2 thoughts on “Del i Graviditet”

1. Jeg er gravid med mit første barn…et barn jeg har ønsket mig og glædet mig til i årevis  Jeg har pco og mig og min kæreste fik derfor hjælp til at jeg kunne blive gravid. Jeg skulle stikke mig i maven med hormoner og derefter, når mit æg var modnet nok, insemineres hos fertilitets-gynækologen. Det var en rimelig ok tid, fik ikke gener af hormonerne og efter 9 mrd og 4 insemineringer var jeg gravid 🙂
   Men da jeg var 7 mrd henne gik min kæreste og jeg desværre fra hinanden efter længere tids uenigheder. Og alle de tanker om at være familie og hvordan det skulle være, og hvordan vi skulle være sammen, skulle jeg pludselig nytænke. Samtidig med at jeg bare sad i flere uger på en sofa og var ked af det og følte en enorm sorg over det der nu alligevel ikke skulle være….den lille familie med far, mor og barn.
   Nu var jeg pludselig alene…uden faren i hvert fald. Og kunne mærke at jeg rigtig meget trængte til bare at glæde mig over den graviditet jeg havde glædet mig til i årevis, til det barn der er på vej, til de forestillinger om hvordan og hvem barnet er, og hvad vi skal lave, hvad for en mor jeg gerne vil være, hvordan puslebordet skal være, hvilke noget tøj den skal have osv osv. Alle de ting der ikke havde været plads til i ”opbrudsfasen.”
   Inden vi gik fra hinanden brugte jeg meget tid på at føle mig alene med min graviditet i stedet for at bare nyde den voksende mave og barnets udvikling derinde. Jeg følte jeg skulle bruge kræfter på at involvere min kæreste i fx indkøb af puslebord eller kigning i graviditetsbøger og det gik ud over opmærksomheden til det vidunderlige vi havde skabt og som nu voksede i min mave. Nu er jeg ved at lære at bare gøre tingene selv og ikke mindst at udtrykke hvad jeg har brug for og nytænke…..så det fx kan være en veninde, der synes det er rigtig hyggeligt og lige så nuttet som mig, der tager med ud og shopper babyudstyr eller indretter pusleplads.
   Men stadig er der stunder hvor det føles ensomt at være alene og ikke lige kunne dele glæden til den der er på vej, med faren, som jeg havde forestillet mig jeg skulle. Og her er det vigtigt for mig at mærke den støtte og omsorg jeg får fra fx. veninder der er tæt på, og mærke at der er hjælp at hente ❤
   Jeg synes allerede inden vi gik fra hinanden at jeg stod med det fulde ansvar og skulle have det fulde overblik for begge os voksne, og var vred over at det var sådan. Og nu står jeg med det fulde ansvar, i hvert fald i dagligdagen, og skal lære ikke at være vred over og hele tiden forvente at det er anderledes. Det er en svær balancegang synes jeg at være klar i mælet og sige hvad jeg har brug for, til min ex-kæreste, nu mens jeg er gravid, da der er nogle ting man bare ikke kan her til slut…såsom at bære tunge ting….og samtidig kunne holde den gode tone. Jeg bruger alt for meget tid på at tænke på at være den ”gode pige” stadig og derfor bliver det svært at melde rent ud.
   Det er helt klart nogle ting jeg skal øve mig på, ikke at forvente at det er anderledes, og ikke at være vred, ikke at være bange for at bede om det jeg har brug for, men kan mærke at det er den vej jeg skal.
   Jeg synes det er svært at jonglerer med sorgen samtidig med glæden. Men kan mærke at den, glæden, fylder mere og mere og at der er blevet meget mere tid til at bare sidde eller ligge og mærke barnet sparke, til at ae maven og tale til baby og nyde den kæmpe mave der pludselig sidder foran på mig 🙂 og forberede den tid der snart kommer, og som jeg slet slet ikke kender til. Tiden hvor jeg er blevet MOR 🙂

   LikeLike

   Svar
2. Pingback: Vind vidunderlige graviditets og barsels massager | Yogajordemoder