til stede under hele fødslen. Jordemoderen vurderede at mine presseveer ikke var effektive nok, så jeg fik lagt et s-drop, og fik ilt-maske, da min søns hjerterytme blev påvirket under pressefasen. Efter en times pressefase, hvor man kunne se hoved på min søn, blev blev der lagt en pudendusblokade og han blev taget med sugekop, da han blev ved med at stå samme sted uden at komme ud. Jeg sprækkede dybt og måtte efter 1 times forsøg på fødselsgangen flyttes på operationsgangen, hvor jeg blevet syet yderligere 2 timer, mens min kæreste sad med vores lille søn. Da jeg kom tilbage på fødegangen hjalp jordemoderen med at lægge min søn til brystet.

    Vi valgte selv at tage hjem efter 1½ døgn, da vi savnede hjemmets ro. Det var meget stort at komme hjem med det lille nye menneske! Jeg ville gerne have vidst, at man kan miste kontrollen med sin urin i en periode efter fødslen og at kontrollen kommer tilbage igen.

    De bedste hilsener fra Mette

    Like

  7. Da jeg skulle føde mit andet barn, Theodor gik jeg til yoga hos Camilla først før fødslen og senere efter fødslen. Graviditeten var ikke nem – først med meget kvalme, problemer med halebenet og senere graviditetsbetinget migræne. Jeg nød derfor godt at mine og den ro det gav mig. Efter yoga timerne havde min krop og ikke mindst mit haleben det utrolig godt og jeg følte mig næsten ‘befriet’ 🙂
    Efter at være gået over tid 16 dage blev en meget stor og meget træt kommende mor endelig sat igang. Føste blev der prikket hul på vandet – intet skete. Så blev vedroppen sat til – intet skete… og dog, pludselig kom veerne væltende fra ingen ve, til veer i konstant bølge uden pause. Meget overvældende og meget smertefuldt. Derfor tog jeg imod en epidural selvom jeg personligt havde drømt om en fødsel uden smertestillende hjælpemidler.
    Under pålæggelsen af epidural tog jeg al lærdommen om vejrtrækning i brug og fik stor ros af narkoselægen. Det smertestillende gjorde jo nærmest selve åbelsesfasen en leg, men vejrtrækningsøvelserne fik jeg hårdt brug for, da jeg følte pressetrang uden at måtte presse. Jeg brummede derudaf, gik fuldstændig ind i mig selv og følte dermed fuldstændig kontrol over mig selv og situationen og endelig måtte jeg presse.
    Min første fødsel gik fint, men jeg kan huske at jeg følte forvirring og usikkerhed under pressefasen. Inden fødslen havde jeg tænkt, at det med at presse, det finder man vel ud af når man er i det, men det var slet ikke den følelse jeg havde. Yoga timerne hos Camilla havde dog gjort mig opmærksom på mit åndedrættet og jeg er overbevist om, at det er derfor, at jeg under min anden fødsel følte jeg kunne håndtere pressefasen bedre.
    Fra den allerførste ve til Theodor sagde goddag til denne verden gik der bare 4 timer – jeg takker Camilla og hendes lærdom for en fantastisk fødselsoplevelse med en følelse af overskud og kontrol.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s